Storytel får ny topchef med fortid hos Aller og Bonnier

Svenske Bodil Ericsson Torp overtager posten som administrerende direktør i verdens største streamingtjeneste for e-bøger og lydbøger.

Storytel, der blandt ejer lydbogsudbyderen Mofibo, får ny administrerende direktør i form af Bodil Ericsson Torp, som tiltræder stillingen 1. oktober 2024.

Hun erstatter Johannes Larcher, der forlader sin stilling til efteråret.

Bodil Ericsson Torp er ikke en ny spiller på mediemarkedet, og har før siddet som administrerende direktør i både Aller Media og den svenske mediekoncern Bonnier Publications.

Og den erfaring forventer bestyrelsesforperson, Hélene Barnekow vil komme Storytel til gode:

"Hun kommer med omfattende erfaring inden for ledelse fra medieindustrien - efter at have med succes ledet betydelige virksomheds- og digitaliseringstransformationer. Jeg er overbevist om, at Bodils lederprofil vil guide virksomheden ind i det næste succesfulde kapitel," udtaler hun i en pressemeddelelse.

Bodil Ericsson Torp har en kandidat i økonomi fra Linköping Universitet, Sverige og en kandidat i Communication Management fra Lugano Universitet i Schweiz.

"Jeg er begejstret og ydmyg over at påtage mig en drømmeopgave som administrerende direktør for Storytel, der indeholder de komponenter, jeg brænder for; storytelling, teknologi, forretning og ledelse. Storytel gør det muligt for alle at nyde en god historie på en fantastisk måde, uanset tid og sted," udtaler Bodil Ericsson Torp.

{{toplink}}

Forrige artikel Dansker får tung post i EU's økonomiudvalg Dansker får tung post i EU's økonomiudvalg Næste artikel Dansker lander grøn post i Europa-Parlamentet Dansker lander grøn post i Europa-Parlamentet