Byplanlægger: Brug CO2-udledning som rettesnor i fremtidens byudvikling

Som tidligere kommunal embedsmand og byplanlægger gennem en årrække har jeg et godt kendskab til de muligheder, kommunerne har for at regulere bygningsmassens CO2-udledning.

Og lad mig bare slå det fast med det samme: Kommunerne rummer et kæmpe uudnyttet potentiale, når det kommer til en grøn omstilling af bygningsmassen, herunder i særlig grad den fremtidige byudvikling, som jeg vil fokusere på i indlægget her.

Den gode nyhed er, at vi langt henad vejen kender opskriften til, hvordan kommunerne kan bidrage til at skabe de nødvendige forandringer i det byggede miljø.

Den dårlige nyhed er, at opskriften kræver nye metoder, arbejdsgange og svære prioriteringer i landets kommuner. 

Strategisk byudvikling er i dag afkoblet CO2-spørgsmålet

Hofdisciplinen i kommunernes strategiske arbejde med bæredygtig byudvikling har indtil videre været et væld af overordnede målsætninger.

De mange og til tider modsatrettede målsætninger skaber en uforpligtende politisk bland-selv-slik-butik, når det kommer til eksekvering af byudviklingen.

Der er efterhånden talrige eksempler på byudviklingsområder, der indledningsvis indeholder flotte visioner om CO2-neutralitet og bæredygtighed.

Visioner der i den efterfølgende proces udvandes, når virkelighedens udfordringer og kompleksitet indtræder.

{{toplink}}

Et meget konkret eksempel på den manglende sammenhæng mellem vision og eksekvering i byudviklingen er, at ingen kommuner udarbejder opgørelser over den CO2-udledning, der følger af centrale beslutninger i den overordnede kommuneplan.

Der udarbejdes med andre ord ikke en rettesnor for CO2-udledningen i den fysiske byudvikling.

Og lad mig bare være lidt bramfri her: Det er fuldstændig vildt, at kommunerne, midt i en buldrende klimakrise, ikke bruger CO2-udledningen som strategisk rettesnor i fremtidens byudvikling.

Resultatet er nemlig, at CO2-udledningen i byudviklingen ofte ender med at blive håndteret i byggesagsbehandlingen for det enkelte byggeri.

Og her er udbuddet af værktøjer i den politiske bland-selv-slik-butik så tarveligt, at vi nærmer os nedlukning af butikken fra fødevaremyndighederne.  

CO2 som bundlinje i den strategiske byudvikling

I Urban Studio har vi udarbejdet en gratis CO2-beregner, der kan hjælpe kommunerne med det nødvendige vidensgrundlag allerede tidligt i processen.

Værktøjet giver en indledende vurdering af CO2-udledningen, der kan forventes som følge af det planlagte boligbyggeri i kommuneplanen.

Vurderingen sammenholdes med den planetære grænse for boligbyggeri fordelt på kommuneniveau, således at værktøjet giver det nødvendige måltal for den pågældende kommune, hvis kommunen ønsker at leve op til reduktionerne i Parisaftalen.

Værktøjet tilvejebringer således det vidensgrundlag, der er nødvendigt for at arbejde langt mere strategisk med CO2-reduktion i byudviklingen.

Det er med andre ord muligt at tilrettelægge den fysiske byudvikling, så den ligger indenfor den planetære grænse og Parisaftalen.

En ny virkelighed for kommunerne

Som nævnt i indledningen så kender vi opskriften til at sikre en langt mere bæredygtig byudvikling. Kort fortalt så skal vi bygge langt mindre og genanvende langt mere.

En opskrift der understøttes af vores CO2-beregner, men også en opskrift der står i skærende kontrast til den byudvikling mange af landets kommuner planlægger i disse år.

Der planlægges for samme mængde bolig- og erhvervsbyggeri som førhen, og kommunerne udarbejder ikke opgørelser over CO2-udledningen for fremtidens byudvikling.

Der er heldigvis mange muligheder for at minimere byggeaktiviteten, og hvis man arbejder klogt og strategisk med den opgave, så kan det lade sig gøre, uden omkostningerne bliver for store, og konkurrenceevnen for den enkelte kommune svækkes for meget.

Første skridt er dog, at kommunerne griber bolden og påbegynder arbejdet med at udarbejde CO2-opgørelser over den byggeaktivitet, som kommunerne muliggør gennem kommuneplanlægningen.

{{toplink}}

debat@altinget.dk