Direktør forlader Velux

Jørgen Tang-Jensen fratræder sin stilling som administrerende direktør i Velux ved udgangen af året. 

Efter 17 år har Jørgen Tang-Jensen valgt at fratræde sin stilling i Velux, skriver Finans

Han siger dog ikke helt farvel til den danske industrivirksomhed, da det forventes, at han indtræder i bestyrelsen hos Velux' moderselskab ved næste generalforsamling i foråret 2018.

Jørgen Tang-Jensen har været i Velux hele sin erhvervskarriere. Først i 1981 som produktchef for tilbehørsprodukter, gardiner og rulleskodder, og senere hen som salgs- og marketingansvarlig, inden han i 2001 overtog stillingen som administrerende direktør. 

Jørgen Tang-Jensen giver stafetten videre til den 52-årige englænder David Briggs, der har været i Velux siden 1991. 

Velux er en del af fonds- og familieejede VKR Holding, der omsætter for over 18 mia. kr. årligt.

Forrige artikel Tycho Brahe Planetarium får ny direktør Næste artikel Sundhedsstyrelsens direktør blev Danmarks WHO-repræsentant