Trads: Lærer Sass snart at tale pænt om sine venner?
Kommentar
David Trads | |
Print
KLUMME: Hvis S nærer ambitioner om at vinde magten hurtigt tilbage, må den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass lære at tale pænt om sine venner og ikke latterliggøre SF, Enhedslisten og Alternativet. Ellers bliver det virkeligt svært, skriver David Trads.
Tilbage i sommeren 2010, da det kortvarigt så ud, som om der var ægte rødt flertal, begik Henrik Sass Larsen (S) en politisk kardinalbrøler, da han hånede Radikale:
”De er ret blinde over for, hvad det er for nogle problemer, folk har med at gøre i deres hverdag … Vi ser forskelligt på udlændingepolitikken. Det er bare kedeligt for Det Radikale Venstre, at de er uenige, for det bliver, som vi har sagt det.”
Som alle – ikke mindst socialdemokrater – i dag er smerteligt bevidste om, så blev det aldrig ’som vi har sagt det’ i løbet af de år, hvor S og R udgjorde aksen i regeringen fra 2011 til 2015. Tværtimod blev det mest, som R sagde det. Tænk på dagpenge og udlændinge.
Mangel på respekt
Radikale, især under Margrethe Vestager, blev så smaskfornærmede over Sass’ hånlige bemærkninger, at de aldrig tilgav det. Den mangel på respekt, som Sass udviste over for Radikale, da de var svage, var udtryk for politisk umodenhed fra den stærke socialdemokrat.
Man skulle derfor tro, at Sass, der tilbage i 2011 var politisk ordfører, og som nu er gruppeformand, havde lært af sin fejl. Men nej – for forleden, hvor han glædede sig over de aftaler, som Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har indgået, gik det galt igen:
”Når det er med regeringen og Dansk Folkeparti, så er det jo absolut solidt og bredt. Der vil naturligt være ganske mange fællesnævnere … Mange af de holdninger, vi har, rækker ind over hinanden og er i hvert fald på en del af velfærdsområderne og den økonomiske politik frigjort fra yderfløjene i dansk politik,” sagde Sass i et interview med Politiken.
Yderfløjene? Hvem er det? Mener du Radikale og SF, spurgte avisen?
”Nej, det gør jeg ikke. Ikke Radikale. Det er ikke nogen yderfløj, så det gør jeg ikke. Og SF. Jeg er simpelthen ikke klog nok til at finde ud af, hvad de vil i øjeblikket. Enhedslisten er jo yderfløjen. Alternativet har jeg heller ikke rigtigt nogen kvalificeret mening om, hvad det går ud på.”
Lær af 'de fantastiske fire'
Der er en nogenlunde klog ting i den sætning – nemlig at Sass trods alt ikke stempler Radikale som en del af yderfløjen. Men hvad med de tre andre partier, som S skal have med i et parlamentarisk grundlag, hvis de agter at danne regering på et tidspunkt?
Tja, SF beskrives som nogen, der er umulige at forstå. Enhedslisten, ja, de er bare for langt ude. Alternativet, dem orker han ikke at forstå.
Kan nogen forklare visdommen i at latterliggøre de partier, man er tvunget til at samarbejde med? Næppe. Kan nogen komme i tanke om noget tidspunkt, hvor Lars Løkke Rasmussen talte sådan om Liberal Alliance, Dansk Folkeparti eller Konservative? Nej.
Ved lejlighed kunne Sass også vælge at studere, hvordan Poul Nyrup Rasmussen, Mogens Lykketoft, Ritt Bjerregaard og Svend Auken i årevis, op til de fik magten i 1993, kurtiserede deres potentielle støtter, så de blev deres stærke allierede fra 1993 til 2001.
Det var selvsagt ikke, fordi ’de fantastiske fire’ aldrig var stærkt irriterede på Mimi Jakobsen (CD), Jann Sjursen (KD), Holger K. Nielsen (SF), Frank Aaen (EL) og allervigtigst Marianne Jelved (R), men de forstod, at vejen til magten – ja, den eneste vej – bestod i at opbygge tillidsfulde samarbejder.
Tal pænt om vennerne
En af de helt centrale årsager til, at Helle Thorning-Schmidt kun fik en kort – og turbulent – periode som statsminister, er præcist, at S aldrig fik et ordentlig forhold til dets venner. Sass’ udfald mod Radikale grundlagde det problem. Det burde han have lært.
Hvis Socialdemokratiet nærer ambitioner om at vinde magten hurtigt tilbage, må man formode, at Mette Frederiksen lærer Sass, at man skal tale pænt om sine venner. Ellers bliver det virkeligt svært.
---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Cordua: Hvad blev der af ydmygheden ved den lille V-mindretalsregering?
Cordua: Folkeafstemningen om 'Det Danmark, du kender'
