Landsbyerne: Den lokale identitet trives igen
DEBAT: Efter årtiers centralisering og fokus på livet i byerne flytter borgerne nu tilbage til de små lokalsamfund, hvor identiteten ligger, skriver Carsten Abild, formand for Landsbyerne i Danmark.
Af Carsten Abild
Formand, Landsbyerne i Danmark
Danmark er det eneste EU-land, der har en lovgivning, der skal få os borgere til at flytte fra land til by.
Kommunalreformen med by- og landzoneloven (Planloven) fra 1970 var redskabet, der skulle afvikle landsbysamfundene og udvikle bysamfundene. Den politiske holdning var, at velfærdssamfundet, der stod for døren, kun kunne skabes i bysamfund, hvor borgerne boede tæt. Ikke på landet med en spredt bebyggelse.
Derfor blev Danmark i 1970 opdelt i landzone, byzone og sommerhusområder. I landzonen var kun landbrug, skovbrug og fiskeri tilladt. Alle andre erhverv og al anden udvikling skulle være i byzonen. Også bosætning og landsbyerhverv som håndværk og småindustri skulle være i byzonen.
Danmark skulle centraliseres. Landsbysamfundene skulle dø, for at bysamfundene kunne leve.
Kommunalpolitikerne er blevet usynlige
Før kommunalreformen i 1970 havde Danmark et decentralt samfund, hvor der ikke var langt mellem borger og politiker, og hvor de kommunale enheder var overskuelige. Ganske almindelige borgere, der interesserede sig for samfundet, kunne deltage i den kommunale debat og udvikling.
Men med de to sidste kommunalreformer i 1970 og 2007 er den kommunale verden blevet en anden.
På fire årtier er vi gået fra at have cirka 15.000 folkevalgte sognerådsmedlemmer til i dag kun at have cirka 2.000 folkevalgte politikere. Og fra at have 1.388 sognekommuner til i dag kun 98 storkommuner.
Med så få politikere og så store kommuner har mange borgere mistet det kommunale engagement og den kommunale overskuelighed og er ”gået hjem”. Kommunalpolitikerne er blevet ensomme og usynlige. Storkommunen er blevet en administrativ enhed uden folkelig identitet.
Lokalsamfundet er populært igen
Men mange borgere på landet vil det anderledes. De ønsker indflydelse på den lokale hverdag og deltagelse i det lokale fællesskab.
Beboerforeninger, borgerforeninger, landsbyråd, lokalråd og ildsjæle er aktive og arbejder ihærdigt på at skabe vækst og udvikling i deres lokalsamfund. Mange borgere, ikke mindst børnefamilier, vil gerne bo i vore landsbysamfund og leve en blødere velværdstilværelse i rolige og overskuelige omgivelser med dyr, tryghed, frivillighed, medbestemmelse, et aktivt foreningsliv og et folkeligt fællesskab.
Det er i lokalsamfundet, vi har vores identitet.
Dansk Byggeri: Fremtidssikring af de almene boliger
EL: Blandede boligformer øger ligheden