Fæle problemer løses i fællesskab

Af Birgitta Gomez Nielsen
Forsker, AKF

Tag et kig rundt i det boligpolitiske landskab. Der er en del tilsyneladende resistente problemer, der gang på gang skaber debat - både i pressen, på Christiansborg, i kommunerne, hos interesseorganisationerne og ude i folks hjem. Det drejer sig for eksempel om diskussionen om de tomme, forfaldne boliger i udkantsområderne og diskussionen om områdeløft og beboerdemokrati i socialt udsatte boligområder inde i byerne.
 
Den slags problemer kan kaldes 'wicked' eller slet og ret "fæle". Det er problemer, som ingen af de aktører, der har direkte interesse i at løse problemet, kan løse uden andres hjælp. Der skal samarbejde til - både på tværs af offentlige og private skel og også på tværs af tidligere historik imellem parterne. 'Wicked' problemer er karakteriseret ved, at de involverede parter har forskellige opfattelser af, hvad problemet går ud på, og som følge deraf er de også uenige om, hvilke midler og tiltag der skal til for at løse problemet.

Fæle problemer på landet
Et eksempel er tilpasningen af boligmassen i landkommuner. Der er for mange boliger i dag i nogle kommuner. Det gælder både private udlejningsboliger, ejerboliger og almene boliger.

Lad os dvæle et øjeblik ved de almene boliger. De kan, hvis der er for lidt efterspørgsel, ikke lejes ud. Udgifterne til tomme almene boliger dækkes normalt af de andre beboere i afdelingen, men hvad sker der, hvis spiralen med tomme boliger fortsætter? Hvornår lander aben så hos boligselskaberne? Kommunerne har landet over udstedt kommunegarantier i forbindelse med renoveringer af mange af de afdelinger, og så kan aben også flytte ind hos kommunen og på endnu længere sigt måske hos os alle.

Inden for ejerboligerne og den private udlejningssektor er der eksempler på, at huse af tvivlsom standard blivet lejet ud til udsatte familier, og mange huse får lov at forfalde i landsbyerne. Hvad stiller man op med de boliger, som folk gerne vil købe, men som realkreditten mener, at det er for risikofyldt at låne penge til? Hvad stiller man op med de af udlejerne, der mildest talt ikke er hverken etiske eller professionelle i deres udlejning? Alle disse problemstillinger er vanskelige at løse; især hvis ikke både interesseorganisationer, kommunens forskellige forvaltninger, lokale medborgere og ministerierne arbejder sammen om det.

Fæle problemer i byerne
Det er dog ikke kun langt ude på landet, at vi finder 'wickedness'. De fæle udfordringer findes i høj grad også i udsatte boligområder i byerne. Tag fx Mjølnerparken på Nørrebro i København. I en artikel i Weekendavisen den 2. marts fremstilles et beboerdemokrati i Mjølnerparken i dag som et system, der ligger meget langt fra idealet om, at beboerdemokratiet er til for beboerne. Der stilles spørgsmålstegn ved, hvis interesser beboerdemokraterne egentlig varetager.

Beboerdemokratiet er en anerkendt institution, der er tænkt som beboernes organ. Men hvad sker der, når de formelle kanaler sander til et sted som Mjølnerparken? Hvor går man hen som kommune, som boligselskab eller som beboer, når legitimiteten er sat under pres som tilfældet må siges at være i dagens Mjølnerpark?

Fæle problemer kan håndteres: Policy entreprenør efterlyses!
'Wickedness' er et vilkår, der kan håndteres ved, at nogle af de involverede parter formår at skabe relationer og endda løsninger med de andre parter. Der kan skabes en fælles problemforståelse. Her er journalisterne bag artiklen i Weekendavisen et god bud på policyentreprenører i forhold til forholdene i Mjølnerparken. De fremstiller et forløb og en tilstand i Mjølnerparken, der for flertallet af de involverede interesser fremstår problematisk. De næste to indsatsområder handler om, at de involverede parter erkender, at de har brug for hinanden for at kunne håndtere problemerne, og at der skabes nogle institutionelle rammer og regler for samarbejdet imellem de forskellige parter.
 
I forhold til eksemplet fra Mjølnerparken er der en lang tradition for tværgående samarbejde mellem forskellige offentlige myndigheder og private parter i forhold til de udsatte områder. Der er med andre ord flere potente og potentielle policyentreprenører, der tager arbejdet med at udvikle beboerdemokratiet alvorligt. Udfordringer her består så at sige i, at forskellige entreprenører i deres samspil også skaber konkrete resultater. Ser vi på eksemplet med landområderne, er det min vurdering, at der er lidt længere mellem policyentreprenørerne.

Debatten lige pt drejer sig tilsyneladende mere om at give Sorteper videre imellem de forskellige parter. Erkendelsen af, at tilpasningen af boligmassen på tværs af ejerformer i landområderne er en fælles udfordring, fylder desværre mindre.

"Fæle" problemer i det boligpolitiske landskab bør ikke få lov at være i fred og vokse vildt. Jeg vil gerne opfordre til, at de strategiske briller tages på ved at tænke i fælles problemopfattelser, gensidigt samarbejde og skabelsen af overordnede rammer for samarbejdet fremover.

debat@altinget.dk