Organisationer raser over udkast til ny lejelov

NY LEJELOV: Både lejernes og udlejernes organisation føler sig forbigået i regeringens udkast til en ny lejelov. De er især provokeret over, at regeringen ser bort fra forslag, som organisationerne for en gangs skyld ellers er enige om.

Både Lejernes LO og Ejendomsforeningen Danmark raser over udkastet, fordi det forbigår en lang række punkter til ændringer og regelforenklinger, som de to parter blev enige om i 2008 efter flere års forhandlinger.

De to interesseorganisationer, der ellers sjældent er enige om noget som helst, mener samstemmende, at regeringen burde have taget hele pakken på den såkaldte enighedsliste.

"Vi giver og tager i sådan en forhandling, så det er stærkt provokerende, når man ikke tager de punkter med, som betaler os for vores velvillighed. Det er trist, for det er historisk, at vi har kunnet blive enige om så meget. Det er aldrig sket før," siger Torben Christensen direktør i Ejendomsforeningen Danmark.

Login