Så er det officielt: Venstre, Moderaterne og Radikale indgår valgforbund til EU-valg

Venstre, Moderaterne og Radikale indgår valgforbund ved sommerens EU-valg, så ingen liberalt midtersøgende stemmer risikerer at blive tabt på gulvet.

I sidste uge kunne Altinget erfare, at Venstre, Moderaterne og Radikale pønsede på en alliance i forbindelse med det kommende EU-valg.

Fredag eftermiddag er det officielt: De tre partier har besluttet at indgå et valgforbund i forbindelse med europaparlamentsvalget i juni. 

Det skriver de tre partier i en pressemeddelelse.

Moderaterne, Venstre og Radikale ønsker alle at sidde i Europa-Parlamentets liberale gruppe, Renew Europe. De er gået sammen for at mindske stemmespild ved sommerens valg, hvor de danske partier skal kæmpe om Danmarks 15 pladser i Europa-Parlamentet.

"Selvom vores tre partier bestemt ikke er enige om alt, så deler vi en fælles ambition om at gøre EU stærkere og friere," udtaler Venstres formand, Troels Lund Poulsen, blandt andet i pressemeddelelsen, hvor de tre partiledere fremhæver vigtigheden af at styrke den midtersøgende politik i Europa i en tid præget af polarisering.

Det er første gang, de tre partier indgår et valgforbund sammen.

Ved det seneste europaparlamentsvalg var Radikale i forbund med Alternativet, mens Venstre allierede sig med Liberal Alliance og Konservative. Det er første gang, Moderaterne opstiller kandidater til et EU-valg.

{{toplink}}

Forrige artikel Von der Leyen skærper reglerne for kommissærer med EU-valgambitioner Von der Leyen skærper reglerne for kommissærer med EU-valgambitioner Næste artikel “Son of a bitch!” udbryder tidligere FN-efterforsker: Skjulte Libyen-rapporter indeholder alle de svar, vi bad om “Son of a bitch!” udbryder tidligere FN-efterforsker: Skjulte Libyen-rapporter indeholder alle de svar, vi bad om