Massakre på Venstres folketingsgruppe

VALG: V måtte sige farvel til 11 folketingsmedlemmer efter meningsmålingerne i marts, viser geografisk landsprognose. Se navnene her.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fået en af de værst tænkelige begyndelser som ny dansk statsminister.

Venstres folketingsgruppe står i det seneste gennemsnit af troværdige meningsmålinger fra professor Søren Risbjerg Thomsen således til at miste hele ni mandater. Snittet bygger på alle meningsmålinger indsamlet i marts.

Og i dag viser Altinget.dks analyse af den geografiske fordeling af mandaterne, at det betyder, at Venstre skal sige farvel til 11 folketingsmedlemmer, mens der er nyvalg til to kandidater.

Det skal retfærdigvis siges, at der knytter sig usikkerhed til talmaterialet, idet Venstre i den første meningsmåling (Megafon) med Løkke som statsminister går noget frem igen.

Under alle omstændigheder afbødes slaget mod Venstre en smule af, at fem siddende folketingsmedlemmer allerede har meddelt, at de ikke genopstiller - men der er seks, der ryger ufrivilligt ud. Det drejer sig bl.a. om miljøordfører Eyvind Vesselbo, formanden for udenrigspolitisk nævn Gitte Lillelund Bech, kirkeordfører Per Bisgaard og enten trafikudvalgets formand Flemming Damgaard Larsen eller boligordfører Louise Schack Elholm.

Login