Ønsker Folketinget overhovedet energibesparelser?
DEBAT: Ikke én eneste bøde er udstedt i anledning af manglende energimærkning af bygninger de seneste 14 år. Så hvad mener regeringen og Folketinget egentlig med, at man ønsker at reducere energiforbruget, spørger direktør i BfBE.
Af Torben Kaas
Direktør, Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, BfBE
Tilbage i 90'erne, da Danmark reelt var foregangsland indenfor klima og energibesparelser, vedtog man en energimærkningsordning, som i 2002 dannede forbillede for EU's direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Dermed dannede den danske model skole for arbejdet med energimæssig kategorisering af bygninger i hele EU-området. Alligevel er der her i landet en sær mangel på vilje til at sætte magt bag reglerne.
Politisk vilje fraværende
Skal man tro Christiansborg, er energi- og klimaspørgsmål højt på dagsordenen. I juni 2005 indgik regering og opposition en aftale for den fremtidige energispareindsats. Efter aftalen skal der gennemføres en væsentlig besparelse hvert år på varmeforbruget i bygninger. Det mål skulle opnås ved energimærkning af ejendommene i kombination med en forpligtelse for net- og distributionsselskaberne til at levere flere besparelser.
Lige siden har vi haltet bagefter sparemålene, og den politiske vilje til at gennemføre egen politik er underligt fraværende.
Skal reducere eget marked
Først og fremmest er det ret forudsigeligt, at net- og distributionsselskaberne, som lever af at sælge og fordele el, naturgas, olie og fjernvarme, ikke er særligt effektive til at reducere energiforbruget ude hos slutbrugerne. Man har jo bedt dem om at reducere deres eget marked. Ikke overraskende lægger de stor vægt på effektivisering af deres egen produktion snarere end besparelser hos slutbrugerne. Dermed er deres indsats koblet effektivt af energimærkningsordningen, og der sker ikke meget ude i de enkelte bygninger.
Gratis at undlade
Dernæst har man trukket tænderne ud på det andet element i Folketingets spareplan ved at gøre det gratis at undlade energimærkning af bygninger. Energimærkningsordningen, som skal synliggøre og konkretisere energisparepotentialet i vores bygninger, får lov til at ligge (næsten) ubrugt hen trods lovkrav om mærkning af alt nybyggeri, om periodisk mærkning af større bygninger og om mærkning af alle huse forud for salg. De tre krav er slået igennem med henholdsvis 20 pct., 14 pct. og 49 pct., uden at nogen myndighed på noget tidspunkt har løftet en finger for at få tallene op på 100 pct.
Ingen interesse?
Hvorfor interesserer den slags ikke de politikere, som i sin tid stemte ordningen igennem? Den samme evalueringsrapport, som dokumenterede de ovenstående tal, viste også, at energimærkningsordningen giver alt for få energibesparelser. Det er naturligvis noget, man skal reagere på, men det kan aldrig være en undskyldning for, at man ikke sætter vægt bag lovgivningen. En af reaktionerne var vedtagelsen af en ny regel om, at energimærket fra 1. juli i år skal fremgå af annoncer og markedsføringsmateriale for huse, som sættes til salg.
Politikerne må på banen
Men igen er skridtet kun taget halvt, og håndhævelsen er overladt til borgerne. Der er ikke ændret et komma i reglerne om håndhævelse og sanktioner, og der er ikke sat så meget som en krone af til at følge op på, om reglerne bliver overholdt. Ligesom i de foregående 14 år er det også fremover op til bygningsejerne og nu også ejendomsmæglerne, om de lige er i humør til at overholde loven.
Vi kommer aldrig op på 100 pct. overholdelse af energimærkningsreglerne, når politikerne er uinteresserede i, om reglerne bliver overholdt. I stedet har de overladt spareforpligtelsen til de selskaber, der lever af at omsætte mest muligt energi. Hvordan hænger det lige sammen med et mål om energieffektive bygninger?
