Kommuner stiller krav til byggeri
DEBAT: Kommunerne er den eneste myndighed, der kan varetage byggesagsbehandlingen. Og gebyrene er langt lavere end de faktiske udgifter i de fleste kommuner, skriver Iben Koch fra Kommunal Teknisk Chefforening.
Af Iben Koch
Direktør i Teknik og Miljø i Rudersdal Kommune og formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe Byg og Bolig
Når det gælder krav til byggeriets udformning og indpasning i bymiljøet er det kun kommunerne, der som planmyndighed kan sikre dette. Glem alt om at forenklinger skal gøre det muligt for bygherreren at give sig selv en byggetilladelse. Dertil er der alt for meget på spil, når det gælder egeninteresser kontra nabohensyn og almene interesser. Men byggesagsgebyret må gerne i højere grad tilskynde til, at bygherreren afleverer "den gode ansøgning". Forenkling af kommunernes byggesagsbehandling skal nås ad denne vej og baseret på en digital platform.
Planloven styrer byggeriet
Byggesagsbehandling er langt mere end administration af byggeloven. Lokalplanernes krav til byggeriet får større og større betydning i takt med, at kommunerne arbejder målrettet med at sikre kvaliteten af de lokale by- og boligmiljøer. De seneste års forenklinger af byggeloven har derfor ikke afgørende ændret ved byggesagsbehandlingen. Det er fortsat administrationen af planloven, der kræver tid og myndighedsbehandling, som ikke kan sættes på formel. Dispensationer fra lokalplaner kræver stadig konkrete skøn, nabohøringer og meget ofte politisk behandling, da der er tale om forhold med direkte indvirkning på naboer og omgivelser.
Planlovens muligheder for at stille krav til byggeriets udformning, materialer, byggefelter mv. har stigende betydning i takt med, at byggelovens faste normer erstattes af funktionskrav. Lokalplanerne har taget over, hvor byggeloven slap. Byggelovens fokus er sikkerhed og sundhed. Planloven styrer anvendelsen og byggeriet indpasning i det visuelle miljø.
Kommunerne er eneste realistiske bud på en myndighed, der kan forvalte de mange forskellige hensyn, der lokalt må tages til et nyt byggeri. Alle kender de forskelle, der er på vores byer og boligområder. Det er forskelle, vi dyrker og understøtter i planlægningen. Derfor er det også en ønskedrøm, når typehusfabrikanter drømmer om at få byggetilladelser en bloc. Så enkelt kan det ikke gøres.
Incitamenter i byggesagsgebyret
Debatten om kommunernes byggesagsbehandling kører i samme rille som altid. Fokus er på de store forskelle på kommunernes byggesagsgebyrer - og dette til trods for at gebyrerne i langt de fleste kommuner langt fra dækker de faktiske omkostninger ved byggesagsadministrationen. I langt de fleste kommuner er det således i hovedsagen skatteborgerne og ikke de enkelte bygherrer, der betaler omkostningerne til byggesagsadministrationen.
En omlægning af gebyrerne kan komme på tale, således at de afspejler de faktiske omkostninger fordelt på de forskellige sagstyper. Mon ikke de fleste kommuner er åbne over for at se på denne mulighed, men det vil som gennemsnit betyde øgede udgifter for de fleste bygherrer.
Med i disse overvejelser bør være muligheden for at indbygge incitamenter i gebyrerne, der tilskynder bygherren til at fremsende en kvalificeret ansøgning. Over 50 procent af de ansøgninger, kommunerne modtager, er mangelfulde, og det uanset om de er udarbejdet af rådgivere eller "almindelige" borgere. Gentagne rykkere for manglende oplysninger kræver tid og spildte kræfter. Også ved hurtig afslutning af en byggesag bør den gode adfærd kunne belønnes.
Lovliggørelsessager - dvs. behandling af sager ved anmeldelse af ulovligt opført byggeri - er ofte urimeligt tidskrævende og udgør derfor en helt særlig kategori. Omkostningerne ved denne type sager betales i dag i vid udstrækning af fællesskabet - dvs. skatteborgerne. Spørgsmålet er, om ikke kommunerne bør rette op på dette forhold ved i højere grad at lade "synderne betale".
Digitale løsninger er nødvendige
Forenkling og effektivisering af byggesagsbehandlingen kræver en målrettet satsning på udvikling af en digital platform, der kan understøtte dialogen mellem kommune og bygherre/rådgiver. Takket være støtte fra ABT-fonden på 15 mio. kr. er 6 kommuner (Rudersdal, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Vejle og Århus), KL og EBST i gang med at udvikle et system, der skal guide ansøgeren til at fremsende en fyldestgørende ansøgning om byggetilladelse. Som en del af systemet skal kommunerne levere adgang til byggesager - også de historiske - og adgang til at se alle rådighedsindskrænkninger, der gælder på en ejendom.
Visionen er, at den enkelte borger skal kunne hjælpe sig selv gennem ansøgningsprocessen og løbende følge sagens status. Borgeren skal i sidste ende selv være med til at sikre ajourføring af relevante registre som fx BBR. Eksisterende it-systemer skal integreres via nye web-services, og alle informationer og data skal håndteres digitalt. Herved får kommunerne det bedst mulige grundlag for at sikre en effektiv byggesagsbehandling.
