Asfaltalliance: Huller i vejene er en dødspiral, der skal stoppes. Men vi mangler afgørende data
Det danske samfund har et strukturelt problem med vedligeholdet af de kommunale veje. Siden 2017 er der ikke data på, hvor stort efterslæbet for kommunerne er. Det er derfor afgørende vigtigt med en ny rapport, skriver Henrik Garver og Jakob Svane.
Sidste vinter så vi en stor stigning i antallet af såkaldte slaghuller i vejene - især i de kommunale veje.
Det skyldes ikke blot ugunstige vejrforhold, men i særdeleshed at kommunevejene er blevet i stadig dårligere stand.
Dårligt vedligeholdte veje får flere skader, hvilket fører til stigende omkostninger til reparationer. Og de stigende omkostninger til reparationer går fra det bevarende vedligehold, så vejene bliver i endnu dårligere stand.
Derfor må der forventes flere slaghuller i den kommende vinter, med endnu flere reparationer, og endnu mindre vedligehold.
Denne dødsspiral må og skal standses!
Ingen tilstandsrapport siden Samkom-rapporten
Vejene er vores fælles gode, og bevarelse af vejkapitalen er et fælles anliggende.
Men det danske samfund har et strukturelt problem med vedligeholdet af de kommunale veje, for kommunerne har i en årrække underprioriteret vejvedligeholdet.
Den såkaldte Samkom-rapport dokumenterede et efterslæb i 2017 på 3,9 milliarder kroner, hvilket i dagens priser svarer til cirka 5,5 milliarder kroner.
Hvad det reelle tal er i dag, ved vi ikke, for man har ikke lavet en tilstandsrapport siden Samkom-rapporten fra 2017.
Men efter sidste vinter sidder vi vel alle med en fornemmelse af, at det er blevet værre.
I den nylige "State of the Nation"-rapport, som Foreningen af Rådgivende Ingeniører udgiver hvert fjerde år, vurderes det kommunale vejefterslæb til mellem fem og ti milliarder kroner – og med en forværrende tendens.
Og Asfaltindustriens seneste tal for afsætningen af asfalt til kommunerne bekræfter desværre den negative tendens.
{{toplink}}
Mængden af asfalt som blev solgt til kommuner i Danmark, faldt til cirka 1,4 millioner tons årligt i 2022 og 2023, fra cirka 1,9 millioner tons i gennemsnit i de foregående fire år. Altså cirka 25 procent mindre asfalt til de kommunale veje.
Ganske vist er der også andre indikatorer for vejenes tilstand end mængden af asfalt, men det betyder nu en hel del.
Tallene er derfor udtryk for en tiltagende nedbrydning af vejene, og at der sker et tab af vejkapitalen.
Det er afgørende med nye tal
Det er i længden to til tre gange så dyrt for samfundet at nødreparere og til sidst helt genoprette en vej end at vedligeholde vejen i tide.
Derfor skubber kommuner og samfundet en stadigt større regning foran sig.
Problemet er, at vi ikke nøjagtigt ved, hvor stor denne regning er, for vi kender ikke en gang et aktuelt tal for efterslæbet.
Derfor er det afgørende vigtigt at få lavet en ny Samkom-rapport eller anden form for tilstandsrapport over de danske kommuneveje, som går helt ned på den enkelte kommune.
Det vil også vise, hvilke kommuner, som er gode til at få prioriteret vejvedligeholdet – for naturligvis er problemet ikke lige stort alle steder.
Heldigvis er det ikke svært at lave en ny Samkom-rapport, for data findes allerede.
I Finland udarbejder man sådan en tilstandsrapport hvert år.
Når vi har konkret viden om, hvordan tilstanden for vejene er, kan vi drøfte på et oplyst grundlag, hvad der så kan gøres ved det.
Positive effekter ved bedre kommunale veje
Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Asfaltindustrien har tidligere foreslået at løfte den kommunale ramme for drift og anlæg af veje, øremærket og betinget af, at kommunerne leverer en styrket indsats på netop dette område.
Eksempelvis kan kommunerne udarbejde en vedligeholdelsesplan med hævet vedligeholdelsesniveau som betingelse for at få andel i en øget ramme.
Det kan faktisk spare omkostninger for samfundet og for de offentlige finanser på den længere bane.
{{toplink}}
Danmarks Tekniske Universitet påviste i en rapport fra 2020, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af trafikulykker og manglende vedligehold af de danske kommuneveje.
Endvidere er det et velkendt fænomen, at trafikken bliver ramt på fremkommeligheden, ligesom den støjer mere på nedslidte veje, end på nyere veje.
Dermed er der en række yderligere positive samfundsøkonomiske effekter ved at sikre et bedre kommunalt vejvedligehold.
Derfor kan samfundet spare mange penge ved at sikre et øget niveau af vejvedligehold, så vejkapitalen – og dermed samfundsværdien – opretholdes.
Det vigtigste er, at der findes en langsigtet løsning, så efterslæbet på de kommunale veje kan indhentes over en årrække. Men det hele starter med en ny Samkom-rapport.
SF-ordførere til Konservative: Metrobyggeri skal ikke forvandle København til en rigmandsghetto
