Nørden og slagterhunden

BAGGRUND: Både Søren Pind og Jens Rohde har særstandpunkter i V. Den ene slipper godt fra det, mens den anden får bøllebank. Hvorfor?

Overfladisk set er ligheden slående.

De er ambitiøse Venstre-politikere fra "næste generation - og begge er kendt for at komme med opsigtsvækkende udtalelser, der stritter ud fra partilinjen". Men der er i virkeligheden tungtvejende grunde til, at Jens Rohde slipper langt bedre fra provokationer end Søren Pind.

Forholdet mellem partiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Jens Rohde, og partiets udenrigsordfører i Folketinget, Søren Pind, har længe været elendigt. Men der er tale om en ret ulige kamp: Forskellen på deres opbakning i Venstres ledelse blev mejslet ud i granit på Venstres landsmøde for to uger siden.

Rohde som star
Her blev Jens Rohde præsenteret af Venstres kronprins Lars Løkke Rasmussen som partiets spidskandidat til næste års Europa-Parlamentsvalg. På landsmødet blev Rohde båret frem som en ægte star. Opbakningen kom tilmed i et efterår, hvor Rohde er kommet med "alternative synspunkter" på såvel grundlaget for Irak-krigen, normaliseringen af Christiania og den borgerlige EU-begejstring.

Login