God timing i energirenovering

Af Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent, Dansk Byggeri 

Vi kommer ikke uden om energieffektivisering af bygningsbestanden, hvis vi på en hensigtsmæssig måde skal nå målet om, at el- og varmeforsyningen skal være 100 pct. baseret på vedvarende energi i 2035. Men der er behov for endnu mere politisk fokus på bygningsområdet, hvis indsats bør sidestilles med den omlægning, der skal ske på forsyningssiden.

Energieffektivisering
Om allerede 23 år skal alle bygninger være 100 pct. forsynet med vedvarende energi. Det gælder både parcelhuset, børnehaven og arbejdspladsen. For at nå målet bør der naturligvis samtidig ske en markant effektivisering af den måde, vi bruger vores energi på. Jo mindre energiforbrug, jo mindre vedvarende energi skal der produceres.

Så det handler altså om at komme i gang og få energieffektiviseret hele vores bygningsmasse, der bruger op mod 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug. Her har vi et betydeligt potentiale for energibesparelser, der er lige til at gå til. Men så enkelt er det desværre ikke. Der er også en række udfordringer i at realisere disse energibesparelser, og en af de helt store barrierer er økonomi.

Stigende renoveringsbehov
En bygning kan stå i over 100 år, og gamle bygninger skal reducere deres energiforbrug ved at få især taget og facaden til at holde bedre på varmen. Det er bygningsdele med ofte meget lange levetider - og det er sjældent rentabelt bare at gå i gang. Økonomisk er der mest fornuft i at vente til det tidspunkt, hvor bygningen alligevel skal vedligeholdes eller forbedres - fx ved udskiftning af et gammelt tag.

På den baggrund står vi i en helt ideel situation med et markant stigende renoveringsbehov i de kommende år, hvor det omfattende byggeri fra 1960-70'erne begynder at skrante for klimaskærmens vedkommende. Der er ganske enkelt god timing i at renovere disse bygninger på en energimæssigt forsvarlig måde nu, da der kan gå over 50 år, før muligheden er der igen.

Vi skal således i gang med at sikre bygningsejernes incitament til at foretage energirenoveringer - og sørge for, at det sker på en måde, hvor der er tale om en reel opgradering til de mest energirigtige løsninger.

De politiske rammer bekymrer
Men desværre er der grund til bekymring over de rammer, som lanceres politisk. Regeringens forslag om en ny grøn støtteordning ventes at beløbe sig til 2x500 mio. kr. i hhv. 2013 og 2014. Det rækker ikke langt, og beløbet ligger meget langt fra de ca. 1,7 mia. kr., regeringen har afsat alene i 2012 til boligjobordningen.

I Dansk Byggeri foreslår vi, at den nye grønne ordning yder tilskud til energirenoveringer af klimaskærme, der giver energibesparelser med lange levetider. Tilskuddet skal være af en størrelse, der er attraktiv, så der sættes gang i de energibesparelser, der ikke ville være sket alligevel, og ordningen skal være mere langsigtet end to år. På denne måde kan vi også få sat gang i væksten og beskæftigelsen.

Og det skal selvfølgelig blot være en del af en pallette af løsninger, hvor også energiselskabernes indsats skal målrettes bygninger, og hvor den offentlige sektor bliver bedre til at gå foran og vise vej. Det første skridt må imidlertid være, at der kommer endnu mere politisk fokus på bygningsområdet både i en kommende energiaftale og i forhandlingerne om finansloven for 2013.

debat@altinget.dk