Styrket fokus på energirenoveringer
DEBAT: Enkle greb sikrer, at energirenovering i den almene boligsektor bliver en fordel for både samfund, beboere og miljø. Men vi skal også passe på vigtige arkitektoniske værdier, skriver Jesper Nygård adm. direktør i KAB.
Af Jesper Nygård
Administrerende direktør i KAB
Danskerne og vores boliger står overfor store og komplicerede udfordringer med at nedbringe energi- og ressourceforbruget af vand, varme og el.
Den almene sektor har længe taget denne udfordring op. Vi har gennem en årrække været en udviklingsdynamo for nybyggeriet, og der er opført en række spændende og innovative bæredygtige bebyggelser gennem de seneste 20 år. Og i de seneste år er der kommet byggerier med energiklasse 1 til. Nulenergibebyggelser og ligefrem plusenergibebyggelser er også en realitet og flere er på trapperne.
Men der er 2,6 mio. boliger i Danmark, og i gode år kommer der 20.000 nye boliger til årligt.
Selvom det er glimrende, at nye boliger har et lavt energi- og ressourceforbrug, så er det helt afgørende, at samfundet styrker fokus på, at energi- og ressourceforbruget i de eksisterende boliger reduceres.
Betydeligt potentiale i energirenoveringer
I den almene sektor gennemføres der en lang række store renoveringer, moderniseringer og udbedring af byggeskader i den eksisterende boligmasse - bl.a. med renoveringsstøtte fra Landsbyggefonden. Disse sager handler primært om at løse store byggetekniske problemer og om at skabe velfungerende boligområder. Og som et led i disse renoveringssager har der også været gennemført energirenoveringer i større eller mindre omfang.
Det handler om efterisolering, inddækning af facader, nye energirigtige vinduer og døre, glasinddækning af altaner m.v. Energibesparelserne har været en del af overvejelserne i alle sagerne, men har oftest ikke været den udløsende faktor.
Energidelen har dermed været en logisk sidegevinst - et super bi-produkt - i den store renoveringssag.
Der er et betydeligt potentiale.
Win-win-win-situation
Der er fortsat en række bebyggelser fra 1960'erne og 1970'erne, der trænger til renovering - som følge af byggetekniske problemer og behov fremtidssikring af både boliger og boligområder.
Der er et nyt fokus på den ældre boligmasse fra 1930'erne, 1940'erne og 1950'erne. Der er behov for at kunne tilpasse denne del af boligmasse til den stigende efterspørgsel efter større boliger og boligerne af en tidssvarende kvalitet.
Der er med andre ord meget store muligheder for at kombinere renoveringer af disse bebyggelser med store reduktioner af energiforbruget, men vi skal også være bevidste om at værne om de ofte store arkitektoniske kvaliteter.
Efter min opfattelse skal der sættes mere fokus på energirigtige renoveringer ved at gøre følgende:
*Samfundet skal skabe en incitamentsstruktur, så der bliver mere fokus på at producere materialer, der kan anvendes i den eksisterende boligmasse, uden at de arkitektoniske værdier ødelægges.
*I det kommende boligforlig skal Landsbyggefondens økonomiske muligheder for at støtte renoveringssager øges betragteligt - det vil nemlig også føre til et betydeligt løft i energirenoveringerne.
*Landsbyggefonden skal have mulighed for at etablere en garantiordning, som kan fjerne boligorganisationernes og beboernes usikkerhed overfor investeringer i energibesparelser.
*Rentabiliteten i energirenoveringer afhænger kritisk af forudsætningerne omkring hvordan energipriser, inflation og renteniveau vil udvikle sig de kommende 20-30 år. Der er brug for, at energirenoveringer anvender samme modeller og/eller at vi i større omfang anvender professionelle prisberegnere med en eller anden form for autorisation, som det hyppigt gøres i udlandet.
*Og endelig skal staten kunne give støtte til investeringer, som ikke er totaløkonomisk rentable set fra den enkelte beboers synsvinkel, men som i det store regnehæfte er miljømæssigt fornuftigt.
Den almene sektor er den del af boligmarkedet, hvor der i Danmark til dato er gennemført flest energirenoveringer med de største energibesparelseseffekter.
Den indsats vil vi gerne fortsætte - og vi kan endda gennemføre et gearskifte, hvis samfundet drejer på ovenstående 5 knapper. Et gearskifte hvor både samfundet, beboerne og miljøet bliver vinder - en win-win-win-situation!!
