Venstre klar med hovedkrav til beskæftigelsesreform
REFORM: Venstres krav til en beskæftigelsesreform går stik imod regeringens udspil. Der skal være frit valg af aktør, uddannelse skal ikke være en rettighed, og kommunerne skal overtage rådighedsvurderingen, siger arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen (V).
Hos Venstre er man klar med række hovedkrav til reformens indhold, der går stik imod den kurs, som regeringen og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har udstukket, og som Dansk Folkeparti på lange stræk støtter regeringen i.
Dansk Folkeparti har gjort det klart, at der ikke er noget, der decideret skræmmer dem væk i regeringens udspil, og at de er parat til at indgå forlig med regeringen uden om de øvrige partier i blå blok, hvis forhandlingerne kører helt fast.
Nedtoner uenighed med DF
Men Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen (V) nedtoner splittelsen i blå blok. Uenigheden mellem V og DF er ikke så stor om beskæftigelsespolitikken, når det kommer til stykket, mener han.
Lægger DF's udmeldinger ikke pres på jer i forhandlingerne, så I må slække lidt på jeres krav?
"Jeg deler Kristian Thulesen Dahls synspunkt om, at vi skal finde den hurtigste vej tilbage på arbejdsmarkedet for de ledige. Vi deler også synspunkt med Dansk Folkeparti om, at seks ugers selvvalgt uddannelse ikke er pengene værd," siger Hans Andersen.
Nogle ting er I jo helt klart ikke enige med DF om. Eksempelvis mener DF jo ikke, at der nødvendigvis skal spares penge på indsatsen?
"Det er jo ikke sådan, at Dansk Folkeparti afviser, at vi kan bruge pengene bedre. De vil også gerne være med til at bruge penge på at skabe job og vækst i stedet, men de vil bare ikke sætte sig fast på et beløb på forhånd," siger Hans Andersen.
Overordnet set har Venstre det hovedmål med forhandlingerne, at man skal flytte penge fra beskæftigelsesindsatsen og bruge dem på at lette skatter og afgifter for virksomhederne i den bebudede vækstpakke, så der kan blive skabt flere nye job for de ledige.
"Vi skal sikre, at beskæftigelsessystemet går længere på literen, og at vi bruger nogle af pengene til at skabe nye job," siger Hans Andersen.
V: Rådighedsvurdering skal væk fra a-kasserne
På selve indsatsdelen har Venstre som hovedkrav, at der skal være frit valg af aktør, at uddannelse ikke skal være en ufravigelig rettighed, og at kommunerne skal overtage rådighedsvurderingen fra a-kasserne.
"Man skal flytte rådighedsvurderingen fra a-kasserne til kommunerne, fordi kommunerne har vist, at de følger kontanthjælpsmodtagerne meget mere tæt, når det gælder om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, end a-kasserne gør med de forsikrede ledige," siger Hans Andersen.
Kommunerne giver således kontanthjælpsmodtagerne mange flere sanktioner, hvor de fratager ydelsen for en kortere periode, end a-kasserne gør med dagpengemodtagerne. Her er fagbevægelsens modargument til gengæld, at kommunernes rådighedsvurderinger langt oftere bliver underkendt af en ankeinstans, end det er tilfældet for a-kassernes rådighedsvurdering.
Men Hans Andersen understreger, at det er uholdbart, at rådighedsvurderingen ligger hos a-kasserne, når de ikke har et økonomisk incitament til at afprøve, om de ledige rent faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet.
"Der skal være sammenhæng, så den, der betaler for musikken, også får lov at bestemme, hvad der skal spilles. Kommunerne skal have et rum at udøve deres myndighed i. Når kommunerne i refusionsreformen skal have et større økonomisk ansvar, så skal de også have større mulighed for at udøve det ansvar. Det hænger ikke sammen i dag, og det hænger slet ikke sammen i regeringens udspil," siger Hans Andersen.
Uddannelse ikke en rettighed for ledige
Regeringens udspil har især fokus på at øge brugen af uddannelse i beskæftigelsessystemet, og her er Venstre helt uenig.
"De seks ugers selvvalgt uddannelse skal helt væk. Det skal ikke være en rettighed. Men man skal fortsat kunne få uddannelse, hvis det er målrettet ordinær beskæftigelse, og helst hvis der står et konkret job i den anden ende og venter," siger Hans Andersen.
"Vi ønsker heller ikke at genindføre en flere år lang uddannelsesorlov, hvor man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet," siger Hans Andersen.
Dertil kommer, at Venstre ikke går ind for, at der er monopol på at have indsatsen for de forsikrede ledige i det første halve år.
Her har regeringen lagt op til, at a-kasserne skal overtage indsatsen fra jobcentrene. Venstre ønsker i stedet, at de ledige skal have helt frit valg af en godkendt aktør det første halve år, det kan eksempelvis være en a-kasse, et jobcenter eller en anden privat aktør.
DF delvist enige med V
Hos Dansk Folkeparti er man enig med Venstre, når det gælder seks ugers selvvalgt uddannelse.
"Vi vil gerne helt af med seks ugers selvvalgt uddannelse. Vi synes, at uddannelse skal gives der, hvor det kan give job," siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF).
Han er til gengæld mere afmålt, når det kommer til spørgsmålet om rådighedsvurderingen af de ledige. DF afviser ikke Venstres ønske på forhånd, men fokus bør i første omgang være på at forbedre samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre, så de ledige står til rådighed for de job, som jobcentret har på hånden.
"Det vigtigste er, at vi får et samarbejde op at køre mellem jobcentre og a-kasser, som betyder, at hvis a-kassen skal have indsatsen de første seks måneder, så skal jobcentret også have rådighed over den ledige, hvis de har en jobåbning. Det samspil skal vi have til at fungere. Når vi har overblik over, hvordan sådan et samarbejde skal se ud, kan vi tage stilling til, hvor selve rådighedsvurderingen skal være placeret," siger Bent Bøgsted.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de to regeringspartiers arbejdsmarkedsordførere, Leif Lahn Jensen (S) og Nadeem Farooq (R).
Messerschmidt: Ja-partierne taler vælgerne efter munden
Kofod: Der skal være plads til nationale værn om velfærden
