Trods bekymringer: Bredt flertal bag ny digitaliseringslov
DIGITALISERING: Et bredt folketingsflertal står bag ny lov, der udvider den obligatoriske digitale selvbetjening med 20 nye områder. Ældre Sagen og Enhedslisten er kritiske.
Det bliver konsekvensen af den anden digitaliseringsbølge, der efter alt og dømme bliver stemt igennem Folketinget inden længe.
Et bredt folketingsflertal bakker nemlig op om loven, der skal give besparelser i det offentlige for mere end 210 millioner kroner.
"Vi gør det meget nemmere for borgerne at komme i kontakt med myndighederne, blandt andet i forbindelse med anmeldelse af cykeltyveri, flytning og navneskift. Samtidig vil kommunerne kunne spare en masse penge. Derfor er det her meget positivt," siger Socialdemokraternes it-ordfører, Trine Bramsen.
Mens lovforslaget får en blandet modtagelse blandt aktørerne, bliver det støttet af alle Folketingets partier, undtagen Enhedslisten. Enhedslisten mener især, at det er et problem, at man gør det obligatorisk at benytte digital selvbetjening.
"Borgerne kan bedst selv vurdere, om de kan finde ud af at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger, derfor er det en dårlig ide at gøre det obligatorisk. Når man gør det obligatorisk, fjerner man desuden kommunernes incitament til at forbedre de digitale løsninger, der i mange tilfælde er ret dårlige," siger Enhedslistens it-ordfører, Stine Brix.
Del af stor strategi
Lovforslaget er anden bølge i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, der er aftalt mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Med Digitaliseringsstrategien bliver der indført obligatorisk digital selvbetjening i en del kommunikation med det offentlige, og myndighederne bliver pålagt at afvise ikke-digitale henvendelser, med mindre "der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan ansøge digitalt, eller hvis myndigheden ud fra en samlet økonomisk vurdering helt ekstraordinært kan undlade at afvise ansøgningen".
Med første bølge, der blev vedtaget for et år siden, gjaldt det blandt andet flytteanmeldelse og ansøgning om SU-lån og nyt pas. Med anden bølge bliver der indført tvungen selvbetjening på endnu 20 områder, såsom anmeldelse af cykeltyveri, navneskift og navngivelse. I løbet af de næste par år kommer endnu to digitaliseringsbølger, der vil omfatte ansøgninger om kontanthjælp, folkepension og en lang række andre områder.
Ældre bekymringer
Regeringens lovforslag giver anledning til en del bekymring hos flere organisationer. En af disse er Ældre Sagen, fremgår det af organisationens høringssvar. Ældre Sagen er især bekymret for, om mulighederne for at blive fritaget fra det generelle krav om at benytte digital selvbetjening er gode nok. Ældre Sagen foreslår derfor, at den enkelte borger selv skal kunne vurdere, om vedkommende skal have lov til at blive betjent på almindelig gammeldags facon. Det forslag bliver dog afvist af regeringen.
"Lovforslaget har som formål, at det skal være udgangspunktet, at den digitale selvbetjening er obligatorisk. (...) Det vil derfor ikke være i tråd hermed at gøre det frivilligt at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger," konstaterer Finansministeriet i lovforslagets høringssvar.
Det er planen, at det er den enkelte offentlige myndighed, der skal tage stilling til, hvorvidt hver enkelt borger skal kunne fritages for kravet om digital selvbetjening ved netop den myndighed. Ældre Sagen frygter, at den praksis vil skabe en situation, hvor nogle borgere bliver godkendt som ikke-digitale hos nogle myndigheder men ikke hos andre. Derfor vil organisationen have indført et centralt register, så borgere én gang for alle kan blive godkendt som ikke-digitale. Også dette forslag afviser regeringen.
"Det vil skabe en masse bøvl og bureaukrati, og et register vil være dyrt at vedligeholde. Samtidig skal man huske, at der hver dag er mennesker, der ikke tidligere har været digitale, der bliver det. Det vil ikke være rimeligt at stemple folk som ikke-digitale og dermed fratage dem de fordele, der følger med digitaliseringen," siger Socialdemokraternes Trine Bramsen.
Sår tvivl om økonomien
Finansministeriet anslår i bemærkningerne til lovforslaget, at det offentlige vil spare 210 til 240 millioner kroner om året, når loven er fuldt indfaset. Det beløb sår hovedorganisationen LO tvivl om.
"LO er bekymret for, om besparelsespotentialet er korrekt opgjort," skriver organisationen i sit høringssvar.
"Det er i en række tilfælde set, at såvel store som mindre it-systemer har taget længere tid at implementere og få til at fungere, end forventet. Ligesom omkostningerne ved it-systemerne har oversteget de forventede omkostninger," fortsætter LO, der efterlyser, at det fulde grundlag for de beregnede besparelser lægges frem.
LO's bekymring for, om besparelsespotentialet er så stort, som Finansministeriet anslår, deles af Søren Skaarup, der forsker i digitaliseringens betydning for borgerne og myndigheder.
"Jeg tror overhovedet ikke på de business cases, der er lavet, og jeg tror ikke, at man kan spare i nærheden af 200 millioner kroner på det her. De områder, man digitaliserer i denne omgang, vil næppe være særligt problematiske at digitalisere. Men der er ikke tale om opgaver, der i dag er meget ressourcekrævende i forhold til, hvad de vil være med digitalisering. Så med mindre de skriver med fjerpind ude i kommunerne i dag, tror jeg ikke på, at besparelserne kommer i nærheden af det beløb, der er nævnt," siger Søren Skaarup, der er ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet.
Kommunerne lukker ikke
Ud over økonomien i lovforslaget er LO også bekymret for, om borgerne fremover vil kunne få lige så god service som i dag.
"Den begrænsede mulighed for personlig vejledning, som digitalisering medfører, kan betyde, at borgere uforvarende enten snyder sig selv for ydelser, de er berettiget til, eller får ydelser, som de ikke er berettiget til," skriver LO.
Den bekymring deler Enhedslisten.
"Vi frygter, at man vil få en dårligere sagsbehandling, hvor borgere for eksempel ikke får de ydelser, de har ret til. Samtidig kan der være situationer, hvor der er kompliceret kommunal jura på spil, som kan være svær at gennemskue, hvis man ikke får personlig råd og vejledning," siger Enhedslistens Stine Brix.
Socialdemokraterne afviser bekymringen.
"Mange af de ting, vi digitaliserer, er ukomplicerede og kræver ikke vejledning. Når det så er sagt, så er det jo ikke, fordi vi lukker kommunerne med den her lov. Man vil stadigvæk kunne få hjæp og vejlening fremover," siger Trine Bramsen.
