S-ordfører: Kommunerne skal kunne placere ukrainske flygtninge i udsatte boligområder

Før var vi modstandere af, at ukrainske flygtninge skulle bo i udsatte boligområder, men antallet af ukrainske flygtninge er siden steget. Nu er det vigtigste, at ukrainerne har tag over hovedet, og at kommunerne har tilstrækkeligt med mulige indkvarteringssteder, skriver Orla Hav.

Af Orla Hav (S)
boligordfører

Den 24. februar blev verden med ét forandret, da Rusland indledte sin angrebskrig mod Ukraine. Siden da har der været krig på europæisk territorium, og Danmark er nærområde til krigen. Derfor skal vi naturligvis tage imod flygtninge fra Ukraine.

I starten forventede vi, at der ville komme cirka 20.000 ukrainske flygtninge til Danmark, men lige pludselig gik det stærkt, og antallet af flygtninge fra Ukraine steg markant på meget kort tid, hvorfor det forventede antal blev opjusteret til 100.000.

I Danmark skal vi gøre vores allerbedste for at sikre, at ukrainerne trives under deres ophold her. Vi skal også sikre, at vi kan håndtere det pres, som et stort antal ukrainske flygtninge skaber på vores velfærdssamfund.

Derfor har vi for nyligt fået vedtaget et hastelovforslag, der adresserer udfordringen med at huse de mange ukrainere, der er kommet til Danmark. Hastelovforslaget justerer både særloven for de ukrainske flygtninge på en række punkter og lovgivningen i en mere bred forstand på tværs af en række ministeriers ressortområder.

Et vigtigt aspekt af hastelovforslaget er at sikre en ordentlig indkvartering. Samtidig skal der sørges for, at kommunerne har nok boliger, hvor flygtningene kan indkvarteres.

At vende tilbage til hjemlandet
På den baggrund har vi indset, at vi skal gøre det muligt for kommunerne at anvise ukrainske flygtninge til boliger i udsatte boligområder, hvis der ikke er tilstrækkeligt med andre typer boliger. For det allervigtigste lige nu er at sørge for, at ukrainerne har tag over hovedet, og at kommunerne har tilstrækkeligt med mulige indkvarteringssteder.

Til at starte med var vi ellers modstandere af, at ukrainske flygtninge skulle bo i udsatte boligområder. For de seneste par år har vi erfaret, at parallelsamfundslovgivningen fungerer særdeles godt, da den bidrager til at nedbringe antallet af udsatte boligområder herhjemme og dermed styrker integrationen.

Vi ønskede med andre ord ikke at svække den positive udvikling i landets udsatte boligområder. Antallet af ukrainske flygtninge steg dog sidenhen.

Modsat flygtninge fra Stormellemøsten, der gennem tiden er kommet til Danmark, og som efterfølgende ikke er vendt hjem igen, selvom de ikke længere havde et beskyttelsesbehov, har vi en stærk forventning om, at de ukrainske flygtninge vender hjem så snart, at det er muligt. Det har mange enten allerede gjort eller sagt, at de vil gøre.

Klar til ændrede flygtningestrømme
Derudover har vi med hastelovforslaget sikret, at kommunerne fortsat skal kunne tilbyde indkvartering til flygtninge fra Ukraine, imens de afventer en afgørelse på deres ansøgning om ophold efter særloven.

{{toplink}}

Aktuelt oplever vi en lavere tilstrømning af ukrainske flygtninge end tidligere, men antallet af flygtninge kan hurtigt ændre sig, hvorfor vi er nødt til at være klar.

Ukrainere er europæere, og Ukraine er en del af Europa. Derfor er vi naturligvis forpligtet til at gøre, hvad vi kan for at hjælpe vores naboland. Det gælder både i forhold til modtagelse af ukrainske flygtninge, men også i forhold til at bidrage med våben og materiel samt at bidrage til genopbygningen af landet.

Forrige artikel Vive: Indkvartering af flygtninge skaber nye udfordringer i udsatte boligområder Vive: Indkvartering af flygtninge skaber nye udfordringer i udsatte boligområder Næste artikel Projektgruppe: I vejen fra krisecenter til bolig er et velfungerende hjem vigtigt for trivslen Projektgruppe: I vejen fra krisecenter til bolig er et velfungerende hjem vigtigt for trivslen