Lobbyister skal EU-uddanne Folketinget

MANDAGSTRÆNER: Efter hollandsk forbillede er der nu danmarks-premiere på en ny politisk metode, der skal give Christiansborg et tiltrængt EU-comeback: Danske organisationslobbyister skal speed-uddanne politikere i at påvirke EU. Folketinget selv er for længst stået af.

To skarpe timer på onsdag – inklusive ”fortsat snak og lidt mad i Vandrehallen” – kan måske blive det pift, der får Christiansborg-politikerne til igen melde sig som medspillere i EU-lovgivningsarbejdet.

Lobbyister fra Dansk Erhverv, LO, Forbrugerrådet, Ibis, Dansk Energi og en stribe andre organisationer skal i speed-tempo klæde folketingspolitikerne på til at forstå de danske stå-på-muligheder i den nye EU-kommissions arbejdsprogram for 2015. Det skal ske, mens tid stadig er: Bruxelles varmer op til 23 nye EU-initiativer – lige fra ”mobilitetspakken” over ”energiunionen” og ”det digitale indre marked” til ”handlingsplanen til bekæmpelse af skatteunddragelse”.

Match-makeren bag nyskabelsen er Europaudvalget, som kritiske røster fra tid til anden ønsker nedlagt med det argument, at dets rolle som EU-vagthund ikke står til at redde. Formand Eva Kjer Hansen (V) har overtalt formændene for hele seks fagudvalg til at møde op til store lobbydag, i sig selv en lille bedrift: I dagligdagen foretrækker udvalgene – måske som en overspringshandling – at fokusere på rent danske problemstillinger. Det med EU kan forekomme at være langt væk.

Nu har de sagt ja til at høre på kloge oplæg: En lobbyist fra LO skal skærpe Beskæftigelsesudvalgets blik for de danske muligheder og snubletråde i mobilitetspakken. Et andet sted på Christiansborg skal en lobbyist-kollega fra Dansk Erhverv give politikerne en tour de force om kommissionens investeringsplan for Europa.

Lobbyister viden-overhaler politikere
Sådan har Folketinget aldrig arbejdet før: Der skal skabes direkte dialog på kryds og tværs mellem fagudvalg, lobbyister og Europaudvalget, inden EU-toget har forladt perronen, og mens de parlamentariske påvirkningsmuligheder stadig er der.

Europaudvalget har på en studietur forelsket sig i, hvordan kollegerne i det hollandske parlament drager lobbyisterne ind i det forberedende, europapolitiske arbejde: Qua lobbyisternes dybe EU-kontakter er de ofte betydeligt mere velorienterede end politikerne selv. Nu bliver den hollandske model prøvet af herhjemme.

Folketinget risikerer – som andre nationale parlamenter – at gøre sig mere og mere uinteressant, når det gælder EU-beslutninger med ofte enorm betydning for danskernes hverdag. Toplobbyisterne har for længst lugtet lunten: EU-indflydelsen fosser ud af Christiansborg, så hvorfor spilde for meget lobbytid på at løbe rundt på gangene, når kræfterne er bedre brugt i Bruxelles, Strasbourg og i det danske regeringsapparat.

Som Dronningen i Statsrådet
Svend Auken – daværende medlem af Folketingets Europaudvalg – lagde ikke fingrene imellem, da han for ni år siden kaldte udvalget håbløst utidssvarende: ”Vores deltagelse minder mere og mere om Dronningens i Statsrådet. En formalitet når alt er besluttet. At det er sådan, kan ses af, at Europaudvalget sjældent udsættes for lobbyvirksomhed”, lød det fra den socialdemokratiske veteran, der skar den royale sammenligning ud i pap: ”Dronningen bliver heller ikke løbet på dørene af lobbyister i forbindelse med dansk lovgivning”.

Allerede dengang efterlyste han, at lobbyisterne kom tilbage til Christiansborg og meget tidligere i EU-beslutningsprocessen. Inddragelsen af de danske interesseorganisationer måtte rykkes frem, mente han. Meget frem. Og være langt mere åben.

Dermed blev Folketingets afkobling fra de store beslutninger sat i perspektiv af en skarpsindig politiker, som i 1972 var med til at konstruere den Christiansborg-model, der i det store hele har været uforandret i mere end 40 år; en vagthunde-konstruktion, resten af EU engang beundrede: Danske ministre skal søge om mandat i Europaudvalget inden den formelle afgørelse i Ministerrådet, og det er først at betragte som et go, hvis der ikke kan konstateres et flertal imod ministerens indstilling.

Imidlertid er problemet – uanset om den danske regering er rød eller blå – at Folketinget oftere og oftere først tages i ed, når EU-beslutningerne reelt er taget i et samspil mellem kommissionen, Europa-parlamentet og Ministerrådet (den såkaldte trialog): Christiansborgs indflydelse skrumper ind i nærmest anorektisk tempo.

Kun ti procent forbi Folketinget
Samme problematik gælder, når EU-beslutningerne bagefter føres ud i livet – den såkaldte implementering: Nye tal fra Justitsministeriet viser, at Folketinget blot involveres i 10 procent. Med andre ord: Kun toppen af isbjerget passerer Christiansborgs lovgivningsmølle. Ni ud af ti sager fra EU ordnes rent administrativt i regeringsapparatet. Det vil typisk sige via bekendtgørelser fjernt fra Folketingets parlamentariske kontrol.

Størstedelen overlades altså til det enkelte ministerium og embedsmændenes fortolknings-forgodtbefindende, når EU-regler fordanskes; en stadig mere omsiggribende reguleringsform, som den såkaldte magtudredning allerede for 11 år siden kastede kritisk lys på.

Om der over- eller underimplementeres har ingen i dag overblik over. For en Venstre-ledet regering vil det være oplagt at tage et opgør med den uigennemsigtige måde at forberede og følge EU-beslutninger op på – og skabe mere åbne processer over for Folketinget. Efter valget vil en nyoprettet forenklingsstyrelse – for eksempel i Erhvervs-og Vækstministeriet – kunne blive dedikeret til opgaven.

EU for nørdet for MF’er
Hidtil har folketingspolitikerne ikke selv gjort meget for at ændre på den demokratiske ubalance, måske fordi der ikke er stemmer i at nørde med EU-spørgsmål. Imens forsøger EU-veteranen Eva Kjer Hansen at holde sammen på Folketingets stumper og opildne specialisterne i fagudvalgene til at melde sig ind i EU-kampen. Generalisterne i hendes eget udvalg har mere end svært ved at klare det stadigt mere komplicerede stof alene.

Det politiske årshjul på Christiansborg er yderligere ikke synkroniseret med de tilsvarende beslutningsgange i EU. Det halter med at forstå, præcis hvornår man skal slå til i EU-sammenhæng for at få indflydelse. Lobbystævnet på Christiansborg kan være med til at skærpe forståelsen for rettidig omhu: Arbejdsprogrammet fra Juncker-kommissionen er det nye mulighedsvindue, i hvert fald et stykke tid endnu. Så lukker også det.

Derfor kan turbo-eventen risikere at ende i det rene ingenting, medmindre Finansudvalget, Kulturudvalget og de fire andre deltagende udvalg benytter anledningen til at modernisere deres EU-rutiner. Foretager Christiansborg et EU-comeback, vil de stadig mere Bruxelles-fokuserede lobbyister måske også synes, at Folketinget er værd at pleje – i mere end de 120 minutter, der er sat af på onsdag.


Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk

.

Forrige artikel Usynligt embedsværk gør sig sårbart Usynligt embedsværk gør sig sårbart Næste artikel Lobbyistens finanslovs-kalender Lobbyistens finanslovs-kalender