Retorisk analyse af Østergaards landsmødetale

ANALYSE: På De Radikales landsmøde talte Morten Østergaard for sine partifæller. Altinget.dk har fået en retoriker til at analysere talen.

På De Radikales landsmøde i midten af september holdt Morten Østergaard en kort tale til sine partifæller. Altinget.dk har fået direktøren før retorikvirksomheden Rhetorica, Mathias Grüttner, til at analysere talen. Mathias Grüttner har et godt kendskab til politisk retorik, da han tidligere har trænet blandt andet Ting-Pris-modtageren fra 2006, Villy Søvndal, i kommunikationens ædle kunst.

@film=3958,220,165,Mortens Østergaards landsmødetale@
"Morten Østergaard indleder talen med et direkte spørgsmål til publikum og vender en mulig negativ stemning til noget positivt ved at fokusere på succeshistorierne. Det er klassiske måder at indlede en tale på, som virker. Samtidig får hans fokus på den positive ånd underbygget hans tales hovedformål, nemlig at det nok skal gå," forklarer Mathias Grüttner og uddyber:

En stemmesamlende tale
"Officielt handler talen om, at man skal vælge mellem Konservative og Radikale, men da han taler på De Radikales landsmøde, kan det ikke være formålet at vinde stemmer. Sandsynligheden for, at hans tale vises og ses i nyhederne, er meget lille. Der er således tale om, at han vil skabe fællesskab og slå på positive værdier, som deltagerne kan stå sammen om. Dette er relativt typisk for en politisk lejlighedstale. Obama gjorde noget lignende i sin tale i Berlin. I stedet for at være konkret om, hvad man vil gøre, slår man på en række overordnede emner, som publikum kan være enige i. Det er klart, at Morten Østergaard er nødt til at være en kende mere specifik i sin værdigennemgang end Obama, men princippet er det samme - det var ikke, hvad han for eksempel vil gøre i forhold til arbejdskraft og energireformer, men blot, at der skal gøres noget. Det er det, der kaldes stemmesamlende."

Benytter nye trends i sit kropssprog
En af de andre ting, som Mathias Grüttner i særdeleshed har hæftet sig ved omkring Morten Østergaards landsmødetale, er hans kropssprog.

"Han laver meget markerede tryk med hovedet. Det er en nyere trend, som også ses hos udenlandskorrespondenter i tv. Ligesom dem har han også en tendens til at have samme fraseringsbuer, altså at han har samme rytme i talen, der slås fast med hovedet. Det er dog primært i starten af talen, hvorefter melodikken bliver mere varieret. Man ved, at brugen af gestik - altså viften med armene, mens man taler - kan virke som et overbevisende træk. Særligt i medietræning har man dog en tendens til at forsøge at fjerne armbevægelser, da de på en lille skærm kan virke overdrevne eller meget følelsesmæssige. Men når man holder tale på et landsmøde, så kan man roligt give slip på armene og lade dem understøtte det talte budskab," siger Mathias Grüttner, der generelt mener, at den radikale folketingsgruppes næstformand slipper godt fra sin landsmødetale. Ikke mindst på grund af, at han fremstår med et oprigtigt engagement.

Vigtigt at han virker engageret
"Han virker meget engageret. Og forskning i overbevisende politisk kommunikation viser, at man skal fremstå som en ildsjæl, hvis man vil overbevise andre. Her er han altså godt på vej. Generelt viser det sig, at man skal udtrykke en svag variant af de følelser, som man vil fremkalde hos sit publikum. Vil man gøre folk glade og opstemte, skal man altså smile og virke positiv. Vil man vække vrede, skal man se lidt dyster ud. Dette kan virke som en banal pointe, men der er to centrale ting at bide mærke i: Man må for det første aldrig lade sine følelser blive for tydelige. Det så man blandt andet hos Naser Khader i valgkampen, hvor hans vrede brug af udtrykket 'svin' kom til at virke voldsomt negativt. Og for det andet er det sådan set lige meget, om man føler den følelse, man vil fremkalde - så længe man er i stand til at antyde følelsen i sin mimik og kropssprog," forklarer Mathias Grüttner.

Plads til forbedringer
Alt i alt mener Mathias Grüttner, at Morten Østergaard med sin tale leverer et godt professionelt stykke arbejde. Men der er naturligvis altid plads til forbedringer.

"Han skal blive bedre til at servere sine pointer. Især når han runder sine taler af. I det her tilfælde er der for langt imellem de politiske slagord i de afsluttende sætninger, og det er en svaghed. Han ville også gøre både sig selv og sit publikum en tjeneste ved at tale en smule langsommere. Dermed ikke sagt, at han skal lave om på sin udtryksform, men han kunne med fordel sænke tempoet," lyder det afslutningsvis fra Mathias Grüttner.

Forrige artikel Demaskering af Irak-spin Demaskering af Irak-spin Næste artikel Autenticitet betyder alt Autenticitet betyder alt