Thorning vinder på Løkkes fortsatte nedtur

MENINGSMÅLING: Kampen om at være vælgernes foretrukne statsminister-kandidat er nu den mest lige siden folketingsvalget i september 2011.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) haler yderligere ind på udfordreren Lars Løkke Rasmussen (V), når det gælder titlen som danskernes foretrukne statsminister-kandidat. 

Afstanden mellem lederne af de to blokke er nu den mindste siden sidste folketingsvalg, hvor Socialdemokraternes formand var marginalt mere populær.

Det viser en A&B-måling foretaget for Altinget.dk, hvor svarpersonerne er blevet bedt om at tage stilling til, hvem de foretrækker som statsminister.

I denne måling taber Løkke yderligere terræn og mister næsten to procentpoint, hvilket sender ham ned på 32,7 procent - det lavest niveau i over 2 ½ år. Til forskel fra seneste måling kan der spores en beskeden fremgang i personlig popularitet for Helle Thorning, der siden november er steget med lidt under to procentpoint til 26,5 procent.

Ligesom seneste måling er den største gruppe stadig den del af vælgerne, der gerne ser nøglerne til Statsministeriet overdraget til en helt tredje. 35,4 procent placerer sig i denne kategori.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdDRFV1pPalloN2xlZmhMN3JRc3hiY2c&transpose=1&headers=1&range=A1%3AV4&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"curveType":"","animation":{"duration":500},"width":485,"lineWidth":2,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"slantedTextAngle":60,"slantedText":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"vAxes":[{"title":"Procent","useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"booleanRole":"certainty","title":"Danskernes foretrukne statsminister","height":275,"legend":"top","focusTarget":"series","tooltip":{"trigger":"none"}},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":true,"chartType":"LineChart","chartName":"Diagram1"} </script> 

I kølvandet på finansloven 
Respondenterne er spurgt i perioden umiddelbart efter, at regeringen indgik en aftale om næste års finanslov med Venstre og Konservative. En finanslovsaftale mange havde spået hovedsageligt skulle gennemføres med Enhedslisten.

Umiddelbart lader det ikke til, at en splittet rød blok har påvirket danskernes opfattelse af Thorning. Noget tyder på, at statsministeren er inde i en god formkurve. Hendes popularitet er steget stabilt siden maj til det højeste niveau siden sommeren 2012.

Trods det faktum, at Løkke konstant har været vælgernes foretrukne statsminister siden sidste folketingsvalg, er hans forspring på et halvt år skrumpet ind med næsten 20 procentpoint.

Selvom Løkkes rejsesag blev overskygget af Christian Friis Bachs (R) afgang som udviklingsminister og i en tid vendte mediernes søgelys mod regeringen, er det altså ikke noget, som har bremset nedturen.

I forhold til meningsmålingerne viser nyeste målinger, at Løkke og co. genvinder noget af det tabte. En udvikling der endnu ikke har haft betydning for hans personlige popularitet.

Forrige artikel 9. december: Bjarne Laustsen 9. december: Bjarne Laustsen Næste artikel 10. december: Kristian Pihl Lorentzen 10. december: Kristian Pihl Lorentzen