Venstre-kritik bremser vandplaner
VANDPLANER: Venstres folketingsgruppe har afvist miljøministerens udspil til vandplanerne. Også Konservative og Dansk Folkeparti er utilfredse med de udkast, de har set.
Ministeren havde håbet at få vandplanerne godkendt på gruppemødet, men opgav planen, da en teknisk gennemgang for interesserede Venstre-folk tidligere på dagen viste, at der i gruppen var markant utilfredshed og bekymring over planerne. Venstrefolkene kræver et nyt udkast, som i langt højere grad tilgodeser landbruget.
For miljøministeren bliver det et kapløb med tiden. Vandplanerne er allerede halvandet år forsinkede, og derfor har Danmark modtaget en åbningsskrivelse fra EU. Den skrivelse skal besvares senest 4. oktober, og det er Miljøministeriets håb, at man til den tid kan skrive, at planerne er sendt i høring.
Imidlertid viste Venstres gruppemøde, at der stadig skal ændres meget i planerne, for at de kan blive godkendt i Venstre. Altinget talte onsdag med en række Venstrefolk, som ikke ønsker at uddybe deres kritik, men fødevareordfører Erling Bonnesen fastslår, at vandplanerne langt fra ligger fast.
"På nuværende tidspunkt foreligger der ikke nogen færdige forslag. Vi er midt i en naturlig proces, og i de kommende uger arbejder vi videre med tingene," siger han.
Kritikken fra Venstrefolkene skyldes dels en generel bekymring for, at vandplanerne vil skade landbruget, dels retter kritikken sig mod flere specifikke problemer - blandt andet markvanding, vandløbsvedligeholdelse, spildevand og endelige landbrugets kvælstof-reduktion.
Ny kvælstof-strid
Ikke mindst den sidste diskussion er velkendt. Kravet om en kvælstofreduktion på 19.000 tons inden 2015 vakte nemlig også debat, da vandplanerne var i teknisk forhøring i foråret. Borgmestre og landmænd fra især limfjordsområdet mente, at kravene ville lukke regionens landbrug. Regeringen og Dansk Folkeparti reagerede på kritikken ved at indgå aftalen Grøn Vækst 2.0. Denne aftale skulle være et kompromis mellem miljø-interesser og landbrugs-interesser, men nu viser det sig, at der langt fra er enighed om, hvad man egentlig har aftalt.
Aftalen siger nemlig på den ene side, at man skal undersøge, om man kan bruge vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser til at udskyde reduktionen af 10.000 tons kvælstof. På den anden side siger aftalen, at målet om at reducere 19.000 tons kvælstof inden 2015 står fast.
Da undersøgelsen af undtagelsesbestemmelserne først er færdig i 2011, mener man i Miljøministeriet, at målet stadig er 19.000 tons i 2015. Det har de nye udkast til vandplanerne afspejlet - og det har vakt harme hos en række venstrefolk, som mener, at aftalen var, at man skulle reducere 9.000 tons og først i 2011 se nærmere på de sidste 10.000 tons.
DF: Udskyd høringen
Og venstrefolkene står ikke alene. Konservatives miljøordfører, Tage Legaard, siger:
"Vandplanerne skal forholde sig til, at vi i Grøn Vækst 2.0 har besluttet at udskyde de 10.000 tons. Det er min klare forventning, at materialet kun kommer til at omfatte de 9.000 tons. Det kan man nå at rette, inden det kommer i høring."
Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, understreger, at partiet ikke kan støtte de udkast til vandplaner, som han foreløbig har set. Han mener, at ministeren skal vente med at sende planerne i høring, til analysearbejdet er færdigt i 2011.
"Vi behøver ikke at være dukse i EU. Vi kan vente med høringen til analysearbejdet er færdigt, så vi får vandplaner, som holder."
Ifølge Altingets oplysninger skal miljøministeren i dag, torsdag, forhandle med parterne om, hvordan kvælstofsreduktions-kravene skal fremgå i vandplanerne. Her vil hun blive mødt med kravet om, at kun de 9.000 tons skal optræde i vandplanerne.
Lykkes det at nå til enighed på dette punkt, venter imidlertid en række andre uenigheder. Blandt andet spørgsmålet om markvanding, som ifølge planerne skal reduceres. Miljøministeren er flere gange blevet opfordret til at fjerne dette krav, men det optræder stadig til stor utilfredshed for både venstrefolk og konservative. De peger på, at kravet vil ramme landmænd med sandede jorde hårdt. "Det kommer aldrig igennem i Venstres gruppe," siger en Venstre-kilde.
Penge til oversvømmelser
Et tredje spørgsmål drejer sig vandløbsvedligeholdelse. I Grøn Vækst er det aftalt, at vedligeholdelsen skal stoppes ved en række vandløb, og på finansloven er der afsat 52 millioner kroner om året til at kompensere landmænd for oversvømmede jorde. Men landbruget er dybt bekymret for konsekvenserne. Det fremgår af Landbrug & Fødevarers høringsvar til lovforslaget, hvor organisationen skriver, at "reduceret vandløbsvedligeholdelse vil få meget store og helt uoverskuelige konsekvenser for de berørte lodsejere". Organisationen understreger, at lodsejerne bør have fuld erstatning og advarer om at gennemføre loven, før konsekvenserne er undersøgt til bunds.
Organisationens bekymring genfindes hos Venstre, hvor man vil have spørgsmålet om erstatning bedre belyst for at sikre, at der er penge nok. "Vi arbejder jo ikke med erstatningsfri regulering i Venstre," som en kilde siger.
Et fjerde spørgsmål drejer sig om spildevand, hvor både Venstre og Dansk Folkeparti mener, at man i vandplanerne stiller store krav til spildevandsrensningen i det åbne land, mens byerne slet ikke skal bidrage. Det vækker undren i en tid, hvor netop byerne oplever problemer med overløb på grund af de store regnmasser.
Der er således nok at tage fat på for Karen Ellemann, inden hun kan sende vandplanerne i høring. Ministeren ønskede onsdag ikke at kommentere kritikken.
Fem milliarder til uddannelse efterlyses
Støjberg i politisk kovending
