Apotekerne vinder krigen

Af Susanne Hegelund og Peter Mose
Forfattere og rådgivere 

En uforsonlig og til tider følelsesladet talkrig har de seneste uger udspillet sig i medierne mellem Konkurrencestyrelsens direktør og landets apotekerejere. Kamppladsen er erhvervsavisen Børsen, der har lagt spalteplads til det ene harmdirrende debatindlæg efter det andet, hvor det fyger med modstridende tal om apotekernes produktivitet, medicinpriser og fortjenester.

Der er mange penge på spil. Apotekerne vil for alt i verden undgå en liberalisering, der kan give for eksempel Matas-kæden lov til at lange receptpligtig medicin over disken og dermed gøre betjeningen af kunderne mere fintmasket. Mange danskere har i dag langt til nærmeste apotek.

Samtidig har duellanterne været vidende om, at lobbyslaget nærmede sig slutspillet. Regeringen har efter flere vanskelige tilløb længe tøvet med en beslutning. Den blev, erfarer Mandagstræneren, omsider truffet i den forløbne uge: Heller ikke i denne omgang bliver der tale om en liberalisering, men blot en ”modernisering”.

Fakta-fejden er kulminationen på en årelang strid mellem et lovbeskyttet hjemmemarkedserhverv og et embedsværk, der er sat i verden for at fremme konkurrencen og produktiviteten i dansk erhvervsliv. Troværdighedsslaget handler om, hvem regeringen i sidste ende kan stole på – erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) embedssystem eller de pressede lobbyister fra Apotekerforeningen.

Usædvanligt for en topembedsmand har Forbruger-og Konkurrencestyrelsens direktør, Agnete Gersing, i fuld offentlighed forsøgt at tilbagevise Apotekerforeningens tal om, hvor stor samfundsnytte landets apoteker gør i sundhedssystemet – for de ældre og svage og for skatteborgerne. Hun er selv uddannet økonom og angriber lobbyisternes beregningsmetoder.

”Facts” er en af ti lobbydyder, den dygtige lobbyist skal have fuldstændig styr på, som det gennemgås i vores seneste bog, ”Lobbyistens Lommebog”. Følelser og en høj selvforståelse i en branche er én ting; fakta noget andet. Afleverer lobbyisten tallene i et ministerium, ligger det i embedsmændenes DNA at regne efter. De skal nå til samme konklusion. Ellers risikerer lobbyisten at blive hældt ned ad troværdighedsbarometret.

Gersings kritik har fået de rasende apotekerejere til at køre giftblanderne frem i et personligt angreb på direktøren og en styrelse, der ifølge apotekerne har ”diskvalificeret” sig som regeringens rådgiver. ”Hvis vi som apotekere var lige så upræcise ved dosering af lægemidler, ville det få fatale konsekvenser, og vi ville berettiget blive sat fra bestillingen,” skrev fem fremtrædende apotekere forleden. Gersing må trøste sig med, at også hendes forgængere siden Monopoltilsynets dage har været under pres fra konkurrenceforskrækkede erhvervsgrene – det hører nu engang til rollen.

Embedsmand med et korstog?
Apotekerejerne har mere end svært ved at tøjle deres irritation over en topembedsmand, der – mener flere i sundhedssektoren – i årevis har kørt et ideologisk liberaliserings-korstog, blandt andet med henblik på at fjerne farmaceuternes ejermonopol og lade andre komme til pilleglasset. Det kunne ud over Matas være Coop – eller apotekernes skræmmebillede over for offentligheden – udenlandske kapitalfonde.

Påstanden er, at Gersing og andre i systemet har lagt urimeligt store kræfter i at overbevise skiftende ministre om, at tiden nu var inde til et endeligt opgør med apotekerne. Balladen er langt fra ny. Både blå og røde regeringer har i årtier syslet med tanken om at øge konkurrencen; hver gang er det lykkedes apotekerne at holde skansen. Da VK-regeringen senest var tæt på, kørte den ellers normalt diskret arbejdende apotekerforening det store kampagneskyts frem.

Apotekerne producerede reklamefilm om konsekvenserne, hvis markedet blev givet frit. I filmsekvenserne ser man oliebeskidte bilmekanikere og friturelugtende burgerkæder lemfældigt forsøge at stange piller ud til teenagere og ældre damer. Fremstødet var et forsøg på ”opinionsdannelse”. Stilen skabte dog irritation hos beslutningstagerne og blev set som et desperat forsøg på at manipulere med kendsgerningerne.

Dansk Folkeparti ligger på lur
Den nuværende regering har været uhyre tæt på at slå til over for apotekerne og fortsætte ”den nødvendige” vej mod ”konkurrencestaten”, som har været regeringstoppens varemærke. I modsætning til sine SF-forgængere i ministerstolen har erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen været mest stemt for den hårde linje. Det samme har finansminister Bjarne Corydon (S).

Men over for apotekerne må selv de ellers så hårde hunde give op, så apoteker-lobbyisterne bør igen kunne ånde lettet op: Nok vil regeringen gå ud og kræve, at apotekerne opper sig via forskellige ”incitamentsstrukturer”, men den store liberaliseringspakke bliver der som sagt ikke tale om.

For regeringen har det – så tæt på et valg – handlet om at finde et politisk snit, der skal ligne noget, der kommer forbrugerne til gode. Hvis den præsenterer en løsning, som – lobbyisterne kan påvise – rammer de ældre og samfundets svage og samtidig blot flytter rundt på markedsandele i en millionbranche, kan det ende i et nyt politisk mareridt for de selvmålsplagede socialdemokrater. Så vil Dansk Folkeparti hugge til og med skyts fra dygtige lobbyister kritisere regeringen for at gå kapitalens ærinde snarere end kernevælgernes.

Vi venter nu spændt på, om de vrede apotekere roser regeringens politiske moderniseringsløsning. Eller vælger i nye læserbreve at brokke sig over de krav, den trods alt rummer. Det sidste – mener vi her fra sidelinjen – vil være taktisk uklogt.

Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De har bl.a. skrevet bøgerne Håndbog for Statsministre, Javel, hr. minister og senest Lobbyistens Lommebog. Se også hegelundmose.dk.