Løkke-nej til Natursundhedsstyrelse

Forebyggelses- og Patientrådet foreslår ellers, at man opretter en Natursundhedsstyrelse, der skal beskæftige sig med naturmedicin og ”lynhurtigt få indsamlet det nødvendige materiale, som beviser effektiviteten af naturmedicinen.”

Unødvendigt, skriver sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg. Naturmedicinområdet administreres allerede på betryggende vis, og han vil derfor ikke til at oprette et nyt organ, oplyser Ugebrevet SundhedsTinget, som Altinget.dk står bag.

I dag må Naturlægemidler kun markedsføres i Danmark, når der foreligger en godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen. Styrelsen skal samtidig godkende de virksomheder, der fremstiller disse præparater.

Login