Sverige fastholder bistandsmål. Men noget er ved at ske med svenskernes "hellige ko"

I begyndelsen af 00'erne gik Danmark og Sverige ned ad hver sin sti i udviklingspolitikken. I hvert fald når det kommer til ulandsbistanden.

Men måske er nabolandet ved at slutte sig til den danske kurs. 

I Sverige vil et bredt flertal af de politiske partier fortsat beholde bistandsniveauet på én procent af bni. Det viser en oversigt over de svenske partiers holdning til niveauet for udviklingsbistand, som organisationen Diakonia står bag.

Det er dog ved at forandre sig. Ind til for få år siden var Sverigedemokraterna, der ofte sammenlignes med Dansk Folkeparti, det eneste svenske parti, der udfordrede 1,0-procentsmålet. Og siden har det store borgerlige oppositionsparti, Moderaterna, som det første regeringsbærende parti også stillet spørgsmål ved målsætningen.

En test af opinionen
Der sker en bevægelse, konstaterer Mats Hårsmar. Han er vicedirektør i EBA, der er den statslige svenske analyseenhed for udviklingsbistand.

Sverigedemokraterna ønsker udviklingsbistanden på 0,7 procent af bni – altså samme niveau som Danmark. Det har Moderaterna erklæret sig åbne over for, fortæller han.

"Man kan se det som en slags test af, hvor opinionen befinder sig og hvad der er muligt at flytte på. Sverigedemokraterne vil mindske den svenske bistand for at bruge det på udgifter i Sverige," siger Mats Hårsmar.

"I Sverige er sådanne krav hidtil kun blevet stillet af oppositionspartier, der ikke har haft direkte indflydelse på regeringens politik."

En hellig ko
Den (fortsat) brede opbakning til bistanden forklarer både EBA-vicedirektøren og Sanna Rayman, chefredaktør på Altinget Sverige, med folkelige bevægelser og en stærk organisationskultur, der har gode kontakter i partierne.

Bistandsmålet er for mange partier i Riksdagen helligt – og har været det længe i Sverige, lyder det fra chefredaktøren.

"1,0 procents-målet er en hellig ko," siger Sanna Rayman.

"Det hænger sammen med et meget stærkt selvbillede, som alle regeringer har haft. Det er helt enkelt en virkelig stærk tradition i svensk politik."

Konsensus forsvandt i 2001
Selv om tingene er under bevægelse i Sverige, har nabolandet endnu ikke haft et parti i regering, der ønskede at reducere bistandsniveauet.

I Danmark er historien en anden. I 2001 gik Anders Fogh Rasmussen (V) nemlig til valg på at skære 1,5 milliarder kroner på udviklingsbistanden for i stedet at bruge pengene på sundhedssektoren, og bistandsniveauet faldt flere gange i hans regeringsperioder.

Hvor konsensus om bistanden også tidligere gjaldt de borgerlige partier i Folketinget, forsvandt den efter valget i 2001. Det forklarer Anne Mette Kjær. Hun er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd.

"Venstre og Konservative var blevet mere bistandskritiske, og med valget skete et skifte i den parlamentariske sammensætning, så partier som Radikale og Kristeligt Folkeparti, der var meget optaget af udviklingspolitik og bistanden, mistede indflydelse og DF blev VK-regeringens parlamentariske grundlag," siger hun.

Danske partier mindre enige
Hvor der er relativt bred politisk enighed i Sverige, stikker holdningerne hos de politiske partier i Danmark i flere retninger.

Mens S-regeringens støttepartier ønsker at hæve bistandsniveauet, holder regeringen på at fastholde det nuværende niveau. Det samme gør flere borgerlige partier, og Nye Borgerlige ønsker bistanden helt stoppet.

Anne Mette Kjær har lavet en optælling i medierne, og det er særlig op til to valg, at udviklingsbistanden var på dagsordenen.

"Det er tydeligt, at der, hvor bistanden virkelig har været til debat, var op til valget i 2001 og igen til valget i 2015, hvor Løkke-regeringen kom til igen. Derefter ser man de store nedskæringer," siger hun.

Danmark ligger på 1979-niveau
Skiftende danske udviklingsministre bryster sig af, at Danmark er et af de lande i verden, der yder det højeste niveau af udviklingsbistand målt på andel af BNI. Men vores nordiske søstrelande Norge og Sverige ligger markant foran Danmark.

Sammen med Luxemburg er de i spidsen, når det kommer til niveau for udviklingsbistand. I Danmark er det siden 2001 stort set kun gået ned, og vi er nu på samme procentvise andel som i 1979.

Fra 2001 til 2006 faldt bistandsniveauet fra 1,03 til 0,8 procent. Og fra 2015 til 2019 faldt bistandsniveauet fra 0,85 til 0,71 procent af bni. I Sverige har den svenske andel ligget omkring 1,0 procent siden 2005.

Debatten påvirkede niveauet
I Danmark spillede debatten i 1990'erne en rolle, vurderer Anne Mette Kjær.

I debatten om, hvorvidt bistanden virker, kom der flere kritiske bidrag – også i 1990'erne, som kaldes dansk bistands storhedstid. Blandt andre tog Fremskridtspartiet og senere Dansk Folkeparti spørgsmålet op.

"Stigningen i bistanden i 1990'erne gjorde, at der også blev givet penge til noget, som ikke var så effektivt og ikke var så vellykket som andet," siger Anne Mette Kjær.

"Der var nogle sager, hvor det ikke var lykkedes så godt, og der var nogle negative historier og debat i medierne og spørgsmål til Folketinget om det."

Større fokus på fattigdom i Sverige
Ud over selve procentsatsen for bistandsniveauet har bistandens formål også udviklet sig anderledes i Danmark end i Sverige.

Det handler ikke blot om procentsatsen, men også om måden, man giver bistand på, lyder det fra Anne Mette Kjær. Sverige har i højere grad holdt fast i deres fokus på fattigdomsreduktion.

"Vi har flyttet os mere fra det oprindelige fattigdomsmål end Sverige har," siger Anne Mette Kjær.

Fattigdomsreduktion er stadig en del af det udviklingspolitiske arbejde, men der er kommet flere konkurrerende mål:

"I de svenske udviklingsstrategier er der mere kontinuitet end den danske. Vores gør rigtig meget ud af danske interesser. Det er danske økonomiske interesser og danske sikkerhedsmæssige interesser og at bruge bistanden til at reducere flygtninge. Fattigdomsbekæmpelse bliver ikke fremhævet over alt andet. Sådan var det engang."

"Ord som "interesser" og "svenske interesser" er slet ikke at finde på samme måde som i den danske strategi," siger hun.

simonkjoller@altinget.dk