Sprøjtemiddel har været brugt i dansk kartoffelavl i næsten 20 år. Nu får nye tal for grundvandet Miljøstyrelsen til at varsle forbud
Et pesticid, som er centralt for dansk kartoffelavl, går i grundvandet i for høje koncentrationer, viser en ny undersøgelse. Miljøstyrelsen vil nu forbyde stoffet, efter det har været brugt i næsten to årtier. "Simpelthen ikke godt nok,” siger Danmarks Naturfredningsforening.
Pesticidrester fra det hyppigt anvendte sprøjtemiddel cyazofamid går i grundvandet.
Det viser en ny rapport, som er udarbejdet af GEUS og Aarhus Universitet.
Situationen er så grel, at Miljøstyrelsen lægger op til at forbyde produkter med stoffet, som er meget vigtigt for produktion af kartofler i Danmark.
”Der er tale om udbredte fund, og derfor er det vores udgangspunkt, at det skal forbydes,” siger Maria Sommer Holtze, der er kontorchef i Miljøstyrelsen.
Inden et forbud endeligt kan besluttes, skal der dog gennemføres en partshøring. Ønsket om et forbud sker på baggrund af en ny undersøgelse, som viser, at cyazofamid omdannes til nedbrydningsproduktet DMS og DMSA, der går i grundvandet i for høje koncentrationer.
DMS er et stof, som i forvejen er en markant udfordring for danske vandværker i store dele af landet. Men indtil nu har man troet, at det kun stammer fra tidligere anvendelse af sprøjtemidler brugt i frugt- og bærproduktion samt fra udendørs maling og træbeskyttelse i byerne.
”Det er helt nyt, at vi har dokumentation for, at det her sprøjtemiddel bliver til DMS og går i grundvandet,” siger Maria Sommer Holtze.
Risiko for at finde DMS i grundvandet
Cyazofamid er i dag lovligt og har været brugt i kartoffelproduktion i Danmark siden 2004. Men da det tager mange år for pesticider at nå det grundvand, som vandværkerne bruger, forventer Miljøstyrelsen ikke, at kartoffelproduktionen er en væsentlig kilde til de senere års problemer med DMS.
”Men det er klart, at der i områder med kartoffelproduktion vil være en risiko for, at vi finder DMS i grundvandet i fremtiden,” siger hun.
Opdagelsen er gjort på de statslige testmarker (såkaldte VAP-marker) efter, at GEUS tidligere har meddelt Miljøstyrelsen, at der er risiko for, at cyazofamid omdannes til DMS. Foruden DMS omdannes cyazofamid også til DMSA. Testene viser, at DMS er ret udbredt og at det maksimalt bliver målt til en koncentration på 0,44 mikrogram per liter, mens DMSA bliver målt op til 0,78.
Begge er væsentlig over kravet til drikkevand og grundvand på maksimalt 0,1 mikrogram per liter. Det er dog værd at have med, at DMS i de mængder ikke er sundhedsskadelige, understreger Maria Sommer Holtze.
"Det er en mavepuster"
Hun fortæller desuden, at det er første gang man dokumenterer stoffet DMSA i Danmark. DMSA har derfor ikke været en del af de store massescreeninger af grundvandet, som Miljøstyrelsen har gennemført de senere år. Men med den nye viden er der ingen vej uden om at undersøge det stof også.
”Det er klart, at vi nu er nødt til at være ekstra opmærksomme på DMSA. Vi skal have afklaret, om det er noget, som vandværkerne skal til at holde øje med,” siger Maria Sommer Holtze.
Meldingen vækker stor bekymring hos danske kartoffelavler, som er meget afhængige af stoffet til at bekæmpe skimmelsvamp.
Formand for Danske Kartofler Carl Heiselberg siger til Altinget, at et forbud vil få alvorlige konsekvenser.
”Det er nok det mest alvorlige, jeg har oplevet i de 30 år, jeg har haft med kartofler at gøre. Det er virkelig slemt. Det er en mavepuster,” siger Carl Heiselberg.
Læs mere om konsekvenserne for kartoffelavlerne her.
Et kæmpe argument for grundvandsparker
I Danmarks Naturfredningsforening er man omvendt glade for, at Miljøstyrelsen lægger op til at forbyde stoffet. Men præsident Maria Reumert Gjerding mener ikke, at man bør holde her. For sagen viser ifølge hende, at det danske godkendelsessystem ikke er godt nok til at beskytte grundvandet.
”Vi bliver nødt til at erkende, at godkendelses-systemet ikke er sikkert, og at vi slet ikke ved nok om de pesticider, som er godkendte i dag. Det er simpelthen ikke godt nok,” siger Maria Reumert Gjerding.
Hun mener, at den nye sag er et ”kæmpe argument” for grundvandsparker, som handler om at forbyde sprøjtemidler på omkring 200.000 hektar i Danmark.
”Vi skal ikke tillade, at man sprøjter oven på de områder i Danmark, hvor drikkevandet dannes i dag,” siger Maria Reumert Gjerding.
Man kunne også se det sådan, at systemet med at teste stoffer på markerne virker og er vejen frem. Fordi man rent faktisk finder, at der er et problem med det her stof?
”Ja. Men bare 20 år for sent. Og det er altså ikke første gang, at man finder ud af, at godkendte sprøjtemidler – som man har brugt i en del år – faktisk udgør en trussel,” siger Maria Reumert Gjerding.
Ombudsmanden genoptager Prehns bilagssag
Hospitalschefer melder om massivt pres: Det er værre end under corona
