Trads: Selverklæret bonderøv afskyr miljøtyrannerne
Kommentar
David Trads | |
Print
KLUMME: Med Esben Lunde Larsen (V) har landbruget fået en minister, der er endnu mere deres ven, end Eva Kjer Hansen (V) var. Han har vist sig at være en sand sort værdikæmper, skriver David Trads.
Da Esben Lunde Larsen (V) tiltrådte som miljø- og fødevareminister, understregede han, at der ’bag det smalle slips og den stramme habit’, som han ellers synes født med, gemmer sig en rigtig ’vestjysk bonderøv.’
Den bemærkning modtog de med glæde i landbruget – for med Lunde Larsen har de fået en minister, der er endnu mere deres ven, end Eva Kjer Hansen (V) var. De kunne næsten ikke tro deres eget held – for se bare, hvad han skrev på Facebook, da landbrugspakken kom igennem i sidste uge:
”Det er fantastisk, at vi for første gang i årtier har taget et opgør med det miljøtyranni, som dansk landbrug har været underlagt af den politiske og miljøorganisatoriske venstrefløj. Det er en god dag for Danmark, landbruget og miljøet.”
Sort værdikæmper
På bare to sætninger springer Lunde Larsen ud som en sand sort værdikæmper:
Det "miljøtyranni," han taler om, har pågået i årtier, må altså også have fundet sted under Schlüter i 1980'erne og under Fogh i 2000'erne. Ikke just venstrefløj i gængs forstand – men den nye minister er så langt til højre i sit parti, at alt bliver relativt.
I Herning Folkeblad, som udkommer i den nye ministers egen valgkreds, uddybede han forleden sin modstand mod miljøtyrannerne, som han nu kaldte de "såkaldte miljøforkæmpere":
”Langt om længe har et flertal i Folketinget insisteret på, at de kloge miljøfolk får lidt muld under neglene og ikke nøjes med at betragte den nydelige natur fra deres kontorer i København.”
Dem, han kalder de kloge miljøfolk, er han nu chef for. Det er tydeligt og åbenlyst, at han ikke regner dem for særligt meget, for - som han konstaterer - så trænger de til at forstå virkeligheden ved at få "muld under neglene." Den slags klapper de af i Bæredygtig Landbrug.
Lunde Larsen, som er raget uklar med de fleste i undervisningsverdenen under sit korte og kaotiske forløb som forsknings- og uddannelsesminister, er bestemt ikke en, der retter ind efter sine embedsfolk. Han tager kampen op – og der er aldrig tvivl om, hvem der bestemmer:
”Jeg har aldrig været ked af at høre på folk, jeg som udgangspunkt ikke er enig med. Miljøorganisationer kan i den grad regne med, at jeg lytter til deres synspunkter. Så er det ikke sikkert, at vi deler slutresultatet, men der bliver dialog og inddragelse.”
Snærende miljøbånd
Tak, tænker de nok i Danmarks Naturfredningsforening, i Greenpeace, hos de økologiske landmænd og så videre. Ministeren skal nok pænt og høfligt lytte til dem – men konklusionen, den er taget på forhånd:
Så få snærende miljøbånd som muligt til landbruget. Langt mere frihed til at kunne sprøjte og gødske. Så langt ud i ubetydelighed som muligt til ’miljøtyrannerne’.
Den nye minister illustrerede pointen – hvis nogen skulle være i tvivl – da han overdrog sin forgænger den traditionelle afskedsgave:
Et ’plant-selv-sæt’ – inklusive gødning!
Vi ved, at manden, der som nytiltrådt forsknings- og uddannelsesminister mente, at der sagtens kunne spares på de ’kornfede’ uddannelser, ikke bare taler. Han handler – og nu er det "miljøtyrannerne", der er i skudlinjen.
Lunde Larsen er i øvrigt allieret med højere magter, for som den stærkt troende 37-årige mand sagde til Jyllands-Posten i sommer, så tror han, "at der er en skabende Gud, der står bag det hele."
Tror man på den slags, ja, så tror man jo også, at Vorherre skabte sprøjtegifte – og så er der jo en mening med det hele. Men hvad nu, hvis Gud også skabte ’miljøtyrannerne’? Skal de så ikke også høres?
---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Cordua: Konservative på kollisionskurs
Cordua: Krigstågen letter i blå blok
