Ny salgslov for almene boliger vedtaget

NY SALGSORDNING: Med støtte fra LA og R har VKO nu fået vedtaget en ny salgslov for almene boliger, der i højere grad fokuserer på de udsatte boligområder. S og SF stemte blankt, fordi de kræver et forbud mod salg i ikke-udsatte områder.

Det er konsekvensen af den nye salgslov for almene boliger, som blev vedtaget af partierne V, K, DF, R og LA i Folketinget i sidste uge.

Med den nye salgslov har regeringen imødekommet størstedelen af boligselskabernes kritikpunkter. Derfor har Boligselskabernes Landsforening (BL) også udtrykt en overordnet tilfredshed med den nye salgslov, som betyder, at boligselskaberne ikke længere er forpligtet til at give lejerne en rabat på 30 procent, hvis de vil købe deres bolig.

Sværere for lejerne at købe
Desuden bliver det i praksis meget svært at sælge almene boliger uden boligselskabets billigelse. Med den gamle ordning kunne det ske med et simpelt flertal blandt de fremmødte til en ekstraordinær generalforsamling i boligafdelingen. Nu skal der være to tredjedeles flertal blandt alle beboere i hele afdelingen, før der kan sælges boliger mod boligselskabets vilje.

Login