Støttepartier før finanslovsudspil: Luk millionhul i ulandsbistanden
Maja Hagedorn | |
Print
FINANSLOV: De cirka 300 millioner kroner, som udviklingsbistanden ventes at falde med på grund af coronakrisen, skal findes på finansloven. Sådan lyder meldingen fra regeringens støttepartier forud for regeringens udspil.
I løbet af få dage ventes regeringen at løfte sløret for dens bud på en finanslov for 2021. Allerede nu er de første ønsker dog klar fra regeringens støttepartier på udviklingsområdet. For udviklingsbistanden står til at falde med 300 millioner kroner i 2021 sammenlignet med i år.
Men det er der ikke opbakning til blandt hverken Det Radikale Venstre, SF eller Enhedslisten. Førstnævntes ordfører på området, Anne Sophie Callesen, så gerne, at der i en idéel verden blev fundet endnu flere bistandskroner end de 300 millioner.
"Men den første udfordring i forhold til finansloven er at se på, om vi kan få lukket hullet, for det er jo konkrete projekter, der ellers kommer til at skulle lukke ned eller som var planlagt men ikke bliver til noget," siger hun.
Adspurgt om det er en dealbreaker at få lukket hullet, svarer Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl, således:
"Nu kan jeg ikke svare for partiet, for vi har ikke prioriteret endnu, men for mig er det afgørende," siger han.
"Det er så vigtigt. Og hvis regeringen vil bevare min respekt, skal den levere på det her område, og vi skal have lukket det hul som absolut minimum."
Heller ikke SF's udviklingsordfører, Rasmus Nordqvist, vil se den danske udviklingsbistand skrumpe i kroner og øre med henvisning til, at der generelt vil blive afsat færre penge til udvikling på tværs af landene på grund af coronakrisen.
Minister: Kvalitetsbistand er mere end penge
I Danmark vurderede Finansministeriets Økonomiske Redegørelse i maj i år, at bruttonationalindkomsten (bni) vil falde. Det rammer udviklingsbistanden, der svarer til 0,7 procent af bni. Derfor står bistanden til at udgøre 16,65 milliarder kroner i 2021 sammenlignet med 16,95 milliarder i 2020. Det fremgik i juli af et folketingssvar fra ministeren for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn (S).
Ministeren har tidligere afvist at bruge flere penge på udviklingsbistand. I folketingssvaret skrev han:
"Det er vigtigt at holde fast i, at kvaliteten af dansk udviklingsbistand er mere end et spørgsmål om, hvor mange penge der går fra os til udviklingslandene. Det må handle om, hvor meget udvikling vi er i stand til at generere for de 0,7 procent af bni, som Danmark hvert år afsætter til udviklingslandene i overensstemmelse med FN's mål."
Det argument overbeviser dog hverken De Radikale eller Enhedslisten. Fra førstnævnte lyder det:
"Selvfølgelig skal vi have en effektiv udviklingsbistand, og det har vi også. Man kan altid arbejde på at forbedre den, men det ændrer ikke på, at det er rigtig mange penge – og så i en tid, hvor udfordringerne bare vokser og vokser," siger Anne Sophie Callesen.
Enhedslistens Christian Juhl mener, at det i sidste ende bliver et problem for Danmark, hvis udviklingsbistanden falder:
"Det kan ikke nytte noget at sige, at fordi vi er gået lidt ned i bni, så går det ikke. Det duer fandme ikke. Vi har råd til det, og vi har pengene, og vi har mulighederne for det, og vi har også behov for det."
"Vi kan ikke leve isoleret i en verden og lukke øjnene for det, der sker, for på den længere bane vil det komme til at koste os, hvis vi ikke får fjernet den ulighed."
Løkke offentliggør hemmelig lydoptagelse fra afgørende V-møde
Ugen i dansk politik: Der kommer finanslovsudspil, og Kettel skal afhøres i Instrukskommissionen
