Efterslæb på vedligeholdelse vokser
DEBAT: Borgerne ønsker bedre vedligeholdelse af kommunale bygninger, men efterslæbet vokser. Derfor er der behov for langsigtet planlægning, skriver Torben Nøhr, formand for Kommunalteknisk Chefforening, KTC.
Formand for KTC, teknik- og miljødirektør i Vordingborg Kommune
Nu er kommunernes budgetter på plads, og igen er der blevet sparet på bygningsvedligeholdelse og veje til gengæld for "varme hænder". Det er politikernes benhårde prioritering, men overraskende nok er det faktisk ikke i overensstemmelse med befolkningens ønsker.
En undersøgelse fra Capacent udført for Kommunalteknisk Chefforening, KTC, viser således, at 65 procent af borgerne ønsker, at kommunerne skal gå foran med energirigtigt byggeri, og at 67 procent mener, at indeklimaet har lige så stor betydning som god undervisning i folkeskolen.
Planer bør række mindst 10 år frem
Kommunerne har brug for langsigtede og veldokumenterede planer for, hvorledes bygninger og veje vedligeholdes og fornys. Disse planer bør række mindst 10 år ud i fremtiden. Den samlede "kapital", der er bundet i veje og bygninger, skal opgøres og løbende vedligeholdes.
Ansvaret for at belyse denne langsigtede opgave bør ligge hos direktionerne i kommunerne. Vedligeholdelsen af den fysisk bundne kapital burde i virkeligheden slet ikke indgå i de årlige budgetmæssige prioriteringer.
Der burde derimod afsættes en fast årlig udgiftsramme til vedligeholdelse af vej- og bygningskapitalen, på samme måde som der også betales renter af de lån, kommunerne har optaget.
Større ansvar til direktionerne
Jeg er udmærket klar over, at man hverken kan eller bør fratage politikerne denne opgave, men jeg ønsker at lægge et større ansvar for at belyse problemets omfang over på direktionerne.
Særligt folkeskoleområdet afslører nu problemer på grund af mange års alt for ringe opmærksomhed på bygningsvedligeholdelse og indeklima. Den særlige kvalitetspulje, som staten har afsat, vil i de kommende år afhjælpe noget af efterslæbet, men langtfra det hele.
Samtidig risikerer vi, at administrationsbygninger, biblioteker og svømmehaller nedprioriteres, fordi der ikke på tilsvarende vis er aftalt finansieringsmuligheder.
Selvom budgetterne for 2010 nu er vedtaget, er tiden derfor inde til at begynde en langsigtet planlægning for at belyse omfanget af efterslæbet og lægge strategier for, hvordan efterslæbet skal indhentes.