V og K afviser Lidegaards solcelle-lov
SOLCELLER: Venstre og Konservative afviser Martin Lidegaards (R) udspil til en ny solcellestrategi. Begge partier kræver overgangsperiode på 20 år.
Det er især udspillets overgangsordning for de husejere, som allerede har investeret i solceller, som møder modstand. I regeringens udspil er der en overgangsperiode på 10 år for anlæg installeret i år og 15 år for ældre anlæg.
"Venstre kan ikke medvirke til lovgivning med tilbagevirkende kraft. De to overgangsperioder på 10 og 15 år kan vi ikke være med til," lyder det klart fra Lars Chr. Lilleholt, Venstres energipolitiske ordfører.
Han lægger vægt på, at solcelle-ejerne skal kunne regne med stabile rammer for deres privatøkonomi.
"Folk har købt solceller i tillid til de rammevilkår, der var på det tidspunkt. Ministeren har selv sagt, at solcelle-ejerne kan sove trygt om natten, og det var vi enige i dengang," siger Lars Chr. Lilleholt.
Han bakkes op af Mike Legarth, energiordfører for De Konservative, som mener, at det er uacceptabelt først at lokke med en god ordning og siden lave den om.
"Det er uspiseligt for Det Konservative Folkeparti," siger Mike Legarth.
20 års overgangsordning
Venstre vil kræve en længere overgangsperiode, når de på torsdag skal mødes med ministeren.
"Vi mener, at samtlige, der har investeret i solceller, skal, frem til at loven bliver fremsat i Folketinget, være berettiget til den nuværende støtte i 20 år," siger Lars Chr. Lilleholt, som suppleres af Mike Legarth:
"Vi vil garantere folk, at de kan få en fuld forventningsperiode, og det, mener vi, er tyve år, fra man blev tilmeldt nettomåleordningen," siger han.
Lars Chr. Lilleholt angriber ministeren for at være kommet med et udspil, der virker med tilbagevirkende kraft.
"Det er utroværdigt, når ministeren har sagt det modsatte," siger Venstres ordfører.
Martin Lidegaard har inviteret forligskredsen bag energiaftalen til forhandlinger på torsdag. Det er alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance, som skal blive enige om en aftale.
På sin Facebook-profil forklarer energi- og klimaminister Martin Lidegaard (R), at han ikke mener, at lovforslaget lægger op til at blive implementeret med tilbagevirkende kraft.
"I sidste ende er det et politisk spørgsmål, hvad der er rimeligt - både over for dem, der har investeret, og over for dem, der ikke har, men skal finansiere den fremtidige ordning," skriver Martin Lidegaard, der befinder sig i Vietnam
Finansiering skal gåes efter
En længere overgangsperiode vil også koste flere penge. Venstre lægger op til, at ministeren kommer med forslag til finansiering.
"Han har gjort hullet i statskassen større ved at lade stå til, siden han i sommer meldte ud, at der ville komme ændringer. Derfor må han også lukke det hul," siger Lars Chr. Lilleholt, som tilføjer, at Venstre er villig til at søge efter finansieringsmuligheder bredt inden for energiområdet.
"Vi er villige til at kigge på alt, for eksempel kabelhandlingsplanen, som ministeren også har med i sit udspil. Vi vil tage ansvar for finansieringen, så længe det ikke er skatter og afgifter, så regningen går til forbrugerne," siger Lars Chr. Lilleholt.
Han vil også have Klima-, Energi- og Bygningsministeriet til at gennemgå beregningerne for tilbagebetalingstider for anlæg på den nye ordning, da han frygter, at den nye ordning kan betyde et stop for solcelleudbygningen.
"Vi skal have en ordning, der sikrer fremtidige investeringer i området, " siger Lars Chr. Lilleholt.
De Konservatives Mike Legarth peger på, at ordningen skal bygge videre på tankerne om et smart energinet.
"Vi skal sikre os, at vi ikke slår smart-grid-ordningen i stykker. Det skal stadig være en god ordning, så vi ikke får en stopeffekt for dem, der køber solceller, og dem, der producerer solcellerne," konstaterer han.
Efter valget: Tid til republikansk selvransagelse
Danskerne: Akutjob er ikke nok
