Brian Mikkelsen ser spirende forår i økonomien

Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Realkreditrådets årsmøde 22. april 2010

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til at tale til jer i dag. Det er ikke mit første realkredit årsmøde - men det første i Realkreditrådet. Lad mig starte med at sige, at jeg er glad for at være her - og stolt af at være minister for et af de områder, hvor Danmark skiller sig ud fra mængden med vores særlige måde at gøre tingene på. Den danske model.

I har valgt at mødes i Ingeniørforeningens lokaler, som leder i hvert fald mine tanker hen på vækst, innovation, konkurrenceevne - alt det, Danmark er god til, skal holde fast i og satse på.

Det, der optager mig 24 timer i døgnet, er fortsat at sikre den økonomiske vækst i Danmark samtidig med, at vi får de offentlige finanser tilbage på sporet mod konsolidering. Det er mit mål, og det er regeringens mål.

Forår i dansk økonomi
Derfor vil jeg lægge ud med nogle ord om dansk økonomi, som er i forsigtig fremgang. Fremgangen er i høj grad trukket af de initiativer, som regeringen har sat i søen, for at forhindre de mest negative konsekvenser af krisen.

Vækst i privatforbruget er en central del af et selvbærende opsving. Større privatforbrug har stor betydning for både beskæftigelse og de offentlige finanser.

De private formuer er steget væsentligt det seneste år. Fremgangen i formuerne, det høje private opsparingsniveau, og de betydelige skattenedsættelser - fra årsskiftet sænker vi 7% på marginalskatten - giver tilsammen et godt grundlag for solid vækst i privatforbruget.

Udviklingen i ledigheden har overrasket positivt, og det kraftige fald i beskæftigelsen synes at være bremset op. Ledigheden er nu 116.000 personer. Det er mindre end det laveste niveau under den forrige højkonjunktur.

Den økonomiske politik er usædvanlig lempelig i år og var også meget lempelig sidste år. De historisk lave korte renter og de mange finanspolitiske initiativer vil virke med en vis forsinkelse. De får størst effekt i år, men vil også virke ind i 2011.

Der er et spirende forår på vej i dansk økonomi. Men der er naturligvis fortsat usikkerhed om styrken i opsvinget.

Verdensøkonomien er også i fremgang. Stærkest i de nye vækst- og udviklingsøkonomier, specielt brik-landene - og noget mere afdæmpet på de vigtige nærmarkeder for dansk eksport. Fremgangen i dansk eksport har da også været begrænset indtil nu.

Hvert tredje private job i Danmark er afhængigt af eksportudviklingen. Konkurrenceevnen er derfor meget vigtig for væksten. Lønomkostningerne i Danmark er i mange år vokset hurtigere end i udlandet, og det har ikke baggrund i en højere produktivitetsvækst - tværtimod. Resultatet har jo været en markant svækkelse af den danske konkurrenceevne og tab af markedsandele. Den udvikling skal vendes.

Derfor er jeg glad for, at overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked nu er faldet på plads med et fornuftigt resultat.

Vækst
Dansk økonomi står over for to hovedudfordringer. Vi skal have skabt vækst i dansk erhvervsliv og konsolideret den offentlige økonomi.

Regeringen har en målsætning om, at Danmark i 2020 skal være blandt de 10 rigeste lande i verden. Det vil kun ske, hvis vi får gang i væksten. Vi falder nedad på alle ratinglister, og det er jo på grund af konkurrenceevneudviklingen. Vi skal have en lidt mindre offentlig sektor. Det er dér det væsentligste slag kommer til at stå. Det kræver tre ting: En stærk konkurrenceevne, et højt udbud af velkvalificeret arbejdskraft og en stærk produktivitetsvækst. Danmark er udfordret på alle tre punkter.

Danmark har siden midten af 90'erne haft en svag udvikling i produktiviteten. Det gælder både i forhold til de fleste andre OECD-lande og i forhold til tidligere år. Det er den væsentligste årsag til, at Danmark er faldet tilbage i velstandskapløbet.

Regeringens arbejdsprogram indeholder en lang række initiativer, der skal give bedre vilkår for vækst. Og vi drøfter løbende udfordringen og behovet for nye initiativer i Vækstforum.

Regeringen vil tage de nødvendige initiativer for at øge arbejdsudbuddet. I efteråret skal vi i gang med reformarbejdet omkring førtidspensionen. Vi skal væk fra passiv forsørgelse til aktiv beskæftigelse. Vi ønsker at lave nogle ændringer, der gør, at vi ikke parkerer unge mennesker på livslang førtidspension. Vi vil også fremlægge vores forslag til en ny SU ordning, som skal sikre, at unge hurtigere kommer igennem deres uddannelse. Inden årets udgang vil vi desuden fremlægge en 2020-plan, der skal sikre holdbare offentlige finanser og gøre det muligt at videreføre satsningen på initiativer, der fremmer fremtidens vækst og velstand.

Konsolidering
Når vi nu oplever, at den private sektor er under pres, så kræver det også en afdæmpet vækst i den offentlige sektor. Krisen har efterladt en regning på næsten 100 mia. kr. i offentligt underskud. Den skal betales. Alt andet er uholdbart.

Vi vil genskabe balancen i den offentlige økonomi ved at bremse væksten i de offentlige udgifter. Derfor vil vi holde det offentlige forbrug i ro fra 2011 til 2013. Det betyder, at det ikke må vokse mere, end den generelle pris- og lønudvikling tilsiger.

Der er dog nogle områder, som vi ønsker at prioritere. Vi skal styrke det danske sundhedsvæsen. Vi skal give plads til et uddannelsesløft, og til mere forskning, så vi kan vækste os ud af krisen. Vi skal kunne tilgodese samfundets svageste grupper.

For at prioritere disse vigtige områder, må vi spare 10 mia. kr. andre steder. Vi lægger op til et bredt partnerskab i det offentlige, hvor alle vi skal bidrage. I staten vil vi tage den største del af byrden på 6 mia. kr., selvom vi kun udgør 30% af den offentlige økonomi.

Men der er også behov for bidrag fra kommunerne. De vil skulle bidrage med i alt 4 mia. kr. Det er under 2 pct. af deres samlede budget.

Vi har på forskellig vis søgt at gøre det lettere for kommunerne. Vi lægger fx op til en 3-årige kommuneaftale, vi stiller først krav om besparelser fra 2012, og vi hjælper kommunerne med at frigøre ressourcer gennem afbureaukratisering. Dermed vil kommunerne selv med de foreslåede besparelser have samme økonomiske råderum i 2013, som de har i dag.

Alligevel bliver vi mødt med massiv kritik. Man kan få lidt perspektiv på den danske debat ved at hæve blikket og se ud over landets grænser. I mange andre lande er det nødvendigt at gå anderledes radikalt til værks. Der har fx været mange sydeuropæiske historier. Her står man overfor massive forringelser af den offentlige service. Eller tag fx Irland. Her kan de offentlige ansatte se frem til en lønnedgang på mellem 6 og 15 pct.

Den udfordring vi står overfor i Danmark er trods alt til at håndtere. Den offentlige sektor er fyldt med dygtige og engagerede medarbejder, der selvfølgelig også kan løfte denne opgave! De ved udmærket godt, at man ikke kommer igennem en krise af denne kaliber blot ved at lukke øjnene og gøre, som man plejer. De ved også godt, at den tilpasning, der skal til hos dem, blegner ved siden af den tilpasning, som de private virksomheder gennemlever. Der er ikke en eneste privat virksomhed, der ikke kigger i alle kroge for at effektivisere og rationalisere. Vi skal gøre det samme i den offentlige sektor.

Boligmarkedet
Nu vil jeg vende mig imod boligmarkedet og realkreditten, hvor der jo er et eller to emner, der særligt optager os alle i disse dage. Det vender jeg tilbage til om lidt.

Også på boligmarkedet har der været en forsigtig fremgang siden sidste sommer. Der er igen gang i bolighandlerne, og visse steder stiger priserne igen. Det er gode tegn. Temperaturen på boligmarkedet er i det hele taget en vigtig indikator for graden af optimisme i samfundet.

Stabiliseringen af boligmarkedet hænger uløseligt sammen med de ekstraordinært lave renter og skattenedsættelser.

Boligmarkedet har som bekendt været igennem nogle turbulente år. Mit ministerium har set nærmere på, hvilke konsekvenser det har haft for boligejernes økonomi. Analysen er offentliggjort i dag.

Den centrale konklusion i analysen er, at boligejerne er kommet helskindet og velpolstret gennem de turbulente år. Hovedparten af ejerne har en fornuftig og velpolstret økonomi. Det har de trods det seneste årtis meget store udsving i priser og dermed også i friværdier. Friværdierne er selvfølgelig faldet i de seneste par år, men fra et uholdbart højt niveau. De private formuer er nu tilbage på niveauet før boligprisboblen.

Otte ud af ti har formuer i form af positiv friværdi og fri opsparing. Ejere bruger en relativt lille andel af deres indtægter på at betale rente. Forklaringen er det lave renteniveau. En mindre andel af boligejere har - i dag som tidligere - relativt høje renteudgifter eller er teknisk insolvente. Denne andel er steget de sidste par år, men fra et historisk lavt udgangspunkt.

Der er naturligvis boligejere, der er hårdere ramt end andre af faldet i boligpriserne. Det gælder ikke mindst dem, der købte den første bolig, da markedet toppede, og så oplevede at priserne raslede ned. Her kan der gå en årrække, før friværdien igen bliver positiv.

Men som jeg tidligere har sagt, så er prisernes op- og nedture et grundvilkår på et frit marked. I opgangstider scorer boligejerne selv gevinsten ved stigende friværdier. På samme måde er det ikke statens opgave at sikre boligejerne mod tab i nedgangstider.

Det historisk lave renteniveau og skattelettelserne giver i øjeblikket luft i boligejernes økonomi. Men renterne vil - før eller siden - stige igen.

Boligejernes økonomi er som helhed blevet mere følsom overfor renteændringer i takt med øget gældsætning og øget brug af realkreditlån med variabel rente. Det betyder, at det store rentefald, som er sket siden 2008, kan få relativt større betydning for forbruget og væksten end tidligere. Men også, at der vil være større rentefølsomhed, når renten igen går op.

Det er boligejernes eget ansvar at ruste privatøkonomien, så der er plads til en normalisering af renteniveauet. De røde lamper bør blinke, hvis der er valgt rentetilpasningslån, og buen er spændt så hårdt, at økonomien kun lige kan løbe rundt med det nuværende ekstraordinært lave renteniveau.

Dansk realkredit
Det danske boligmarked hænger uløseligt sammen med dansk realkredit. Og det er med realkreditsystemet som med foråret: Vi har vores egen danske udgave.

Tankegangen bag realkredit - i dansk aftapning - går langt tilbage. Både Københavns brand i 1795, Landboreformerne og senere Grundlovsændringen i 1849 har været blandt forudsætningerne. Princippet om solidarisk hæftelse var og er et bærende princip, og det fordrer en stor grad af tillid.

Realkredittens tilpasningsevne har måske mere end noget andet kendetegnet udviklingen siden da. Bare inden for de sidste 15 år er der kommet markante nyskabelser i form af både rentetilpasningslån, afdragsfrie lån og særligt dækkede obligationer - SDO og SDRO.

Dansk realkredit er et solidt redskab til ejendomsfinansiering, der har stået sin prøve under den seneste finansielle krise. I har et godt produkt, som både låntagere og investorer har tillid til. Adgangen til SDO-udstedelser har bidraget til endnu større tillid hos investorerne, og generelt har dansk realkredit et meget godt ry i omverdenen.

Realkredit er et helt centralt element i det danske finansielle system. Realkreditinstitutterne er vigtige for den finansielle stabilitet i Danmark. Derfor har det også både min og regeringens allerhøjeste prioritet fortsat at sikre rammerne for den danske realkreditmodel.

Det er også baggrunden for, at facetter af det danske realkreditsystem flere gange er blevet fremhævet internationalt. Det er en styrke, vi skal udnytte.

Likviditetsregler og kapitalkrav
Men her og nu står vi overfor ret store udfordringer.

Som allerede nævnt af formanden arbejdes der i Basel-komiteen og EU på nye kapital- og likviditetskrav. Forslagene forventer vi fremsat i efteråret 2010.

Regeringen følger bestræbelserne meget tæt, da rammerne for dansk regulering af den finansielle sektor i vid udstrækning fastlægges i EU.

Der skal være plads til dansk realkredit - den danske model. Det er vigtigt for den finansielle stabilitet i Danmark, og det arbejder vi for.

EU-Kommissionen har fremlagt en høringsskrivelse med henblik på en kommende ændring af kapitalkravsdirektivet, og jeg har netop afgivet høringssvar med den danske regerings holdning.

Generelt er vores vurdering, at forslagene kan føre til en mere robust, mere modstandsdygtig og mindre konjunkturmedløbende finansiel sektor.

Regeringen kan derfor støtte det generelle sigte med de nye forslag til kapital- og likviditetskrav. Men i mit svar lægger jeg samtidig vægt på at kunne opretholde det danske realkreditsystem, som har klaret sig fint gennem den finansielle krise.

Høringssvaret sætter fokus på de områder, hvor forslagene kan spænde ben for det velfungerende danske realkreditsystem, med dets overholdelse af et balanceprincip, lav kreditrisiko og høj likviditet.

Som jeg ser det, er der fire særlige udfordringer, som i høj grad vedrører realkreditten:

• For det første vil forslaget om likviditetsregler begrænse bankernes og realkredittens mulighed for at anvende de fuldt likvide danske realkreditobligationer i likviditetsstyringen.

EU foreslår, at der fremover fastsættes ensartede regler for likviditeten i finansielle virksomheder. Jeg skal ikke komme ind på det tekniske i udformningen af reglerne.

Men i oplægget fra Kommissionen tages der ikke i tilstrækkelig grad hensyn til det særlige danske realkreditsystem eller til den høje likviditet i realkreditobligationer og SDO'er.

Det kan skabe problemer både for jer og for pengeinstitutterne, der i betydeligt omfang anvender realkreditobligationer til at styre likviditeten.

Det er ikke svært at forstå, hvordan tankerne er opstået: Som i et vulkanudbrud spredte askeskyen fra Lehman Brothers sig over de finansielle markeder. Det førte til, at ingen investorer turde røre ved andet end statspapirer. Og selv dét kun i begrænset omfang.

Intentionerne bag forslagene er gode, men de erfaringer, der ligger bag forslagene, er ikke erfaringerne i den danske realkredit.

Vores erfaringer er tværtimod, at danske realkreditobligationer var og er likvide - selv i den værste finansielle krise, vi har set i mange år. Lige så likvide som mange landes statsobligationer.

• For det andet kan det - med forslaget om såkaldt stabil finansiering - blive svært at fastholde den nuværende model for rentetilpasningslån.

De foreslåede krav til stabil finansiering vil give jer en helt særlig udfordring i forhold til de korte rentetilpasningslån. Lad mig være helt åben: Det er nok på dette område, vi står over for de vanskeligste drøftelser i EU, og jeg kan ikke garantere jer, at alt vil kunne fortsætte i uændret form.

Men samtidig hæfter jeg mig ved branchens egen vurdering: Formanden har givet udtryk for, at et totalt stop for korte rentetilpasningslån trods alt kun vil føre til rentestigninger på højst en halv procent. I værste fald, og efter en tilpasningsperiode.

• For det tredje tager forslaget om en begrænsning af realkreditinstitutternes gearing ikke hensyn til den store grad af sikkerhed, der ligger bag udlånet. Det kan føre til stærkt forøgede kapitalkrav for institutterne.

Basel komitéen stiller forslag om et nyt, ensartet gearingsmål, som afspejler balancens størrelse uden at tage højde for kvaliteten af de ydede lån. Det vil kunne ramme realkreditsektoren særligt hårdt, da I jo netop kun yder lån med bagvedliggende sikkerhed.

Det er fornuftigt at arbejde for fælles bestemmelser om gearing, men det skal være som led i institutternes fastlæggelse af, hvor meget kapital de har behov for - altså fastlæggelsen af deres individuelle solvensbehov. Der er ikke brug for nye, firkantede standardregler

• For det fjerde har EU-kommissionen foreslået en totalharmonisering af reglerne i en såkaldt single rule book. Dermed er der risiko for, at det særlige danske balanceprincip i realkreditten ikke kan opretholdes.

Det særlige danske balanceprincip er det definerende princip for realkreditten. Det bygger på den grundlæggende erkendelse, at tillid fra både låntagers og långivers side er fundamentalt for finansiel stabilitet.

Kommissionen lægger op til at ensarte reguleringen yderligere, så det ikke længere vil være tilladt at gå længere i den nationale regulering, end EU-reglerne lægger op til. Så vil der ikke længere være plads til balanceprincippet. Og så står vi med risikoen for, at tilliden til systemet bliver mindre.

Jeg er stor tilhænger af, at europæiske kreditinstitutter, der konkurrerer med hinanden, selvfølgelig skal have samme betingelser. Men selv med fælles rammer kan der i visse tilfælde være behov for strammere regler.

Det ville heller ikke se kønt ud, hvis alle vi, der er til stede i dag, var iført ens jakkesæt i samme snit og størrelse. One size doesn't fit all. Og dansk realkredit ser altså bedst ud i en lidt strammere model.

Alt i alt er der mange, udefrakommende krav og begrænsninger i spil. Resultatet for de danske kunder bliver højere renter og mindre fleksibilitet. Jeg ser på den baggrund helst, at vi kan bevare det danske realkreditsystem i sin helhed, og som det er.

Jeg hæfter mig ved, at Financial Stability Board i samarbejde med Basel komitéen har sat sig for at undersøge, hvad der er den rette dosering: Hvad bliver det samlede resultat af likviditetsregler, solvensbehov, kapitalkrav, kapitalbuffere, dynamiske hensættelser og alle de andre buzz-words?

Det leder naturligt over i overvejelser om både tidshorisont, indfasning og overgangsordninger, som er vigtige parametre i forbindelse med de særlige danske udfordringer.

Lad mig forsikre jer om en ting: Vi er trukket i arbejdstøjet og vi arbejder intensivt for at holde fast i den danske realkreditmodel. Vi vil blive ved med at fremføre styrkerne ved det danske system, og vi er naturligvis også på udkig efter alliancepartnere blandt andre EU-lande med lignende ordninger.

Vækstkaution - udkantsområder og landbrug
Vi står også over for andre udfordringer i kølvandet på den økonomiske og finansielle krise. Her tænker jeg på vilkårene for erhvervslivet.

Den politik, regeringen har ført under og efter den finansielle krise, har bidraget effektivt til at sikre stabilitet og modvirke en kreditklemme, hvor virksomhederne ikke kan finde finansiering til sunde projekter.

Virksomhederne i udkantsområderne er i en særlig trængt situation. Og manglende finansieringsmuligheder må ikke kvæle den gryende optimisme i dansk økonomi. De små og mellemstore virksomheder skal have mulighed for at sætte gang i forretningsudviklingen, så de kan skabe vækst og nye arbejdspladser.

Her hjælper den netop søsatte udvidelse af Erhvervspakkens vækstkautionsordning.

Vækstkaution er et stærkt redskab til at sikre finansieringsmuligheder for de små og mellemstore virksomheder, der har vanskeligt ved at stille tilstrækkelig sikkerhed for deres lån og kreditter. Erfaringerne med ordningen viser, at den i særlig grad kommer udkantsområderne til gavn.

Det nye vindue i vækstkautionsordningen åbner muligheder for både primære erhverv og realkreditbelåning, der nu kommer med i ordningen.

Til efteråret kommer regeringen desuden med et regionalpolitisk udspil, der er rettet imod at sikre, at man lokalt og regionalt kan udnytte mulighederne i en grøn vækstøkonomi. Et Danmark i balance.

Finansiel Stabilitet
Vi har i de seneste år været optaget af at håndtere den finansielle og økonomiske krise bedst muligt. Nu viser indikatorerne, at luftrummet så at sige er ved at åbne igen verden over. Nu er tiden inde til at se fremad, og vi er godt på vej med den nødvendige nye lovgivning.

Vi har i Danmark høstet værdifulde erfaringer i forbindelse med håndteringen af krisen. De erfaringer skal vi kanalisere over i permanente redskaber, der kan være os til nytte, hvis der igen skulle opstå finansiel uro i fremtiden.

Erfaringerne har vist os, hvor vigtigt det er at finde internationale løsninger til at sikre den finansielle stabilitet.

Der har været en debat de seneste dage med forslag fra oppossitionen om, at vi går enegang og sætter grænser for størrelsen af de danske banker.

Det er, efter min mening, en helt forfejlet tankegang, som ikke bidrager til større finansiel stabilitet. Med forslaget ville vi blot stille de danske banker betydeligt dårligere i konkurrencen med andre landes pengeinstitutter. Vi kan for eksempel ikke - med sådan en regel - regulere størrelsen af filialer fra en udenlandsk ejet bank i Danmark. Det vil blot betyde, at nogle af de store danske banker vil flytte til et andet land og oprette filialer i Danmark.

De lovforslag, regeringen i den seneste tid har fremsat, er et udtryk for, at vi ser fremad.

Vi har blandt andet fremsat forslag om regulering af pantebrevsvirksomhederne for at undgå fremtidige pantebrevskarruseller. En række ændringer i lov om finansiel virksomhed skal sikre fastere rammer og bedre tilsynsredskaber. De ændringer i SDO-loven, der er aftalt med branchen, er også netop fremsat.

Jeg er opmærksom på, at der er store udfordringer for jer i SDO-reglerne om supplerende sikkerhedsstillelse. Og vi er parate til fortsat at drøfte mulige løsninger med jer.

Så længe præmissen er, at der ikke må opstå den mindste tvivl om kvaliteten af danske SDO'er.

Det er vigtigt, at der fortsat er fuld tillid omkring det danske realkreditsystem.

Sikring af den fremtidige finansielle stabilitet er det vigtigste emne på den finansielle dagsorden. Mine bestræbelser lettes af, at forligskredsen bag bankpakkerne fortsat bakker regeringen op i dette vigtige arbejde. Senest har regeringen indgået aftale med kredsen om håndtering af pengeinstitutter, der kommer i problemer efter udløbet af den generelle statsgaranti, den såkaldte bankpakke 3.

Finansiel Stabilitet A/S skal efter den 1. oktober fortsat kunne medvirke til en kontrolleret afvikling af nødlidende banker, der ikke kan finde en køber i markedet. Afviklingen af en nødlidende bank skal også efter udløbet af den generelle statsgaranti ske på en ordentlig og redelig måde.

Ordningen finansieres jo også af sektoren selv gennem Indskydergarantifonden.

Det vil være frivilligt for pengeinstitutterne at lade sig omfatte af afviklingsmodellen - sådan må det nødvendigvis være, hvis ordningen ikke skal være på kant med Grundlovens bestemmelser om ekspropriation.

Samtidig er det dog vigtigt, at bankkunderne ved, hvad der vil ske, hvis deres bank kommer i problemer. Under den nye ordning vil kunderne nemlig uforstyrret kunne fortsætte deres bankforretninger, dankortet virker fortsat, betalingsservice bliver betalt osv. - selvom banken ikke er levedygtig.

Dette er også blevet rejst under høringen af lovforslaget. Der er tale om juridisk komplicerede problemstillinger, men vi har nu fundet en vej. Det er derfor hensigten at præcisere det fremsatte lovforslag, således at pengeinstitutter på den førstkommende ordinære generalforsamling skal tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt pengeinstituttet vil være omfattet af ordningen eller først tage stilling hertil senere.

Det eneste, vi nu mangler at blive enige om i forligskredsen, er spørgsmålet om aflønning og bonus. Her brydes meningerne, og forhandlingerne foregår stadigvæk. Sådan er det jo i Danmark.

Men til det særligt danske kan vi - ligesom med foråret og realkreditten - også regne den danske aftalemodel og den særlige danske evne til at finde brugbare kompromis'er. Så jeg tror på, at vi også her er på vej mod en god aftale.

Afslutning
Både i realkreditsektoren og i regeringen står vi over for en række meget afgørende udfordringer i det kommende år. Den finansielle og økonomiske krise bragte os for alvor i arbejdstøjet, og vi kommer til at beholde det på ganske længe endnu.

Målet er uforandret for regeringen og ikke mindst for mig: Vi vil vækst og konsolidering.

Vækst til gavn for velstanden og konsolidering til gavn for velfærden. Gode rammevilkår for virksomhederne og stabile markedsforhold for forbrugerne er vigtige forudsætning for begge dele.

Til slut vil jeg blot sige, at jeg ser frem til det fortsatte samarbejde.

Tak for ordet.

debat@altinget.dk