Tre forslag fra Djøf skal modvirke forhastet og virkelighedsfjern lovgivning
Sine Riis Lund | |
Print
Test ny lovgivning ude i virkeligheden, indfør færre centrale krav og indsæt flere solnedgangsklausuler i love, foreslår fagforeningen Djøf, der ønsker at sænke tempoet og hæve kvaliteten i lovgivningsarbejdet.
I den netop passerede sommer har både statsministeren og flere folketingspartier sat spørgsmålstegn ved, om tempoet i lovgivningsarbejdet er for højt.
En undersøgelse blandt Djøf-medlemmer i centraladministrationen har samtidig peget på, at arbejdspresset er blevet så stort, at det går ud over både de ansattes arbejdstrivsel og kvaliteten af deres arbejde.
På dagen, hvor Folketinget åbner og skyder et nyt folketingsår i gang, kommer fagforeningen Djøf med tre forslag til, hvordan politikerne og embedsmændene kan sænke arbejdstempoet fra centralt hold, styrke lovkvaliteten og sikre mere holdbare politiske tiltag.
De tre forslag handler om virkelighedstest af ny lovgivning, færre detaljerede regler dikteret fra centralt hold og indførsel af flere udløbsdatoer i lovgivningen.
“Hen over sommeren har vi hørt politikere fra både regeringen og andre partier tilkendegive, at de synes, at hastigheden i lovgivningsarbejdet er gået for vidt. Vi hører også embedsmænd sige, at tempoet går udover kvaliteten af det arbejde, de yder. Og er det tilfældet, så svækker vi befolkningens og virksomhedernes tillid til de regler, der kommer ud af lovgivningsarbejdet, og det synes jeg ikke, at nogen kan være tjent med,” siger Henning Thiesen, formand for Djøf, der blandt andet repræsenterer jurister og økonomer.
De tre forslag
Det første forslag handler om, at politikerne i langt højere grad bør virkelighedsteste nye love, tiltag og reformer.
Det næste forslag handler om, at Christiansborg-politikerne i stigende grad skal give slip på detaljer, regler og retningslinjer, når Folketinget laver ny lovgivning. I stedet skal kommuner, regioner og institutioner have større råderum til at indrette sig på måder, der giver mening lokalt.
Endelig foreslår Djøf, at al hastelovgivning som udgangspunkt bør udstyres med en solnedgangsklausul, som er en dato, hvor loven udløber, hvis den ikke forinden er blevet ændret eller forlænget. Et godt eksempel på nødvendigheden af dette er corona-lovene, der blev vedtaget i al hast, da epidemien brød ud i foråret 2020.
Men i det hele taget bør politikerne oftere sætte udløbsdatoer på nye love og indgreb. For også på andre områder får kriselovgivningen indflydelse langt ud over, hvad der var politikernes mening. Som når politikere må vise handlekraft, efter en dokumentar viser dårlig behandling på flere plejehjem, skriver Djøf i sit notat.
Statsminister deler bekymringer
Statsminister Mette Frederiksen (S) italesatte selv denne sommer, at dansk politik foregår i et tempo og ud fra logikker, som direkte forhindrer regering og folketing i at levere løsninger på samfundets største problemer. I et interview med Politiken i slutningen af august pointerede hun, at den politiske samtale er blevet mere overfladisk, at der ingen fokus er på implementering, og at regeringen og Folketinget ikke skal sidde og blande sig på det detaljeringsniveau, som de gør i dag.
Statsministeren er enig i, at det vil være klogt at reducere antallet af lovforslag, men at “det vil kræve en fælles forståelse mellem regering og Folketinget, hvis vi skal sanere lovprogrammet”, fordi der også er en del lovgivning, der følger op på aftaler med Folketinget.
Meldingen fra statsministeren kom i kølvandet på bogen “Entreprenørstaten” af Sigge Winther Nielsen, der peger på, hvordan Danmark har stadig sværere ved at løse de store, grundlæggende problemer. Og i kølvandet på, at politikere på tværs af partier rejste bekymring for tempo og arbejdsmetoder.
“En syg arbejdskultur”, kaldte Konservatives Rasmus Jarlov det. Politisk leder for Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, skrev i juni et indlæg, hvor hun beskrev, hvordan politikerne “hastelovgiver halve løsninger med en fart, så selv ikke mennesker med ekstra timer i døgnet kan nå at sætte sig ind i, hvad dem, der rent faktisk ved noget om sagen, har af input”.
Tiden er inde til forandringer
Djøf ser eksempler på dårlig gennemarbejdet lovgivning, og Henning Thiesen er ikke i tvivl om, at den måde, som lovgivningsprocessen kører på i dag, negativt påvirker arbejdslivet for de embedsmænd, der er involveret, og kvaliteten af det arbejde, de har mulighed for at udføre.
Hvad er det, som I håber, at jeres tre forslag kan sikre?
“Vi tror på, at det kan sikre, at tempoet i lovgivningsarbejdet falder, og at kvaliteten dermed stiger. At der bliver mere tid til at kvalitetssikre det, som kommer ud af lovgivningsprocessen,” siger Henning Thiesen.
Men tror du ikke, at de fleste i virkeligheden vil kunne nikke genkendende til jeres forslag om virkelighedstest af ny politik, og at Folketinget skal give slip på detaljerne, men at udfordringen er, at det er meget svært at udføre i praksis?
“Det er da det, vi kalder et godt spørgsmål, og man må jo spørge sig selv, om det er realistisk at stoppe den lovmølle og den politiske logik, der ligger bagved, men vi mener, at tiden er inde til at have den diskussion.”
Så I mener, at forslagene er realiserbare?
“Som jeg opfatter det politiske landskab, er stort set alle enige om, at der er noget galt i den måde, som processen fungerer i dag. Og når tingene ikke fungerer optimalt, så er det da nødvendigt med en demokratisk samtale om, hvad vi kan gøre anderledes, og det er derfor, at vi kommer med de tre forslag, som vi så håber, kan bidrage til den demokratiske dialog. Og ja, vi mener, at alle tre forslag er inden for rammerne af, hvad der kan lade sig gøre,” siger Henning Thiesen.
Overblik: Her er de vigtigste elementer i den nye landbrugsaftale
Dagens overblik: Folketinget åbner, og klimaaftale for landbruget er på plads
