Vismand enig med regeringen: Fornuftigt at skrotte kystmøller
Morten Øyen | |
Print
INTERVIEW: Uagtet det rekordlave vinderbud er de økonomiske vismænd enige med regeringen i, at det er fornuftigt at droppe de kystnære havvindmøller. Den lave pris taler for, at vi skal klappe hesten lidt, siger miljøvismand.
Det er fornuftigt, at regeringen skrotter ellers planlagte kystnære havvindmøller, mener de økonomiske vismænd.
Mandag offentliggjorde regeringen, at svenske Vattenfall vandt udbuddet om nye kystnære havvindmølleparker med en pris, der kan gøre møllerne til de billigste i verden.
Alligevel vil regeringen forsøge at bremse vindmølleparken. Og det kan være fornuftigt, mener vismændene.
”Det er positivt, at priserne er ved at blive så lave for vindmøller. Men drives den udvikling af en teknologisk udvikling i branchen, så taler det for, at man klapper hesten lidt og ser, om det ikke kan gøres endnu billigere lidt senere,” siger økonomisk vismand og miljøprofessor Lars Gårn Hansen.
For fortsætter udviklingen, kan det reelt ende med, at vindmøllerne ad åre kan opføres helt uden noget særlig dansk tilskud, som de får i dag. Og EU's kvotemarked dermed får lov at virke, som det var tiltænkt.
Kvotemarked definerer spillet
Vismændene har flere gange påpeget, at offentlig støtte til vedvarende energi er problematisk.
Argumentet er, at dansk støtte til vindproduceret el ingen direkte klimaeffekt har, da det er en del af EU's kvotesektor. Flere vindmøller reducerer behovet for CO2-kvoter i Danmark, men de frigivne kvoter vil på et eller andet tidspunkt blive brugt andre steder i Europa.
Bundlinjen er, at CO2-udledningen i Europa over tid ikke afhænger af antallet af danske vindmøller, men af det udstedte antal kvoter.
”Nogle har så det synspunkt, at EU's kvotemarked måske vil bryde sammen. Det er klart, at hvis det sker, så falder vores argument til jorden. Men det er ikke vores vurdering, at det er et sandsynlig scenarie,” siger Lars Gårn Hansen.
Ønsker Danmark at gå længere, end EU’s klimapolitik lægger op til, bør fokus rettes mod de dele af økonomien, der ikke er omfattet af kvotesystemet.
Det kunne være tiltag inden for transportsektoren eller landbruget.
Tvivlsom erhvervsstøtte
Når de kystnære havvindmøller ikke skal opsættes for klimaet, så er der i stedet tale om erhvervsstøtte til vindmøllebranchen – og så er der måske andre brancher, hvor man kan få mere for støttekronerne.
I hvertfald har vismændene ingen grund til at kritisere, hvis regeringen ønsker at prioritere pengene andereledes, fortæller Lars Gårn Hansen.
Det er faktisk et godt princip, at politikerne skal prioritere støttekronerne skarpt. Og det er forhåbentlig det, som kommer til at ske, hvis hele PSO-ordningen ender med at blive flyttet til finansloven, som regeringen har foreslået, mener De Økonomiske Råds miljøvismand.
”Vi mener, det er grundlæggende sundt, hvis vi dermed får en politisk prioritering i forhold til andre udgifter på finansloven,” siger han.
Skal konkurrere om støtte
Han er lydhør over for argumenter fra DI og energibranchen om, at energiplanlægning tager tid og har brug for stabile rammer.
Men det er et argument, som må stå sin prøve i forbindelse med de årlige prioriteringer på finansloven.
”Det styrker jo bare energibranchens argumenter i en forhandling. Men det ændrer ikke på, at vi mener, det er fornuftigt at afveje støttekronerne til energi i forhold til andre erhvervspolitiske interesser, som er på finansloven,” siger Lars Gårn Hansen.
De kystnære havvindmøller er oprindeligt aftalt i energiforligskredsen. Her ønsker et flertal af de politiske partier, at vindmøllerne skal opføres. Eneste parti i forligskredsen, som støtter regeringens ønske, er Dansk Folkeparti.
Den endelige beslutning om udbuddet af kystnære havmøller skal ifølge energiministeren afklares i forhandlingerne om 2025-planen.
Pind vil lade fængselsbetjente bruge peberspray
Måling: Rød blok står til at overtage magten
