Vermund forsvarer sin valgkamp efter intern kritik: Jeg kunne ikke have gjort det bedre

Selvom Nye Borgerlige i målinger har stået til at få næsten hver tiende stemme, endte valgresultatet på 3,7 procent for Pernille Vermunds parti.

Nu langer flere i partiet ud efter formanden, der i weekenden skal stå ansigt til ansigt med sit bagland på partiets årsmøde. Hun har ført en ufokuseret kampagne med for lidt fokus den vigtigste mærkesag, udlændingepolitikken, lyder kritikken i en artikel i Altinget.

Samtidig peger folk i partiet på, at den pragmatiske linje over for de andre borgerlige partier har kostet på profilen, og at Alex Vanopslagh (LA) og Inger Støjberg (DD) er løbet med opmærksomheden i den interne borgerlige valgkamp.

Pernille Vermund, I har været i konkurrence med et DF i opløsning og et nyt Støjberg-parti. Er det godt nok med 3,7 procent af stemmerne?

"På den ene side er jeg glad for, at vi er gået frem. Vi er ikke bare et lille parti, vi er også et nyt parti, så vi har brugt meget tid på at opbygge erfaring, et partiprogram og et sekretariat fra bunden. Vi har heller ikke – i modsætning til for eksempel Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen – en stor stemmebank at tære på. I det lys – og med tanke på, at der er så meget kamp om stemmerne i blokken – er jeg glad for fremgangen. Det ændrer dog ikke ved, at jeg gerne ville have haft flere stemmer."

Hvad er årsagen til, at I ikke har kunne kapitalisere på potentialet?

"Vi må erkende, at vi skal være hurtigere til at opstille vores kandidater. For valgkampen til næste valg er allerede startet nu. Man kan se på valgresultatet, at der er meget langt fra dem, der har klaret sig rigtig godt, til dem der ikke er kommet ind. Det vidner om, at det tager tid at bygge et parti op. Jo mere folk lærer én at kende, jo større chance er der for, at de stemmer på dig. Og så er der ingen tvivl om, at Mette Thiesen i valgkampen begik to kæmpe fejl, der også har kostet os."

Hun henviser til sin nu tidligere partifælles uheldige udtalelser om ulovlig partistøtte og ældres ret til at afvise både homoseksuelle og jødiske hjemmehjælpere.

Så dine kandidater har været for dårlige?

"Det kan man ikke sige. Men når man er ny folketingskandidat, har man jo ikke samme forudsætninger for at klare sig godt. Vi har mange kandidater, der vil klare sig meget bedre næste gang."

Hvad kunne du selv have gjort bedre?

"Hvis jeg ser på mig selv isoleret og mit eget valgresultat – jeg har fået flest personlige stemmer af alle i min egen storkreds – så kan jeg ikke se, at jeg kunne have gjort det bedre. Jeg er stolt af, at vi som nyt parti er kommet i Folketinget igen, og at vi er gået frem ved valg nummer to, der tit er svært for nye partier."

Der er intet at komme efter simpelthen?

"Der er altid noget at komme efter. Og man skal altid lytte til kritik. Og selvfølgelig skal vi evaluere valget."

Har der manglet en fælles strategi og fortælling fra partitoppen?

"Vi havde vores valgoplæg med 100 mærkesager, som vi gik til valg på. Og så har vi overfor vores kandidater indskærpet syv områder, vi skulle fremhæve alt efter debatternes emner. Og så giver det jo ikke mening at tale om asylpolitik, hvis emnet er unges mistrivsel eller sundhedskrise."

Har du været god nok til at sætte udlændingepolitikken – jeres vigtigste mærkesag – øverst på dagsordenen?

"Det har været et reelt problem, at emnet har været næsten fraværende i de store tv-debatter, så der er ingen tvivl om, at det har været en sag, der har været svær at komme igennem med. Men jeg tror nu alligevel på, at mange danskere kender os for vores udlændingepolitik."

"Jeg er mere bekymret for, at folk har en forkert opfattelse af, hvad vi rent faktisk mener. Når jeg kommer ud og fortæller, så er der mange, der siger: ‘Nå ja, det er jo bare sund fornuft, at vi vil sætte krav.’."

Niels Peter Ravn, spidskandidat i København Omegns Storkreds, siger til Altinget, at Alex Vanopslagh stjal rampelyset i den borgerlige blok i diskussionerne om den økonomiske politik. Har du været stærk nok på de store dagsordner i valgkampen?

"Vi har den samme økonomiske politik, som vi har haft hele tiden. Og så har vi sagt mange gange, at vores 2035-plan er den, der vil have mest positiv betydning for alle typer familier. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis der er kandidater, der ikke har spillet bolden videre. Vi har haft morgenmøder med kandidaterne hver morgen, hvor økonomi har været et af temaerne."

Blandt andre Henrik Lauridsen, lokalformand på Fyn, kritiserer i Altinget, at I er blevet for tætte med for eksempel Venstre og Konservative. Er I blevet for pragmatiske?

"Det er fuldstændig rigtigt, at vi af de andre partier bliver omtalt som et konstruktivt parti, man har tillid til. Det står i modsætning til valgkampen 2019, hvor vi blev hældt ned af brættet, som om vi var i båd med Stram Kurs."

"Så hvis man har et problem med det, skal man ikke være i Nye Borgerlige. Vi er et konstruktivt parti, der vil arbejde for, at de andre skal overtage vores politik. Derfor går det ikke at stille sig med ryggen til og råbe ud i rummet."

Men I har stadig tre ufravigelige krav på udlændingepolitikken?

"Ja, og det er lige så ufravigelige, som de hele tiden har været. Men jeg har haft så mange samtaler med både Ellemann og Pape, at jeg har tillid til, at de bliver indfriet, og at de kan indfries, hvis en af dem en dag skulle blive statsminister."

Efter valget rakte du hånden ud til Løkke, der netop slog jer i hartkorn med Stram Kurs i 2019. Men også Radikale. Er det ikke en tand for meget, når man er Nye Borgerlige?

"Nej. Jeg kan forstå kritikken, hvis jeg pegede på Martin Lidegaard eller Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Men hvis vi kan få dem til at pege på en borgerlig regering, der vil løse udlændingepolitikken fra bunden, er jeg da ligeglad med, hvad de hedder." {{toplink}}

malte@altinget.dk