Vi betaler alle sammen prisen, når Socialdemokratiet forråder sine egne værdier
Socialdemokraterne kommer til at fortryde, at de gik i regering hen over midten. Festen er aflyst, Bjarne Corydon fik ret, men når apatien har spredt sig, så følger vrede og frustration, skriver Emil Samaras (EL) fra Altingets Ungepanel.
Med et brag nåede dansegulvet i Amager Bio et glohedt kogepunkt. Det var 1. november, til Enhedslistens ellers skuffede valgfest.
Stemningen ændrede sig øjeblikkeligt, da værten på storskærmen bekræftede et rødt flertal for Folketingsvalget 2022. Københavns børn i biografsalen gik amok - på trods af deres nærmest ikkeeksisterende tillid til Socialdemokratiet. I glædesrusen forsvandt alt mistillid til regeringens kyniske udlændingepolitik og frustrationen over manglende klimahandling: Tilliden til det røde flertal var, i et kort øjeblik, total.
Socialdemokratiets nye midterregering begravede hurtigt min og mange andres håb om en rød regering og en markant grønnere fremtid. Listen af skuffende politik fra det nye midterbarn ved magten er lang, men ét svigt stråler kraftigst i vintermånederne:
Regeringen fjerner det børnetilskud, som i tre år har hjulpet de fattigste familier. I stedet for at skrue op for julehjælpen, forgylder det nye flertal i stedet igen de rigeste.
Den største skuffelse er fjernelsen af børnetilskuddet
Børnenes statsminister løber nemlig fra den aftale, som ellers havde hjulpet tusindvis af børn her til juletid. En aftale, der ved at gøre tilskuddet permanent, skulle løfte familier og børn over den relative fattigdomsgrænse – en smertegrænse i mange hjem, som inflation og vinterkulde kun har forværret.
Red Barnet kæmper ellers med langt flere ansøgninger end normalt, fordi børnefamilierne skal holde hovedet oven vande. Ansøgningerne er "eksploderet", beretter flere organisationer om.
Imens dropper den nye regering ikke bare venstrefløjens aftale om at bekæmpe børnefattigdom: De præsenterer også helt nye muligheder for at skære i forældres fritid, børns uddannelsesmuligheder, og deres bedsteforældres pensionsrettigheder.
Spørgsmålet er: Hvordan gik det så galt?
Bjarne Corydon får sin vilje
Svaret findes inden for partilinjen. For dele af Socialdemokratiet består af stærkere konservative kræfter end selv højrefløjen kan mønstre. Bjarne Corydon, tidligere finansminister, får nu endelig sin vilje, når regeringen skærer i vores fridage.
Corydon er klokkeklar: Han kalder den tidligere regerings venstreorienterede politik for et "frikvarter", og erklærer, at nu kan S ikke længere løbe på frihjul. Han sætter ord på det politiske mord, Socialdemokratiet er i gang med at føre mod deres egne værdier. Nu er tiden inde til seriøs politik, må vi forstå, og dermed lades børn, unge og nedslidte igen i stikken til fordel for eliten.
For det, man kaldte "nødvendighedens politik", har vist sig mest at betyde "rart-for-de-rige", mens julehjælp, børnetilskud og værdig tilbagetrækning omvendt må anses som helt på månen. Altså skal de sidste tre års udvidelse af folks rettigheder helst glemmes så hurtigt som muligt.
Vi skulle jo nødig håbe på at politik kan gøre en reel forskel for almindelige mennesker. Arnepensionen, for eksempel, må kun overleve, hvis seniorpensionen med samme hånd udhules så meget, at stadig flere må kæmpe, mens de mister tilliden til systemet.
Men der er intet politisk "nødvendigt" i at forgylde arvinger og erhvervsinteresser! Hvis reformpolitikkens mål var at skabe vækst og arbejdspladser, kunne vi jo i stedet styrke de små virksomheder, som alligevel skaber det meste af Danmarks værdi. Så kunne restauranter, frisører og små selvstændige hæve lønningerne, tiltrække mere arbejdskraft, og komme værdigt tilbage på sporet efter coronakrisen.
Vi ved, at når højrefløjen og Socialdemokratiet i stedet forgylder de rigeste, så siger de rige ja tak og beholder pengeposen – selvfølgelig. De få tiltrængte røde forandringer på tegnebrættet, som investeringerne i erhvervsuddannelserne, lukker kun et lille sår i velfærdsstatens afskæring. Årtiers reformer har skabt dybe sår. Og nu skal en ny generation af børn til at betale prisen for magtpartierns sparepolitik.
Børnefattigdom er stigende
Festen er altså lukket, og børnefattigdommen i Danmark tager et voldsomt spring opad i vinterkulden. Magtpartierne sidder til gengæld tungt på mere magtfuldkommenhed end den etpartiregering, de ellers lovede, de ville vælte. At de løber fra en klar aftale om at forlænge børnetilskuddet, sætter et endeligt smertefuldt punktum på deres sejr.
Den røde flertal gav ellers S fuldstændig frit valg for, om de ville have rød-grøn fremtid eller højreorienteret reformpolitik. Alle os, som kæmpede for det røde, fik med andre ord begravet fikse idéer om at en midterregering var "nødvendig". Der var et rødt flertal – og dermed blev midterregeringen for alvor et politisk tilvalg, som vi allerede nu kan mærke konsekvenserne af.
Og jeg tror at det for mange er slået benhårdt fast, at socialdemokraterne kommer til at fortryde det. Festen er aflyst, Bjarne Corydon fik ret, men når apatien har spredt sig, så følger vrede og frustration.
Vreden skal blive til handling: Fagforeningerne må ikke bøje sig, når S vil skrotte en fridag. Klimabevægelsen må stille dem til handling for kulsort politik. Og vi må alle brøle, når vores penge bruges på at gøre det billigere at leve, hvis man er millionær, mens børn fryser i Danmark.
Sådan skal vores samfund aldrig se ud - uanset hvor meget Socialdemokratiet og højrefløjen gør for at skabe det.
Lad os nu diskutere ligeløn med udgangspunkt i fakta
Det er ikke kun samfundet, der skal kunne rumme mere end to køn. Det skal verdensmålene også
