Enhedslisten: Nye klimakrav skal kunne ses i arkitekturen

Realiteterne er at klimaforandringerne også i Danmark påvirker livsforhold for mennesker og for vores eksisterende boliger.

Mange bygninger rammes af højere grundvand, hvor tørre kældre pludselige bliver fugtige, og udearealer oversvømmes.

Samtidig rammes andre af konsekvenser af voldsommere regnvejr.

Noget regnvand kan håndteres bedre med fælles klimasikring, men hvorfor ikke samtidig komme frem til, at normen bliver, at regnvand så vidt muligt håndteres på egen matrikel.

Vi skal have flere små vandhuller, flere faskine og langt færre befæstede arealer med asfalt og fliser.

Mere vand kan også give anderledes grønne områder og rigere biodiversitet, som skifter med årstiden.

Klimakrav til byggeriet

Vi har i aftalen om bæredygtigt byggeri fastlagt, at kravene frem mod 2030 flere gange skærpes for CO2-belastning per kvadratmeter nybyggeri, og at der indføres krav om LCA-analyser – livs cyklus analyser. 

Samtidig indføres der CO2-afgifter også på byggematerialer.

Vi har politisk, i en tillægsaftale fra maj 2024, aftalt konkrete krav som strammes tre gange frem mod 2030.

Reduktion Roadmap arbejdede for krav på 5,8 kilo CO2 per kvadratmeter ud fra Parisaftalen og fik imponerende opbakning i byggesektoren.

Enhedslisten og andre partier tog det med til forhandlingerne, men regeringen ville ikke være så ambitiøs. Selv om konkrete nyopførte byggerier viser, at der allerede indenfor nuværende regler kan reduceres mere end de nye krav.

De politiske aftaler bør samlet set medføre, at byggeriet ændres i mere bæredygtig retning, og det bør kunne ses i arkitekturen.

Nybyggeriet kan ikke bare fortsætte med alt for meget beton og armeringsjern.

Mange løsninger ligger lige for. Hvorfor ikke opføre huse på punktfundamenter, vælge mere træ og genbrug i byggeriet, samt isolere med træuld eller papiruld?

En række løsninger er udviklet og afprøvet og helt klar til at præge byggeriet, men vanetænkning og økonomi kan trække i den forkerte retning.

Derfor er der i høj grad brug for arkitekter og ingeniører, der kan og vil være med i omstillingen, og en ny arkitekturpolitik bør kunne præge udviklingen.

Borgerenergifællesskaber bliver bekriget 

Bedre nybyggeri kan sikre, at vi kan nøjes med lavtemperaturløsninger i fjernvarmeområder, når vi bygger bygninger med lavere energiforbrug.

Dansk energipolitik har alt for længe ikke givet plads til solceller på alle nybyggerier.

Solceller på egnede tagflader bør blive normen, når bygninger renoveres, og det må gerne være smukt i form af bygningsintegrerede solceller.

{{toplink}}

Borgerenergifællesskaber er blevet bekriget af regeringen, men vi har ikke givet op.

Lad os få flere solceller i byerne på egnede steder i byrummene og på bygninger i stedet for at have fremmedgjort energiforsyning ude på landet.

Vi skal fremme flere renoveringer

Der mangler politik for de store renoveringer af bygninger.

Alt for meget rives ned. Pæne villaer med en god udsigt fjernes for, at nybyggeri opføres med en lidt bedre udsigt.

Og store tiloversblevne bygninger bliver til knust vejfyld i stedet for at blive genanvendt som bygning.

Tabet af ressourser ved nedrivningen bør taget med i CO2-regnskabet for den nye bygning for at fremme flere renoveringer, og den problemstilling tages også med i revisionen af bygningsreglementet.

Barrierer for bæredygtigt byggeri skal fjernes.

Og jeg ser frem til, at bygningsreglementet skal revideres, som der er aftalt politisk, ved "at gennemføre en grundlæggende revision af bygningsreglementet for at imødekomme det sammenstød, der vil opstå mellem eksisterende krav til bygningers sikkerhed og sundhed og nye CO2e-krav samt for at kunne gennemføre lettelser for bygningsejer".

Flere almeneboliger

Mange byer har for mange bygninger til erhvervsformål.

De tomme butikker og kontorer præger bybilledet og kan omdannes til boliger.

Vi har en aldrende befolkning, og flere lever alene. Ældreegnede boliger i erhvervsbygninger kan være med til at sikre mere liv i bymidter,

Vil det opstå af sig selv, eller skal vi målrette en større del af de almene boliger til den omdannelse?

Hvis det lykkes, kan de påvirke flyttemønstre, hvor ældre flytter fra parcelhuse og giver plads til, at børnefamilier kan flytte ind.

{{toplink}}

Det er en klimabelastende tendens, at danskerne bor i større boliger, og flere bor alene.

Flere almene boliger er også en væsentlig del af løsningen. Der er i store dele af Danmark for lange ventelister til de almene boliger.

Vi bør finde politiske løsninger, der kan sikre at almene boliger kan blive billigere at opføre eller har bedre finansiering.

Jeg håber, at en ny arkitekturpolitik kan bidrage til at løse flere problemer samtidig.

debat@altinget.dk