Stor udskiftning i Danske Regioner

REGIONSVALGET: En tredjedel af bestyrelsen i Danske Regioner stopper i politik. Bent Hansen (S) ser ud til at fortsætte som formand, mens Carl Holst (V) bliver ny næstformand.

Næstformanden og syv medlemmer af Danske Regioner genopstiller ikke ved valget den 17. november, og dermed skal der vælges nye medlemmer på generalforsamlingen i Herning den 25.-26. marts næste år.

Bent Hansen sidder i dag på et flertal på 9 ud af 17 medlemmer i bestyrelsen (S, SF og R), og umiddelbart ser det flertal ud til også at være der efter den 17. november, trods interne forskydninger mellem partierne. Altingets seneste prognose er fra september 2009.

Første næstformand i foreningen, regionsformand Kristian Ebbensgaard, Region Sjælland, stopper ved valget, og ventes afløst af Carl Holst, regionsformand for Region Syddanmark.

En borgerlig fremgang ved valget kan tippe flertallet i bestyrelsen for Danske Regioner og placere Carl Holst på formandsposten.

Forrige artikel Specialmedier yder flest nyheder pr. støttekrone Næste artikel Sidste prognose før valget: SF den store vinder Sidste prognose før valget: SF den store vinder