Strukturelle barrierer for "Housing first"-strategi

Af Lars Benjaminsen
Forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)

I en årrække var den dominerende praksis, at en hjemløs borger først kunne gøre sig håb om at få en fast bolig, når han eller hun var ”parat” til det.  

Denne praksis indebar blandt andet, at der i en del kommuner ikke blev anvist boliger til aktive misbrugere. Samtidig var den sociale støtte, når en hjemløs borger kom ud i egen bolig, ret begrænset. Det betød, at der var en høj risiko for, at borgeren mistede boligen igen, hvilket var med til at opdyrke opfattelsen af, at hjemløse borgere ikke kunne bo i egen bolig.

Ikke en social endestation
Dette ”boligparathedsparadigme” blev imidlertid udfordret af Housing First-tilgangen. Ifølge Housing First-tilgangen skal borgeren tilbydes en permanent bolig i starten af et indsatsforløb – ikke først når borgeren er "parat". Samtidig skal borgeren tilbydes en intensiv social støtte, der gør det muligt for borgeren rent faktisk at bo i boligen og blive ved med det.

Forskning viser, at når hjemløse borgere tidligt får en permanent bolig og samtidig får en intensiv social støtte, så er langt hovedparten i stand til at komme ud af hjemløshed. Det strider mod den udbredte forestilling om, at hjemløshed er en social endestation for de fleste hjemløse.

Ikke kun bolig
Housing First-tilgangen bliver dog af og til – og fejlagtigt – opfattet som en tilgang, der udelukkende fokuserer på boligdimensionen. Men Housing First betyder ikke, at en bolig skal komme før andre indsatser. Det betyder, at boligen skal etableres i starten af et indsatsforløb, i stedet for til sidst, når borgeren er ”parat”.

Samtidig er Housing First ikke ”Housing Only”. Den intensive sociale støtte er en helt afgørende forudsætning for, at borgeren kan gøre brug af og fastholde boligen. Sammen med boligindsatsen er der således brug for en vifte af andre indsatser. Det er både social og praktisk bostøtte i hverdagen, og det kan være for eksempel sociale aktivitets- og samværstilbud, der kan være med til at bryde ensomheden og den sociale isolation. 

Mere end individuelle problemer
Hjemløsheden opstår i et samspil mellem både individuelle faktorer som misbrug og psykisk sygdom og samfundsmæssige forhold som mangel på boliger. Det er imidlertid et problem, hvis forståelsen af hjemløshed udelukkende reduceres til at fokusere på de psykosociale forhold som psykisk sygdom og misbrug. Det giver et alt for snævert blik på, hvilke indsatser der er brug for.

Samfundsmæssige forhold er også med til at opretholde og forstærke omfanget af hjemløshed. Realiteten på mange §-110-boformer er, at det er meget vanskeligt at få borgerne videre. Her spiller navnlig manglen på billige boliger en afgørende rolle. Nogle gange må beboere være på boformerne i halve eller hele år.

Strukturelle barrierer hæmmer strategi
Det er imidlertid et problem, hvis manglen på boliger og sociale indsatser bruges som et argument for, at Housing First-tilgangen ikke virker. Resultaterne fra Hjemløsestrategien viser, at Housing First-tilgangen i høj grad virker, hvis borgerne vel at mærke får den fulde indsats.

Men der er betydelige strukturelle barrierer for at rulle indsatsen ud til alle borgere, som har behov for den. Den væsentligste enkeltbarriere er en alvorlig boligmangel i landets storbyer. Denne mangel på billige boliger til udsatte grupper udgør en væsentlig del af forklaringen på den stigende hjemløshed i landets storbyer.

Samtidig er der også områder i landet, hvor der er kapacitetsproblemer i den individuelle sociale støtte, der er tilgængelig, når borgeren tilbydes en bolig. Det gælder både mangel på støtte med en høj intensitet, og det gælder i nogle kommuner lange ventetider på overhovedet at få støtte.

Der er således endnu et stykke vej med at implementere Housing First-tilgangen i Danmark, og en forudsætning for at nedbringe hjemløsheden i Danmark er, at der foretages en social investering i at tilvejebringe tilstrækkeligt med boliger og intensiv sociale støtte til den enkelte hjemløse borger. 

debat@altinget.dk