Boligmarkedets opsving bliver skamredet i medierne
DEBAT: Eksperter og medier står i kø med historier om boligmarkedet. Men få ved noget som helst, og næsten alle prognoserne tager helt fejl, skriver Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter.
Af Curt Liliegreen
Sekretariatschef ved Boligøkonomisk Videncenter
Vi ønsker alle at høre, at nu går det bedre. Der er næppe én borger i dette land, og specielt ikke indenfor byggeri og ejendomssektor, som ikke beder til, at den nuværende krise snart vender til det bedre, og at de første forårstegn er på vej.
Derfor er vi også lette ofre, når medierne bringer den ene historie efter den anden om, at sandelig, nu er udviklingen omsider vendt.
De mange fejlskud
Men falske håb gavner ingen. I Boligøkonomisk Videncenter har vi gennemført en analyse af, hvordan ellers professionelle prognosemagere og analytikere rammer, når de prøver at forudsige boligpriserne. Der er set på perioden 2005-2009.
Konklusionen er, at prognosemagerne har taget rigtig meget fejl af udviklingen, både når opsvinget boomede i de glade år, da udviklingen vendte, og siden da nedturen for alvor satte ind.
Alle de prognosemagere, vi har set på, har taget rigtig meget fejl af udviklingen. Det gælder banker, ejendomsmæglere, realkreditten, Nationalbanken, Det Økonomiske Råd og de økonomiske ressortministerier såvel som uafhængige eksperter.
Læren er, at vi i den nuværende situation ikke er i stand til at forudsige boligprisernes udvikling, og derfor bør alle udmeldinger om, at nu går det fremad, tages med stort forbehold. Det samme gælder meldingerne om nye fald.
Sandheden er, at selvom mange eksperter gerne vil lade som om, og måske selv tror på, at de kender boligprisernes fremtid, så har vi ingen vished herom.
Mediernes medansvar
I den situation har medierne også et medansvar. Medierne har beredvilligt stillet sig til rådighed, hver gang nye prognoser er blevet fremlagt. Måske fordi medierne selv brænder efter, at være de første til at give meldingen om, at markeder er vendt.
Hvor mange overskrifter har vi ikke set i det seneste år om, at nu vender boligmarkedet? Men i nyhedsformidlingen er der også brug for selvransagelse over, hvad man fortæller offentligheden. Køb og salg af bolig er livets store økonomiske dispositioner, for mange den største, som de kommer til at foretage.
Derfor virker det på mig forkert, at man ukritisk bringer disse udmeldinger til torvs. En del af det journalistiske forarbejde må være, at man indhenter udsagn fra eksperter med modsatte synspunkter, eller gør opmærksom på, hvor usikkert dette prognosemageri har vist sig.
Vis ydmyghed
I dag hvor de korte renter er rekordlave, taler meget for, at der kan komme en vis stigning i boligpriserne. Det gælder især i de områder af landet, hvor prisfaldet satte ind først, og hvor det har været mest markant. På lidt længere sigt er det lave renteniveau imidlertid ikke holdbart.
I takt med at renteniveauet vil blive sat op som led i centralbankernes forebyggelse af inflationære tendenser, kan boligpriserne komme under nyt pres. Hvorvidt vi får endnu et dyk, og hvor kraftigt dette bliver, kan vi ikke vide med sikkerhed.
Det afhænger af en lang række forudsætninger, herunder ikke mindst styrken i genopretningen af den økonomiske vækst, og forbrugernes reaktionsmønster og forventningsdannelse. Dette taler for, at man i forbindelse med prognoser om boligmarkedet viser ydmyghed.
Ved omtale af prognoser, bør man klargøre forudsætningerne, og man bør fremlægge skøn i form af et usikkerhedsinterval. Det gælder ikke mindst pressen og dens trang til at forenkle og skære forbehold fra.
Sund skepsis
Til boligejerne og forbrugerne i øvrigt skal der lyde et råd : Tro ikke dem, der prøver at fortælle dig enkle sandheder om boligmarkedets fremtid. Bevar en sund skepsis, og spørg dig selv, om de mennesker, der nu taler om en vending på boligmarkedet, ikke netop var de samme, som tidligere spåede en såkaldt blød landing for boligpriserne.
