Dansk Flygtningehjælp: Ukrainerne skal være en del af fællesskabet fra starten

Af Charlotte Slente og Kenneth Flex
hhv. generalsekretær for DRC Dansk Flygtningehjælp og direktør i DRC Integration

En usædvanlig situation kræver usædvanlige løsninger. Det er der, vi er nu. 25.441 ukrainere har indtil nu søgt om ophold i Danmark, siden krigen startede. Endnu flere er flygtet hertil, og de danske myndigheder og regeringen forbereder sig på, at der kan komme over 100.000 ukrainere. Det har tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) meldt ud.

Ikke siden anden verdenskrig er så mange flygtninge kommet til Danmark. Derfor er vi nødt til at være pragmatiske. Det er det muliges kunst i en akut situation.

Vi har forståelse for, at det er svært for kommunerne at skaffe boliger, daginstitutionspladser og pladser på den lokale skole, så hurtigt som situationen kræver. Og vi anerkender behovet for en midlertidig løsning, hvor mange ukrainere bor samme sted. Det som Tesfaye har kaldt ukrainerbyer. Men det er vigtigt at bygge bro til lokalsamfundet og tænke i integration fra starten.

Ingen ved, hvor længe krigen i Ukraine kommer til at vare. Vi håber selvfølgelig, at der snart bliver fred, men desværre kan krige og konflikter trække ud i lang tid. Og selv hvis der snart bliver fundet en fredelig løsning, vil der være et kæmpe genopbygningsarbejde. Så udsigten til at vende tilbage er formentlig ikke lige rundt om hjørnet.

Det vigtigste er at bygge bro
Derfor skal vi tænke i integration og mest mulig sammenhæng til resten af samfundet. Det vigtige lige nu er ikke, hvor man bor, eller om man går i en dansk klasse eller sammen med andre ukrainere. Eller om man har ukrainske lærere og bliver undervist på ukrainsk eller engelsk. Eller om man går på en ukrainsk stue i en daginstitution.

Det vigtige er, at vi allerede nu bygger bro mellem ukrainske børn og andre børn i Danmark, og at de går i skole og daginstitution det samme sted og møder hinanden. I skolegården, på legepladsen, til fælles idrætsundervisning og til andre aktiviteter. Det vigtige er, at de ukrainske lærere og pædagoger møder andre lærere og pædagoger på lærerværelset og i personalerummet.

For det er alfa og omega, at skolegangen foregår på en dansk skole og ikke i ukrainerbyen. At vi hele tiden tænker de danske institutioner ind, som det sted ukrainerne også skal være, så vi sørger for mest mulig sammenhæng til det øvrige samfund.

Også andre ukrainske voksne har brug for at blive integreret og inddraget i det danske samfund for eksempel gennem deltagelse i foreningsliv og på arbejdsmarkedet. Ukrainerne skal være en del af fællesskabet fra starten, og heldigvis har de med særloven hurtig adgang til samfundet og kan arbejde, gå i skole og studere med det samme.

Brug for at løfte i flok
Med særloven er det formelle grundlag for et aktivt liv i Danmark skabt. Og det er godt. Men én ting er formelle rettigheder. Noget andet er at bruge de formelle rettigheder og muligheder. For bare fordi de er der, er det ikke sikkert, man bruger dem. Man skal vide, at de er der, og hvordan man bruger dem.

For eksempel hvordan man kommer til lægen, og hvordan man søger job. Og hvordan man bruger svømmehallen, hvad de uskrevne regler på arbejdspladsen er, og hvordan man navigerer i muligheder, udfordringer og krav.

{{toplink}}

Det kommer til at kræve en stor indsats af os alle. Lige nu er det en opgave, som det frivillige Danmark i høj grad løser. Blandt andet de cirka 6.000 frivillige i DRC Dansk Flygtningehjælp.

Men der bliver brug for dig og mig og for at løfte i flok, så ukrainerne får et socialt netværk og bliver ført ind i et dansk hverdagsliv og kender mulighederne i lokalområdet og ved, at man kan spille fodbold i Helsingør og gå til skak i København.

debat@altinget.dk