DI: Planloven skal kunne håndtere nye udfordringer
Vi skal inden for klima kunne samarbejde på tværs af kommuneskel, og vi skal inden for forsyning og energiplanlægning vide, hvornår vi skal finde statslige løsninger for at sikre en samlet planlægning. Det stiller nye krav til planloven, skriver Elly Kjems Hove og Karin Klitgaard.
Planloven er en slags værktøjskasse, som sikrer, at der er afstand mellem aktiviteter, som kan genere hinanden. Loven bruges til at skabe rammer for eksisterende og kommende investeringer. Derfor er det vigtigt med et langt perspektiv.
Men loven skal også kunne håndtere nye behov og udfordringer. Vi står over for at skulle klimasikre i store dele af landet. Den grønne omstilling af vores energiforsyning skal også tænkes ind.
En væsentlig del af befolkning bor ikke i de større byer, og derfor er der behov for, at vi kan udvikle erhvervsmuligheder og boligområder i sammenhæng med de mindre byer.
Forpligtende samarbejde på tværs
Der er flere områder, hvor kommunernes planlægning påvirker andre områder. Derfor vil det være relevant, at planloven kommer til at indeholde både muligheder og forpligtigelser.
Et eksempel er klimasikring. Kommunerne skal kunne arbejde forpligtende sammen om at finde de samfundsmæssigt gode løsninger. Vandet stopper ikke ved kommunegrænserne, og det er ikke væk, når det er løbet over kommunegrænsen.
Det samme er tilfældet, når man ønsker at bygge boliger og etablere erhverv ved de mindre byer. Der er lokalområder, som går over kommunegrænserne, og der bør man se på tværs af grænsen, når man planlægger detailhandel, skoler, arbejdspladser og kollektiv transport.
Til det formål bliver der brug for at "genbesøge" det hidtidige dogme i planloven om, at det åbne land friholdes primært til jordbrugserhvervets aktiviteter. Vi bliver nødt til at se på, hvilke aktiviteter der kan kombineres, og hvordan vi holder afstand mellem to aktiviteter som generer hinanden.
Større statsligt ansvar
Når man ændrer planloven, bør man overveje, om planlægning af aktiviteter med stor samfundsnytte skal placeres i staten.
Der er behov for, at planloven kan bruges til at lave samlet planlægning af solcelleparker, landvindmølleanlæg og andre vedvarende energianlæg. Det skal ske på tværs af kommunerne og skal hænge sammen med den samlede energiplanlægning i hele landet.
Statslige myndigheder og kommunerne skal arbejde mere intensivt sammen her om en samlet planlægning. Et andet eksempel er udlægning af områder til råstoffer. Råstofgravene er lokale men leverer ofte materiale til hele landet.
Erhvervshavnene skal også sikres. De har en stor betydning i transporten af varer, råmaterialer og andet gods. Havnene kan bidrage til, at lastbiltransporten på vores veje samlet set kan reduceres.
Byudvikling
Vi skal alle arbejde for, at vores byer bidrager til en bæredygtig udvikling. Krav til bygninger hører til i bygningsreglementet, hvor der bliver stillet krav til konstruktionens holdbarhed og bygningens evne til at modstå brand.
Fra 2023 stilles der også krav om at begrænse større bygningers klimaaftryk. For at understøtte den teknologiske udvikling skal bygningskrav stilles samlet i bygningsreglementet og ikke som selvstændige og varierende krav i lokalplaner over hele landet. Tilsvarende hører energiplanlægning af lokalområdet til i energi- og forsyningsplanlægningen, som også inddrager den økonomiske realisering af disse anlæg.
Alt i alt virker loven stort set tilfredsstillende i dag, men vi står overfor udfordringer, som skal håndteres enten via planloven eller andre mere relevante redskaber. Vi kommer gerne med ind i værkstedet og bidrager til at finde fremadrettede løsninger. Vi ses.
Forening for bygnings- og landskabskultur: Lokalpolitikere er med til at ødelægge kulturmiljøer og landskaber
Venstre: Flere faglærte kræver forpligtelse, fornyelse og flere penge
