Her er den radikale gruppe ved valg nu

LEDERKRISE: Kun ét mandat afgør, hvilken af de radikale fløje der ville vinde flertallet i folketingsgruppen ved valg nu.

Den radikale folketingsgruppe risikerer at stå endnu mere splittet oven på et folketingsvalg, og der er en reel mulighed for, at partileder Margrethe Vestagers flertal i gruppen kan forsvinde.

Det viser en analyse, Altinget.dk har lavet på basis af professor Søren Risbjerg Thomsens prognose for de radikale mandaters fordeling, der er blevet sammenholdt med udmeldinger fra folketingsmedlemmer og -kandidater samt samtaler med kilder i partiet.

Der bliver således sandsynligvis ud over til partilederen selv også valg til Vestager-støtterne Morten Østergaard, Marianne Jelved og Manu Sareen, mens kritikerfløjen vil kunne tælle Morten Helveg Petersen, Rasmus Helveg Petersen, Merete Riisager og Johs. Poulsen. Det niende og afgørende mandat falder i København og er helt åbent.

Login