Rådgivere ignorerer skimmelsvamp

INDEKLIMA: Forsikringsselskabernes rådgivervirksomheder beskyldes for bevidst at overse skimmelsvamp. Ellers fravælger forsikringsselskaberne dem.

Danske rådgivere manipulerer bevidst med målinger af skimmelsvamp for at tækkes forsikringsselskaberne. Det skriver Fagbladet Ingeniøren, som har talt med en række virksomheder i branchen.

Ingen vil indrømme, at de selv gør det, men alle kender eksempler på, at andre gør det.

Står på den sorte liste
Ifølge den eneste rådgiver, der vil stå frem med kritik, har forsikringsselskaberne favoritlister og sorte lister. Lotte Pia Uttrup fra det rådgivende ingeniørfirma med samme navn mener selv, at hun står på den sorte liste.

"Vi bliver stort set altid fravalgt af forsikringsselskaber, fordi de synes, at vi er for dygtige. Oftest har der derfor været et andet rådgiverfirma ude på en ejendom for forsikringsselskabet, når vi bliver hyret af forsikringstageren. Næsten altid viser beboerens intuition sig at være rigtig, og afgørelsen fra forsikringsselskabets rådgiver sig at være forkert," siger Lotte Pia Uttrup til ing.dk.

Login