Sygefravær for kommunalt ansatte er steget

Trods årelangt politisk fokus på at forbedre arbejdsmiljøet og nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor går det den forkerte vej.

Fra 2017 til 2019 steg sygefraværet for de kommunalt ansatte med 3,7 procent. Det viser en ny analyse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed.

Det gennemsnitlige antal årlige sygedage er steget fra 11,6 i 2017 til 12,0 i 2019.

Fraværet er steget mest blandt social- og sundhedspersonalet og det pædagogiske personale, som tegner sig for en stigning på henholdsvis 5,7 procent og 6,3 procent i perioden.

Den tredje store kommunale faggruppe - lærerne, har til sammenligning kun øget sygefraværet med 1,2 procent.

Udviklingen vækker bekymring i Kommunernes Landsforening.

"I kommunerne gør vi en ihærdig indsats for at få nedbragt sygefraværet, så det er ærgerligt og bekymrende, at analysen peger på, at det går den forkerte vej blandt nogle faggrupper," skriver Michael Ziegler (K), der er formand for løn- og personaleudvalget i KL, i en mail til Altinget.

Sosu'ers sygefravær stiger mest
Det hører med til historien, at sygefraværet i 2017 var relativt lavt. Set over en længere periode, peaker sygefraværet dog alligevel i 2019 med en stigning på 1,8 procent siden 2014 (se figur). 

Der er dog stor forskel på udviklingen i de forskellige faggrupper. Mens sygefraværet for det pædagogiske personale er stort set uændret fra 2014 til 2019, er sosu'ernes sygefravær skudt i vejret med næsten 10 procent. Lærernes sygefravær er derimod faldet med næsten otte procent siden 2014.

Michael Ziegler fremhæver, at det rent faktisk også er lykkedes at banke sygefraværet ned for nogle grupper, hvor det tidligere lå højt.

"Det fortæller mig, at det nytter at sætte målrettet ind, men at det kræver en indsats over længere tid, og at vi skal have flere kommuner med. I KL forsøger vi at understøtte det arbejde, og jeg er også glad for, at vi sammen med FOA har aftalt et sygefraværsprojekt, som skal understøtte et fælles arbejde med at udpege de elementer og tiltag, som er særligt virkningsfulde," skriver han til Altinget.

Det dog ikke snotnæser og halsbetændelse, som har grebet om sig siden 2017. Det er det langvarige sygefravær, som har drevet sygefraværet opad fra 2017 til 2019, mens det kortvarige sygefravær er stort set uændret.

Derudover er stigningen særligt markant blandt de yngre ansatte under 30 år.

Formand for social- og sundhedssektoren i FOA, Torben Hollmann, er alarmeret over udviklingen.

"Det her er et wake-up call til de store herrer i kommunerne, som må tage sig sammen for at skabe et arbejdsmiljø og et arbejdsklima, man kan holde til at være i," siger han.

Psykisk arbejdsmiljø under pres
Det stejle udvikling i sygefraværet blandt sosu'er demonstrerer, at kommunerne i stigende grad sender folk ud i noget, de ikke kan holde til, mener Hollmann.

"Det er gået fra at være fysisk nedslidning til at være psykiske arbejdsskader, som er meget meget svære at komme over. Det er et kæmpe problem. Vi mangler folk på området, og der er jo ikke nogen, der vil gå ind i et fag, hvor statistikken så tydeligt demonstrerer, hvor slidsomt arbejdet er," siger han.

BUBL-formand Elisa Rimpler knytter også primært den opadgående tendens til et hårdt presset psykisk arbejdsmiljø i daginstitutionerne.

"Det understreger desværre, hvorfor vi er så optaget af minimumsnormeringer. Der er alt for ofte for få pædagoger til for mange børn. Det kan skabe en oplevelse af afmagt og faglig frustration, som måske især kan være svær at håndtere for yngre medarbejdere, og som i nogen tilfælde forplanter sig i langtidssygemeldinger," siger hun.

Elisa Rimpler understreger, at sygefraværet blandt pædagoger generelt er højere end for de fleste andre faggrupper på grund af den tætte kontakt med børn og risikoen for smitte.

Analysen udstiller også, at der er store forskelle på tværs af kommunerne, hvor sygefraværet i 2019 varierede fra 9,3 til 14,7 dage pr. fuldtidsansat. Og mens sygefraværet mellem 2017 og 2019 er steget i flertallet af kommunerne, er det faldet i en fjerdedel af kommunerne.

Se Danmarkskort over de kommunale forskelle i sygefravær

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har også hæftet sig ved de kommunale forskelle.

"Det er ingen hemmelighed, at der fortsat er potentiale for at nedbringe sygefraværet, og at der er stor forskel fra kommune til kommune. Det er noget, som også tidligere regeringer har forsøgt at løse, senest før valget, hvor der blandt andet blev afsat yderligere 100 millioner kroner til en sygefraværspulje, der skulle bidrage til at få løst problemet. Det kommer oveni i den indsats, som både arbejdsgivere og lønmodtagere har sat i værk i forbindelse med overenskomstforhandlingerne for at få bugt med sygefraværet," skriver han i et mailsvar til Altinget.

Elisa Rimpler advarer dog mod at tro, at kommuner med lavt sygefravær nødvendigvis har bedre styr på arbejdsmiljøet end andre. Ifølge BUPL er der nemlig nogen kommuner, som konsekvent er hurtigere til at trække en fyreseddel over for stressramte medarbejdere.

"Det er jo en nem måde at pynte på statistikken, men er udtryk for en efter vores mening usmagelig tilgang til personalepleje og arbejdsmiljø," siger BUPL-formanden.

Kommission vil nedbringe sygefravær
Det er et langt og sejt træk at nedbringe det offentlige sygefravær, mener Peter Hummelgaard (S).

"Det er afgørende at få løst problemet, også når vi ser på behovet for at få tilstrækkeligt med arbejdskraft i fremtiden. Her kan et lavere sygefravær være med til at sikre flere hænder," skriver han.

Hummelgaard henviser til, at sygefravær blandt andet er i fokus for regeringens kommission for andengenerationsreformer.

Kommissionen skal først præsentere sine anbefalinger i 2022, men har på forhånd fremhævet, at man ved at mindske det gennemsnitlige sygefravær med én dag om året i kommuner og regioner og en halv dag om året i staten og i den private sektor kan frigøre hænder svarende til 5.000 flere fuldtidsansatte årligt.

"I mellemtiden har vi fortsat fokus på området," skriver Hummelgaard, som blandt andet henviser til, at der i aftalen om tidlig pension er afsat 100 millioner kroner i 2023, som offentlige og private arbejdspladser kan søge for at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. 

Stigningen i sygefravær fra 2017 til 2019 ser ud til at fortsætte i 2020. Benchmarkingenheden angiver dog i analysen, at det kan være uhensigtsmæssigt at sammenligne sygefraværet i 2020 med andre år på grund af Covid-19, som har påvirket forskellige kommuner og forskellige faggrupper med forskellig kraft.

friis@mm.dk, red@altinget.dk