Concito: Der skal ske noget med danskernes kærlighed til mange boligkvadratmeter

Det er helt centralt at fokusere på bygninger, når man arbejder med at nedbringe klimaaftrykket.

Bygninger er en af vores største kilder til udledninger af CO2, og samtidig forbruger de store mængder ressourcer og øger forureningen.

Det sker både ved opførelsen af en bygning, til produktion og transport af byggematerialer, til byggepladsens energiforbrug og materialespild, samt energiforbruget i driftsfasen.

Derfor er det vigtigt, at kommunerne tænker bygninger med ind, når de arbejder med at nedbringe deres klimaaftryk.

Kommunerne er landets største bygningsejer, og det i sig selv gør kommunen til en nøgleaktør, når klimaaftrykket fra bygninger skal mindskes.

Samtidig vil kommuner ofte være den myndighed, boligejere, beboere eller virksomheder vil have mest at gøre med.

Ligesom kommunen har det mest detaljerede overblik over boligmassen, omgivelserne og samspil til det gode liv i kommunen.

Derfor er der faktisk en del, kommunerne kan gøre for at mindske klimaaftrykket forbundet med bygninger og byggeri.

At mindske klimaaftrykket kræver noget af os alle. Derfor er det godt for omstillingen og opbakningen hertil, at den sker tæt på dem, der skal omstille sig.

Der står kommunerne i forreste række. Her følger tre forslag til, hvor de kan tage fat.

{{toplink}}

1. Stil krav til kommunens byggerier

Kommunerne kan vise lederskab og retning, når egne byggerier igangsættes og overveje, om der er muligheder for at ombygge eksisterende byggeri i stedet for at udlægge nye områder til boliger.

Når kommunen bygger nyt, kan der stilles krav om, at kommunens byggeri for eksempel skal leve op til den frivillige bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet.

Her er der et loft over CO2 per kvadratmeter, som er mere ambitiøst end de klimakrav, der stilles i bygningsreglementet.

Når man stiller krav til CO2 per kvadratmeter, giver man frihed til at vælge dét klimavenlige materiale, der giver bedst mening at bruge.

Det kan være både træ og andre biobaserede materialer.

Når kommuner går forrest og skaber en efterspørgsel efter mere klimavenlige materialer, skaber det innovation i markedet og viser, at der er alternativer til konventionelle byggematerialer.

2. Vis vejen til mere klimavenlige byggepladser

Et kommunalt byggeprojekt kan sætte sig for at undersøge, hvordan man kan få en tilstrækkelig el-infrastruktur på en byggeplads og derved øge brugen af eldrevne arbejdsmaskiner.

Byggepladsen står for omkring ni procent. af en gennemsnitlig bygnings samlede klimapåvirkning i et 50-årigt livscyklusperspektiv.

Det er oplagt, at kommuner tager initiativ til sådanne tiltag og dernæst høster og deler erfaringerne, så vi får skabt en udvikling hen mod en mere klimavenlig og el-baseret byggeplads.

3. Skab forestillingen om fremtidens gode bolig

Kommunernes rolle er særligt stor i forhold til fremtidens mere bæredygtige bygningsmasse og fremtidens gode liv.

Det er helt nødvendigt, at der sker noget med danskernes kærlighed til mange boligkvadratmeter. Den skal tæmmes, hvis vi ikke skal sande til i parcelhuse.

Kommunerne kan vise borgerne, at der findes gode alternative måder at indrette sig på, i hvert fald hvis man bor i bynære områder.

Kommuner kan starte samtalen om, at den gode bolig sagtens kan være meget mindre end de 213 m2, som et gennemsnitligt, nybygget parcelhus er i dag.

Det kan være, at nogle kommuner vil gå rigtigt ambitiøst til værks og aktivt bruge lokalplaner til at begrænse størrelsen på nye boliger.

En uundgåelig kamp

Bygninger er en uundværlig del af vores samfund. De danner rammen for vores hverdag, og vi bruger en meget stor del af vores liv i bygninger – hvor vi bor, lærer eller arbejder.

Vi kommer ikke til at kunne undvære bygninger, og det er essentielt, at vi adresserer mulighederne for at reducere klimapåvirkningen alle de steder, vi kan.

Her står kommunerne helt centralt, fordi de optræder i flere roller, når det gælder bygninger. Derfor har de særlige muligheder – og også ansvar – for at nedbringe det store klimaaftryk fra bygninger.

{{toplink}}

debat@altinget.dk