Tysklands ambassadør i Danmark modtager orden

Tysklands ambassadør i Danmark, Claus Robert Krumrei, har modtaget kommandørkorset af 1. grad af Dannebrogordenen.

62-årige Claus Robert Krumrei, der har været Tysklands ambassadør i Danmark siden 2014, modtog 19. juni kommandørkorset af 1. grad af Dannebrogordenen. 

Ordenen tildeles danskere og udlændinge for virke for danske interesser og for særlig indsats inden for kunst, videnskab og erhvervsliv. 

Krumrei gjorde tjeneste i Det Tyske Søværn fra 1974-78 og blev uddannet i retsvidenskab og historie i 1984. I juni i år gjorde han sig bemærket, da han i et interview med Altinget talte positivt om et styrket forsvarspolitisk samarbejde i EU. 

Forrige artikel Anni Matthiesen bliver formand for Sydslesvigudvalget Næste artikel Sekretariatschef i Børnerådet stopper