Sundhedsstyrelsens direktør blev Danmarks WHO-repræsentant

Søren Brostrøm blev valgt ind i WHO EUROs bestyrelse under regionalkomitéens årsmøde i Budapest 11.-14. september.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm skal repræsentere Danmark i WHO's regionalkomités bestyrelse de næste tre år i selskab med repræsentanter fra 11 andre lande, hvoraf Litauen, Ungarn og Usbekistan også er nyvalgte medlemmer, annoncerer Sundhedsstyrelsen.

Søren Brostrøm vil arbejde for at styrke relationen mellem Danmark og WHO og samtidig forfølge danske prioriteter som LGBT+-personers og børns sundhed og rettigheder. WHO's regionalbestyrelse skal sikre, at regionalkomitéens beslutninger føres ud i livet samt rådgive regionaldirektør Zsuzsanna Jakab.

Søren Brostrøm er ph.d. og speciallæge i gynækologi og obsetrik, og har været direktør for Sundhedsstyrelsen siden 2015.

Forrige artikel Direktør forlader Velux Næste artikel Konservative i Egedal er klar med ny spidskandidat