Rektorer i debat: "Hver gang vi får en ny minister, skynder vedkommende sig at rejse til Californien for at blive inspireret"

FOLKEMØDE: Kig mod Tyskland og Holland i stedet for USA og Kina, når I søger inspiration – og gør det nemmere at få udenlandske forskere til landet. Sådan lød opfordringen til politikerne ved Novo Nordisk Fondens paneldebat om forskningen frem mod 2030. 

ALLINGE: Væk med to-procents-besparelser, bureaukrati og barrierer for at hente udenlandske forskere til Danmark. Det var nogle af ønskerne fra universiteterne til Christine Antorini (S), formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget, ved en paneldebat lørdag på Grønbechs Hotel.

DTU-rektor og formand for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, høstede desuden mange anerkendende nik fra tilhørerne, da han drillende konstaterede, at politikerne ofte så længere væk end nødvendigt, når de skulle finde inspiration til nye forskningsinitiativer:

"Hver gang vi får en ny minister for forskning, skynder vedkommende sig at rejse til Californien for at blive inspireret. Og ja, der er nogle fantastiske miljøer i USA og Kina, men jeg har personligt foreslået vores nyeste minister på området at besøge for eksempel Tyskland eller Holland. Der foregår faktisk en hel del, vi kan lære noget af, lige rundt om hjørnet, for eksempel i Bayern. Det gør det også lettere at samarbejde og at implementere nogle af de løsninger, vi kommer frem til, så det passer til det danske samfund."

Christine Antorini erklærede sig enig og fremhævede, at hun faktisk sidste år var på studietur til München med Uddannelses- og Forskningsudvalget, men måtte samtidig indrømme, at turen kun havde to deltagere.

"Det er måske lidt tarveligt over for mine kolleger, men der var ikke lige så stor interesse for at deltage, som når det er noget mere eksotisk ..."

Mere interesse fra ministerierne, tak
Fra universiterne – som foruden Anders Bjarklev var repræsenteret ved Henrik Wegener fra Københavns Universitet – og Novo Nordisk Fondens side lød en harsk kritik af omprioriteringsbidraget. Christine Antorini var enig i behovet for at afsætte flere forskningsmidler: 

"Vi har jo meldt ud for nylig, at vi vil sløjfe de her vedvarende to-procents-nedskæringer, hvis vi kommer til magten, for vi kan se, hvor ødelæggende det kan være. På den anden side bliver jeg nødt til at sige, at vi skal være bedre til at formidle den samfundsmæssige betydning af de forskningsmidler, der afsættes, så politikere og befolkning ikke kommer til at sidde med opfattelsen af, at de forsvinder ind på nogle forskningskontorer. Hvis man skal hæve bevillingerne, skal man kunne fortælle, hvordan de her penge gør en forskel. Det er en helt nødvendig opgave, som universiteterne skal hjælpe med at løse."

Henrik Wegener gav hende ret, men ønskede større bevågenhed fra politikerne:

"Det er rigtigt, at vi på universiteterne måske har været lidt for optagede af at konkurrere med hinanden om midler. Vi har brug for i stedet at stå sammen om en større samfundsmæssig mission. Det kræver til gengæld, at det ikke kun er forsknings- og uddannelsesministeren, der har nogle relationer til universiteterme. Vores forskning rækker ud i samtlige sektorer, så alle ministre burde have en interesse i at høre, hvad der foregår på universiteterne." 

Oprigtigt rystet ordfører
Et sidste budskab fra forskningsverdenen var en appel om, at politikerne tog barrierene for at tiltrække internationale forskere alvorligt.

"Forskning er ikke en national disciplin. Vi bliver nødt til at gøre det lettere at få udenlandske forskere ind i landet – de skal igennem krydsforhør og aflevere diverse erklæringer," lød det fra Novo Nordisk Fondens Steffen Lüders. 

Anders Bjarklev supplerede:

"De skal løses, de her problemer. Da jeg var i Tyskland sidste gang, overhørte jeg en samtale om forholdene i Danmark, og så spidsede jeg naturligvis ører. Men de talte ikke om vores forskning, men om vores måde at behandle udenlandske forskere på – de havde blandt andet hørt om CBS-professoren (Brooke Harrington, red.), der blev straffet med bøde for at holde et ulønnet oplæg for Folketingets Skatteudvalg. Som en af dem sagde: 'Det er jo godt, nu søger hun nok job i Tyskland og ikke i Danmark næste år'."

Christine Antorini lovede at tage opfordringen med videre:

"Jeg har fået nogle konkrete eksempler fra jer, og jeg må sige, at jeg er oprigtigt rystet." 

 

Forrige artikel Dagens overblik: Flertal af EU-lande vil fjerne dansk særregel om dagpenge Dagens overblik: Flertal af EU-lande vil fjerne dansk særregel om dagpenge Næste artikel S bryder med 25 års europapolitik S bryder med 25 års europapolitik