Birgitte Josefsen har tirsdag afgivet sit ordførerskab for landdistrikter for partiet Venstre. Det skete på et møde i folketingsgruppen, oplyser partiet.
Thomas Danielsen overtager således Birgitte Josefsens post som landdistriktsordfører.
Ifølge Venstres pressetjeneste er ordførerskabet overgivet efter eget ønske, da Birgitte Josefsen tidligere har meddelt, at hun ikke genopstiller for Venstre ved næste valg.
CV - Thomas Danielsen
Thomas Nolsøe Danielsen, født 24. juni 1983 i Fjerritslev, søn af teknisk serviceleder Knud Bundgaard Danielsen og specialpædagog Martina Nolsøe Danielsen. Gift med advokatfuldmægtig Marie Dam Danielsen.
Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Venstre i Vestjyllands Storkreds fra 15. september 2011.
Kandidat for Venstre i Struerkredsen fra 2008.
Parlamentarisk karriere
Fiskeriordfører fra 2011. Næstformand for Klima-, Energi- og Bygningsudvalget fra 2011. Medlem af Transportudvalget, Færøudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Medlem af Nordisk Råd fra 2011.
Uddannelse og erhverv
Bankrådgiveruddannet, Sparekassen Holstebro, 2009.
Lastvognsmekaniker, Iveco, Holstebro, 2004.
Bankrådgiver, Sparekassen Holstebro, fra 2009 til 2011.
Tillidshverv
Medlem af byrådet i Holstebro Kommune fra 2006, formand for udvalget for kultur og fritid, medlem af udvalget for erhverv og turisme. Medlem af bestyrelsen i Fonden for Nørre Vosborg fra 2010.